Archive for juni 2014

Skal man absolut eje? Min kloge ældre søster har påpeget gentagne gange at: "Man skal ikke eje, man skal kende nogen der ejer". En klog leveregel der på den ene side giver en masse muligheder og samtidig minimerer den enkeltes investeringer. Men som i virkeligheden jo også indebærer, at man selv ejer noget, som andre kan tænkes gerne at ville kende 'nogen' der ejer.

Hvorom alting er; en Citroën D-model har længe stået på den virtuelle ønskeseddel. Fru Gowings er gået med til at anskaffe sådan en uddateret franskmand, så der er ikke længere nogen undskyldning. Alligevel, det er en gammel svend, som kræver en del opmærksomhed. Og hvad nu, hvis man ikke synes, det hele er så eventyrligt efter de første to-tre ture på landevejene?

Derfor er en af de bedste gaver, jeg modtog ved den sidste af mine gentagne indtrædender i de voksnes rækker, (se nedenfor) netop en dag i samvær med folk, der ejer en D-model. Og andre vigtige milepæle i samme bilmærkes historie. Altså vil jeg få mulighed for i trygge rammer at afgøre, hvorvidt jeg må eje, eller hvorvidt det bare var noget, jeg troede jeg måtte.

Kan hænde at det står klart for mig, at jeg ikke kommer igennem det næste årti uden at eje en stor Citroën, men så er det på plads. Sigtet kan indstilles og jagten begynde.

I mellemtiden lidt nostalgi til øregangen om hvor langt der var til Rungsted for halvfjerds år siden; tolv år før DS19 gjorde turen til en leg...

God weekend!

Ingen skal beskylde Mænd af betydning for at overrende hinanden privat, men rundt regnet hvert halvtredsindstyvende år hænder det, at vi på opfordring hjemsøger hinandens haver, eksempelvis for at markere et nyt livsafsnits begyndelse hos et redaktionsmedlem. Således også i lørdags, da Gowings havde besluttet at lade sig indrullere i seniorernes rækker ved under åben himmel at træde en sirlig menuet med pinsesolen i alle relevante venner, slægtninge og betydningsfulde mænd og kvinders påsyn.



Festens hovedperson afslørede ved denne lejlighed blandt andet, at der må rulle svensk skærgårdsblod i hans årer. Ikke nok med, at han trakterede med friskkogte, dybrøde krebs og O.P. Anderson Aquavit – han fremførte desuden Helan går på klingende svensk, så ikke en drøbel var tør.



P.S. Krøyer kunne desværre ikke være til stede, men gæsterne med de stærkeste høreapparater hævdede til gengæld, at lyden af den gamle malers af lutter misundelse roterende korpus overdøvede centrale dele af den muntre konversation under det store, gamle æbletræs løvhang.



Bemærk venligst, at redaktionen i dagens anledning havde anskaffet sig et fotografiapparat af prima kvalitet, efter sigende fabrikeret samme år som Gowings kom til verden. Herover ses to af festens mest betydningsfulde deltagere.