Viser opslag med etiketten Beklædning. Vis alle opslag

Kære Gowings

Da jeg læste beretningen om din deltagelse i Royal Run sidste mandag fattedes jeg i sandhed ord og kunne i læsende stund kun komme i tanker om ét: Respekt! Det eneste jeg løber, er jo – som du ved – morgenavisen hurtigt igennem, og som du også ved, figurerer jeg ikke på deltagerlisten over kongehusets heppekor. Ikke desto mindre er det umuligt at frakende institutionens forskellige veliscenesatte arrangementer en underholdningsværdi, der kan måle sig med mangen en operetteforestilling, og der er mildt sagt ikke blevet sparet på krudtet her på det seneste, heller ikke i udlandet.



Det begyndte for alvor forrige weekend med den britiske prins Harrys bryllup, som det ikke var mig muligt at ignorere af den simple grund, at et andet af min husstands medlemmer havde stillet ind på den støjende og spektakulære transmission og derved eliminerede den fred og ro, der sædvanligvis hersker i de Cummingske gemakker. Men det var – uagtet mit principielle skeptiske udgangspunkt – faktisk en udsøgt fornøjelse at studere bryllupsgæsternes påklædning, og det gjaldt vel at mærke for begge køn. Dog kun til et vist punkt! Jeg frydede mig således over at se den ene efter den anden af herrerne ankomme i deres karakteristiske morning dress, lige indtil den ellers glimrende George Clooney dukkede op på skærmen og ødelagde hele gralsfortællingen ved for det første at føre sig frem i lys habit og for det andet at have begået den fadæse at vælge en lommeklud i brystlommen i nøjagtig samme mønster som slipset, så man et øjeblik troede, at han var sponsoreret af Mr. Jardex.

Efter at have sundet mig over dette faux pas i en uges tid, tog jeg i går en dyb indånding og satte mig for familiesammenholdets skyld til at se transmissionen af kronprins Frederiks fødselsdagsshow i Royal Arena fuldt og fast overbevist om, at der nu ikke længere var noget, der kunne ryste mig. Men jeg tog fejl. Ganske vist var der ikke ligefrem tale om nogen statsbegivenhed, og ganske vist foregik det hele i Danmark, hvor alle tager demonstrativt afslappet på alt, men jeg troede nu alligevel, at det stadig var almindelig høflighed at tage pænt tøj på, når man skal til nogens fødselsdag – i særdeleshed når det er ens egen. Men nej. Op ad trappen til indgangen så man kronprins Frederik komme daskende i habit, åbentstående skjorte og – gummisko!



Herefter måtte jeg gå op og lægge mig.

Jeg er naturligvis forberedt på, at jeg nu vil blive beskyldt for at være blevet en sur, gammel mand, men jeg kan afvise, at det skulle være tilfældet. Nok kan jeg ikke løbe fra alderen, men jeg kan garantere for, at jeg var mindst lige så sur, da jeg var ung.

Din hengivne
Cummings

P.S. For ufuldstændighedens skyld skal jeg undlade at nævne den meget afslappede BT-journalist, der ved indgangen til Royal Arena stod med den ene hånd i lommen og interviewede landets kulturminister. Han havde shorts på.

Kære Gowings,

Ingen årsag til at beklage eller undskylde din ramsaltede mening om hyggebegrebet, Gowings. For adspredelsens skyld forsøgte jeg at anlægge en spydig eller måske snarere ironisk-sarkastisk tone i mit indlæg, og det er mig, der undskylder, hvis jeg ikke formåede at gøre mit lettere landsforræderiske ærinde tydeligt nok. Vi kunne med andre ord ikke være mere enige!

