Låge nr. 23: London tur-retur

"Okay, hvad var det så du skulle Gowings?"
"Du tænker på det jeg nævnte i låge 19?"
"Ja, hvad gik det ud på? Kom nu med det!"


Jeg var i London. Hvis julestemningen skal kick-startes, så er det et af de steder på jorden, hvor det sker, uanset om man er indstillet på det eller ej. Bayswater, der bor vi hver gang. Ungerne kender det så godt nu, at de omtaler supermarkeder, restauranter og gadenavne på en meget hjemmevant måde. Betænkeligt.


Første gang fru Gowings og jeg var i London, udbrød jeg:"Vi vil aldrig bo andre steder end i Bayswater!". Fru Gowings hader den slags bastante udmeldinger. Jeg tror, hun synes de begrænser hende. Ikke desto mindre har det holdt stik. Vi har aldrig boet længere væk fra Queensway end Paddington. Og det kun en enkelt gang. Det var fint nok.


Oxford Street er hektisk som Strøget. Regent Street er mere som Store Kongensgade. Men ingen af dem er ligeså provinsielle som de danske gader. Selvfølgelig.


Der er meget højt til loftet i London. Mange par blandet af hele jordens befolkning. Det er meget bekræftende i disse dage.


Det er ikke så længe siden det var d. 11. november. Vi så et monument over krigsflyverne fra krigen efter, som vi ikke havde lagt mærke til før. De stod og missede mod solen...


Og endnu et som må være meget nyt, måske, for jeg synes ikke jeg havde bemærket det før. Et mindesmærke over kvindernes indsats på alle mulige områder, der bidrog til at gamle GB kom ud på den anden side. Kvinderne selv var gået hjem.



Vi inspicerede også lige Winstons underjordiske sovegemak. Anskuelighedsundervisning til ære for frk. Gowings, der kvitterede ved at være meget tilfreds med besøget.


Og forrummet i High Command, hvor farvede telefoner holdt sit indtog langt inden Gowings barndomshjem.


Jeg ved ikke om Cameron var hjemme...


Men vi kom frem til skamstøtten og styrede direkte imod Copenhagen 1801.


Og fik udtrykt os umisforståeligt.


På vej til Harrods kiggede vi lige på bil.


Men hastede videre og købte mandelgave her, inden mr. Bean fik molestreret hele butikken.


London var I julehumør. - Jeg håber den og jeg kan smitte jer. Sangen nedenfor handler ikke om London, men vi skal lige have den hvert år, hvilket hermed er opfyldt. Jeg ønsker jer alle en god højtid! - Og så glæder jeg mig til Cummings finale imorgen. God jul!

Kategori: ,,. Bookmark permalink.

7 Kommentarer til Låge nr. 23: London tur-retur

  1. Peter H. M.

    Godt at se jer back on the blog - jeg håber julen varer lige til påske.

    Vi har været i London to gange i år på anbefaling fra Cummings - fordi vi til dels godt kan li' det. Men jeg må sige, at det er blevet for hektisk til mig. Undergrunden (især), tempoet, stressen, trafikretningen, storkapitalen - ikke noget for mig.

    Her er Stockholm mere noget for mig...meget mere roligt og venligt.

    Også herskabeliggørelsen - gentrificering - er problematisk.

    Og så møder man generelt færre og færre briter i London, men det kan man jo dårligt nok brokke sig over, når man selv er udlænding.

    Jeg kender én, der siger, at London er fuld af varme og åbne mennesker - og så en masse andre, som man sagtens kan ignorere. Men jeg må sige, at jeg har lidt problemer med at ignorere flere millioner konservative og forjagede mennesker.

    Skal det være London igen, så vil jeg gerne tulle omkring i SoHo noget mere - det er en dejlig summen af natteliv, synes jeg. Tilpas venstreorienteret og kunstnerisk - fremfor f. eks. Westminster eller South Bank.

    Det var fantastisk at tage fra København om eftermiddagen og gå rundt i SoHo om aftenen.

    Anyway - mine five cents vedr. London til jeres næste tur:
    - http://www.comptoirmezze.com/ - yderst billigt og fin mad.
    - www.quilon.co.uk (virkelig god og med fremragende mad og øl).
    - http://winerooms.london/kensington (fremragende lam).
    - angelcomedy.co.uk (meget højt niveau - men kom tidligt!).
    - www.rivingtongrill.co.uk - god Harvestoun Old Engine Oil.
    - https://www.brewdog.com/bars/uk/camden - Dead Pony Club har lav procent men masser af smag fra humlen. Fås på dåse.
    - http://www.zenmondo.co.uk/ - god åle-nigiri.
    - http://www.up-the-creek.com/ - fremragende open mic.
    - http://lafarolacafe.co.uk/ - god lam og god betjening.
    - http://delhibrasserie.com/ - god spinatkylling og Hardy's vin. Lidt problemer med "waiters giving you attitude" og lidt tæt pakket...men meget billigt.

