Archive for februar 2018

Et pulver til maven

Kære Cummings,

Du skriver i dit sidste brev om den omsiggribende angloficering af det danske samfund - og det idiotiske niveau processen har nået. Jeg har kun et at sige omkring det beskrevne tilfælde: insistér på at tale dansk uansat at du vedblivende bliver tiltalt på engelsk. På den måde er du med til at illustrere det åbenlyst idiotiske i hele projektet.

Jeg kan kun se denne tendens til 'snakken engelsk' som en hipsterklovnet, globaliceringsomfavnelse, som i bedste fald virker ekskluderende på dele af befolkningen som måske er reelt uønsket i de pågældende etablissementer. Jeg tror ikke samhørigheden (jeg nægter at bruge ordet 'sammenhængskraften' i disse tider) i samfundet styrkes af at personer, der ikke begår sig på engelsk til daglig og som i forvejen afkræves 55 kr. for en kop kaffe, tvinges til forlegent at mobilisere deres skole-engelsk.

Det kan også kun finde sted i danmark og måske endnu snævrere i København. Prøv at forestille dig et lignende set-up i Paris, Madrid og Rom - it ain't gonna happen, my friend!


Lignende tilstande råder iøvrigt, hvor Gowings slår sine folder dagligt. En student der har taget sin førstedel, som vi nu kalder en bachelorgrad - uden at arbejdsmarkedet på nogen måde har fulgt med og accepteret halvstuderede røvere som muligt rekrutteringsgrundlag - kan fortsætte sit ridt mod elysium (da. elysion) på kandidatuddannelsen - som nu omtales i flere sammenhænge som en mastergrad, men ikke er det, fordi den betegnelse er forbeholdt fortsættelsen på de uddannelser med den mundrette betegnelse professionsbachelorer og varetages af diverse university colleges, det vi tidligere omtalte som skoler og seminarier - nåh, men på denne kandidatuddannelse foregår al undervisning på engelsk; det er forsåvidt fornuftigt nok, at de studerende udfærdiger tekster og lærer at fremlægge deres arbejder på engelsk, fordi det som tidligere tiders latin, er det sprog vi bruger ved internationale sammenkomster, konferencer og i tidskifter.

Fidusen er bare, at institutionen forlader sig hundrede procent på de engelskkundskaber jeg tilegnede mig i folkeskolen (jeg havde tysk og fransk, men ikke engelsk, i gymnasiet). Det er muligvis ikke det store problem; jeg mener at tro, at jeg kan mine nødvendige 800 gloser, men det er komisk blot at forlade sig på det, kan man mene. Men lige så lidt jeg - og for den sags skyld mine kolleger - er indstillet på at deltage i 'udvidet engelsk' kurser, så lader sprogkundskaberne blandt de studerende også noget tilbage at ønske. Så du kan måske forestille dig, at der kan opstå ret komiske situationer til tider.

Alt det engelsk-halløj giver dog nogen mening, idet en del udenlandske studerende læser en kandidatgrad her i landet. Dog, yderst sjældent engelsksprogede studenter så engelsk niveauet er ikke nødvendigvis tårnhøjt blandt disse heller. Helt komisk bliver det, at der insisteres på at undervisning og eksamener bliver afholdt på engelsk - selvom der ikke er en eneste ikke-dansktalende tilstede i rummet. Den praksis er der dog ingen blandt mine kolleger, mig bekendt, eller jeg selv der kan forsvare, så der flyder modersmålet, som det har gjort siden vi sendte latinen på møddingen.

Nåh, men vi overlever nok så længe vi kan glæde os over vejret, politikernes ret til et privatliv og den gode vilje i Moderniseringsstyrelsen.

Din hengivne

Gowings

Kategori: , | 4 kommentarer

Et surt opstød



Kære Gowings,

Jeg skal ærligt indrømme, at der går længere og længere tid imellem, at jeg frekventerer landets hovedstad. Jeg trives herude i åbent landskab, hvor kragerne vender, og hvor man dagligt bliver mindet om, at der er mere mellem himmel og jord end hipstercafeer og mærkevarebutikker. På den anden side kan man ind imellem godt savne en cocktailbar af en vis standard, og så er der ingen vej uden om metropolen.

Således opsøgte jeg for nylig en sådan oase i det indre København, hvor jeg havde aftalt at mødes med et par andre mænd af betydning. Jeg havde aldrig før betrådt det pågældende etablissement, og eftersom jeg var den først ankomne, og det ikke var indlysende, hvor jeg kunne hænge tøjet, spurgte jeg mig for hos den nærmeste bartenderske. Selv om stedet bar et engelskklingende navn, fremsatte jeg mit spørgsmål på dansk, og jeg fik ligeledes et klart og tydeligt svar på fejlfrit dansk.

Et kvarters tid senere, da selskabet var samlet, og det var blevet tid til at afgive vores ordrer, kom den samme dansktalende bartenderske hen til vores bord og spurgte nu på engelsk, hvad vi kunne tænke os. Nu forholder det sig som bekendt sådan, at cocktails i altovervejende grad har engelske navne, så på en måde svarede vi på engelsk, men det kan næppe være undsluppet bartenderskens opmærksomhed, at vi, der sad ved bordet, konverserede indbyrdes på dansk.

Det siger sig selv, at det ikke var nogen egentlig hindring, at vi blev tiltalt på engelsk – folk som du og jeg, Gowings, færdes, som enhver ved, ubesværet på et hvilket som helst sprog – men ikke desto mindre var det mig en kilde til nogen undren. Jeg har naturligvis bemærket, at det ikke er ualmindeligt, at butikspersonale i København hverken taler eller forstår et kuk dansk og derfor må hutle sig igennem på en blanding af engelsk og kaudervælsk, men kan du gennemskue, hvad ideen er i, at gæst og tjener med samme modersmål kommunikerer på et fremmed sprog?

Spørgsmålet er retorisk. Jeg forventer selvsagt ikke, at nogen skal kunne forklare meningen med den rene og skære idioti.

Bortset fra dét, var det en udmærket whisky sour.

Din hengivne
Cummings

Kategori: , | 8 kommentarer

Så er der gået endnu et år ...

Aktiviteten her på bloggen har været støt nedadgående - eller rettere - ikke eksisterende. Det agter vi at ændre på i fremtiden. Vi tror stadigvæk på bloggen; måske mere end vi nogensinde har gjort. Store ord og idag vedligeholder vi en tradition: nemlig fejringen af Valentins Dag.


Gowings & Cummings

Kategori: , | 1 kommentar