Noget andet er, at det forekommer mig, at du er lovlig optimistisk med hensyn til forårets statistisk set snarlige komme. Sagen er jo, at Det er en kold tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser – bortset fra mig, som er den huldsalige ejer af en ushanka, som det fremgår af ovenstående fotografi. I folkemunde går denne ypperlige hovedbeklædning under betegnelsen 'Doktor Zivago-hat', hvilket ikke huer mig, om jeg så må sige, lige som jeg heller ikke bryder mig om, når de brede masser taler om Mozarts 'Elvira Madigan', når de mener andanten i hans klaverkoncert nr. 21 i C-dur. Hverken Doktor Zivago eller Omar Sharif havde lod og del i ushankaens tilblivelse, lige så lidt som Mozart af gode grunde kan have haft nogen anelse om, hvem i alverden Elvira Madigan var.

En ushanka er en pelshue med øreklapper, der som udgangspunkt er bundet sammen over huen, men som, når vejret og kulden tilsiger det, kan løsnes og i stedet bindes sammen under hagen, så man blandt andet undgår, at ørerne falder af i frostvejr. Med en ushanka på hovedet er det ganske enkelt umuligt at fryse om samme. Derudover har ushankaen den store fordel, at kombinationen hat og briller ikke som med en traditionel blød herrehat med skygge får én til at ligne en revyskuespiller på ABC Teatret anno 1963, men allerhøjst en spion, der er kommet ind fra kulden.

Det er en almindeligt udbredt opfattelse, at ushankaen er en russisk opfindelse, men det er en sandhed med modifikationer. Under vinterkrigen mellem Sovjetunionen og Finland umiddelbart inden 2. verdenskrig døde adskillige sovjetiske soldater af kulde på grund af utilstrækkeligt udstyr. De finske soldater var derimod langt bedre stillet, blandt andet fordi de var udstyret med en såkaldt turkislakki M39 (som var en videreudvikling af turkislakki M36). Det var den hue, den sovjetiske hær efter vinterkrigen kopierede og forbedrede og herefter kaldte en ushanka. Det var dog kun officererne, der blev udstyret med ushankaer af bisampels, mens menige soldater måtte tage til takke med tarveligere pelstyper. Af demokratiske årsager skal jeg undlade at komme ind på min egen ushankas pelsmæssige herkomst.

Nu er jeg spændt på, kære Gowings, om dit bebudede forårsindlæg om biler kommer til at handle om ganske almindelige biler eller om sportsvogne med nedslåede kalecher. Hvis det sidste er tilfældet, forudser jeg, at du bliver nødt til at iføre dig en ushanka med nedslåede øreklapper.

Din hengivne
Cummings

Hvilepulsen her på bloggen har antaget samme frekvens, som de overvintrende skildpadder i drivhuset - 1 slag i minuttet. Men vi har lavet julekalender igen i år og hvor der er julekalendere, er der håb! Om små 9 timer vil dronningen ønske landet fra Nordatlanten til Rødby et godt 2016 og det vil vi med - og i særdeleshed den lille faste skare, der finder herind, når vi ryster dynerne og lufter ud.

Rigtig godt nytår allesammen. Vi krydser fingre og håber med jer på at 2016 må bringe jer godt videre rundt i jeres tilværelser. Og at året må vise sig fra sin smukkeste side, når nu vi allesammen finder ud af, at Danmark ikke er som nogen forsøger at bilde os ind. Men rent faktisk er et land, belært af erfaringen, der har udsyn, vilje til samarbejde og kæmper med andet end fly, bomber og ubåde for en retfærdig verden. Rigtig godt nytår!

Selv om en mand af betydning tilbringer en betragtelig del af sin tid med at gå til fest, er han nødsaget til indimellem at bevæge sig ud af byen for at inspicere sit landsted. Det siger sig selv, at en sådan aktivitet er utænkelig uden en tweedjakke.