    Derudover:

    http://lmgtfy.com/?q=national+history+museum+dinosaur+pictures

  2. Tak skal du ha', Peter. Stockholm og London kan næppe sammenlignes og uanset at Stockholm og vores egen København er dejlige byer, så er London - og for den sags skyld Madrid, Paris, Rom, Berlin og sågar Wien, i en anden liga. Ihvertfald efter min mening.

    Jeg holder rigtigt meget af London - hele London, også det med stiff upper lip. Det kan ikke komme bag på dig :)

  3. Peter H. M.

    Jeg har aldrig forstået det der med, at to bestemte ting ifølge én person ikke kan sammenlignes, selvom en anden person lige har gjort det - explain it to me, please :-)

    Jeg vil også gerne til Berlin - og håber på at få mine fordomme om tyskere pillet ned. Desværre frygter jeg meget at få bekræftet en hel del fordomme. Måske er nogle af mine fordomme ligefrem nagelfaste erfaringer og oplevelser, som ikke kan ændres men kun suppleres.

    Måske er København nordens Berlin.

    Måske skulle jeg få mig nogle katte og blive hjemme.

    Glædelig forjul.

  4. Tak for rejsetip - jeg er aldrig rigtig kommet igang med London, for jeg har ikke rigtig vidst, hvor jeg skulle ende og begynde. Nu har jeg lidt at arbejde ud fra.
    København er dejlig, men den bliver aldrig, aldrig, aldrig Berlin!
    Berlin er ikke Tyskland, den er Berlin :-)
    Lidt konservatisme er i orden, efter min mening. Jeg er enig med socialisten Gregor Gysi i, at man en gang om året - men kun en! - sagtens kan være konservativ og det er juleaften.

  5. Peter, det må bunde i, at præmissen for at sammenligne ifølge den benægtende part ikke holder :)

    Som Henriette siger. Berlin er ikke Tyskland - og det har den forsåvidt aldrig været på noget tidspunkt i historien. Berlin er Berlin. - Og hvis man er glad for Berlin, så er det bare med at komme afsted til Wien.

    Henriette, start i Bayswater, der er billige, gode hoteller lige ved ved Hyde Park. Du kan gå til alt derfra og som så mange andre byer skal London ses på gåben. Så kan man altid tage tuben hjem - mind the gap.

    Også god forjul til jer to.

  6. Peter H. M.

    -> Gowings: Jamen præmissen er vel netop, at A og B er forskellige - men at de netop derfor kan sammenlignes. Hvis de var ens, så ville det jo ikke give mening at sammenligne dem :-)

    -> Henriette: De Konservastive er heldigvis et stærkt begrænset parti her til lands.

    Jeg er glad for at høre, at Berlin er negationen af Tyskland, for min kæreste har uafhængigt af dette netop foreslået mig at leje en lejlighed i en uge dernede (4400 kr.) og købe billige togbilletter tre måneder i forvejen - ligesom vi gjorde med Stockholm (150,- pr. vej).

    Et godt tip vedr. London er at tage tuben hjem om aftenen - også når man evt. har fået noget indenfor vesten. Om aftenen er det slet ikke så stressende i undergrunden som det er om dagen. Og hvis man er heldig, så behøver man ikke holde vejret og holde sig for ørerne hele vejen.

    Et andet tip vedr. London fik vi i flyet: Drej to gange - så er det billigere.

    Tippet om Comptoir Mezze fik jeg vist her på bloggen eller en anden blog. Det kostede ca. 80 kr. for et måltid, men så skulle man også køre til enden af verden. De havde udsolgt af den anbefalede libanesiske øl, men måske er den kommet igen.

    Hvis man bor ved Hyde Park, så kan jeg anbefale Kensington Wine Rooms ved Notting Hill, hvis jeg altså har memoreret kortet rigtigt. Der kan man evt. dele et måltid lam og få acceptabel vejledning om vin.

  7. Peter H.M,

    Berlins tidlige socialdemokratiske borgmester Klaus Wowereit sagde altid: Berlin er fattig, men sexet.
    Og sådan skal det helst blive ved at være og derfor skal man passe på med at leje lejligheder privat, hvis man gerne vil modvirke gentrificeringen. Senatet har iøvrigt også i visse bydele helt forbudt dette, men endnu ikke fået ansat nok til at håndhæve loven. Berlin er den by i Tyskland, hvor der bor flest børnefamilier og det skulle gerne blive ved at være en by, hvor almindelige mennesker har råd til at bo. Det ændrer sig, hvis folk begynder at udleje deres lejligheder til turister og - rødglødende socialister, som vi er her i husstanden - afholder vi os fra at leje privat.
    Hvis I gerne vil undgå de konservative, så led efter logi i Friedrichshain, Prenzlauer Berg eller måske endda Helt oppe i Pankow :-)

Skriv en kommentar