Inspireret af Madames indlæg om en pladespiller app til iPad'en hoppede jeg på en lille tankerække, der snurrede om begrebet at lytte til HiFi. Selvom vi har, hvad man med rundhåndet overbærenhed kan kalde et HiFi-anlæg, så er det noget afbleget i forhold til fordum tiders opsætninger.
Før CO
2 kvoterne - og før nogen overhovedet var kommet på klimaforandringer og Lomborg endnu ikke var opfundet - da varmede vi stuen op med en lille 10 watts forstærker, klasse A, der brugte så meget strøm, at vi fik besøg af Københavns Belysningsvæsen. Væsenet undrede sig over vores forbrugsstigning på 400%.
Men lyden venner - lyden var ikke til at tage fejl af. Og det som jeg engang synes lød godt, det lyder stadig godt, når jeg får taget mig sammen og får rigget det gamle udstyr til. De hjemmelavede konstruktioner tåler ingen sammenligning i design med B&O, men det 'rå' udseende har sin egen charme (synes jeg). For de nysgerrige vidende entusiaster kan jeg fortælle, at vi har
haft 10 watts klasse A forstærkere designet af både John Linsley Hood (se
diagram) og Jean Hiraga.
Hvorom alting er, så ved jeg, at når vi nu får flere vindmøller på nettet og de tager min benzinmotor fra mig, så skal der bygges Klasse A forstærkere igen.
Indtil da må jeg konstatere, at det meste musik jeg får hørt, hører jeg i bilen. Her kan jeg så glæde mig over, at franske bilproducenter altid har taget musikanlægget i bilen alvorligt.
Det bliver dog godt at overtage sønnekes kælderværelse en gang - så skal der ikke skeles til WAF* når der skal indkøbes antikke Quad elektrostater (højttalere).
*WAF, wife acceptance factor