Før du opfører den på ønskesedlen, husk da på, at der er forskellige kriterier at inddele tweed efter, som du bør tage under grundig overvejelse. Lad os blot nævne i flæng:

• Racen på fåret, der har leveret råmaterialet
• Geografisk oprindelse
• Funktion
• Fabrikantens navn
• Mønster

Vigtigst af alt er dog kvaliteten, og er du i tvivl, har vi Mr. Brian Haggas' ord for, at du aldrig går fejl af Harris tweed:



Vi har tidligere været inde på, at en herrejakke ikke må være for kort. Men omvendt kan den også blive for lang, og passer man ikke på, kan det ende med, at den når helt ned til anklerne:



Dette skræmmeeksempel bør dog ikke afholde dig fra at prioritere en tweedjakke højt på ønskesedlen.

Herrebeklædning er ikke, hvad den har været, og siden sidste verdenskrig er det gået stejlt ned ad bakke. Helt galt står det til i dette årtusind, hvor tøjet er blevet mindre og mindre, og nu kan man se selv voksne mænd gå rundt på tændstikben i jeans, der er så stramme, at det er kritisk for blodomløbet og slægtens videreførelse, og i små stumpede jakker, der ser ud, som var det de sørgelige rester af den konfirmationshabit, de for længst er vokset ud af.



En mand af betydning går i rummelige, dobbeltradede habitter som afbildet ovenfor, og som Gowings og jeg – desværre som de eneste i selskabet – havde valgt at iføre os til Mrs. Gowings' flamboyante fødselsdagsassemblé i forgangne måned, om hvilket der stadig går frasagn. Det turde være overflødigt at nævne, at vi kun mødte beundrende blikke i forbindelse med vores påklædning, som fik flere af gæsterne til at drage paralleller til andre elegantiers:



Vi dansede dog hverken på bordene eller i sofaerne ved den nævnte lejlighed, men vi er ikke i tvivl om, at samtlige herrer i selskabet ilede hjem straks efter festen for at skrive en dobbeltradet habit med blafrende bukseben på ønskesedlen.

Mens Gowings i år åbenlyst bestræber sig for at dække de mere åndelige og filosofiske aspekter af julen, har nærværende julekalenderskribent valgt at gribe dette årets litterære højdepunkt an på en mere pragmatisk måde. Uafladeligt får redaktionen henvendelser fra læsere, der hver især higer efter selv at blive en mand af betydning, så hvorfor ikke komme de søgende sjæle til undsætning med en praktisk og letforståelig anvisning desangående?

Med andre ord vil læseren af denne julekalender hver anden dag lige indtil juleaften blive beriget med en idé til et julegaveønske, som vil øge hans muligheder for at kunne begå sig blandt sande mænd af betydning. Dog siger det sig selv, at kvindelige læsere er velkomne – ja, ligefrem forpligtede til at læse med, eftersom det i langt de fleste tilfælde vil være deres opgave at sørge for, at gaverne befinder sig under træet juleaften, så den nævnte transformation af herren i huset overhovedet kan finde sted.

I forbindelse med denne eksklusive juleservice viger vi naturligvis heller ikke tilbage fra at påpege, hvad der under ingen omstændigheder bør optræde på årets ønskeseddel, hvis man ønsker at opnå den eftertragtede status. Lad os derfor indledningsvis slå fast, at en mand af betydning ikke kun kendes på den umiddelbart synlige del af sin fremtoning. En mand af betydning er man fra yderst til inderst.



Indprent dig derfor nøje, at du ikke skal gøre dig håb om anerkendelse fra denne redaktions side, hvis du på noget tidspunkt ifører dig den ovenfor afbildede beklædningsgenstand. Uagtet hvor populær en spise, bacon i alle afskygninger siges at være hos den mandlige del af befolkningen, har klassisk herrebeklædning aldrig omfattet og vil ingensinde komme til at omfatte underbenklæder med baconduft.

Skulle katastrofen imidlertid indtræffe, og gaven fra din livsledsagerske viser sig at indeholde det famøse kostume, er der ingen vej uden om skilsmissen, hvor smuk og kunstfærdig indpakningen end måtte være.

Men tøv ej heller med derudover at forlange godtgørelse for lidelse, tort, ulempe, lyde og vansir.