Hvis man kigger ned over kalenderens låger indtil nu, kan man, lidt friskt måske, udpege design som en fællesnævner for de omhandlede emner: fremstilling af nisselandskab, underbukser der adresserer definitionen af smagløshed/smagfuldhed, et af verdens tidligere mest designede bilmærker og i går, fyldepennen.
Som det muligvis vil være nogle læsere bekendt, har Gowings sin gang i elfenbenstårnet, hvor vi udover at prygle lærdom ind i de unge generationer også bedriver videnskab. Nyere tiders politikere har glemt denne gode gamle betegnelse for det virke, der skulle gøre det samlede samfund, nationalt som globalt, klogere på vores tilværelse og naturen der omgiver os. I dag foretrækkes betegnelsen 'forskning' - sikkert fordi den lyder af mere, når vi tænker i retning af faktura og jobskabelse. Videnskab lyder som luksus og er ikke i tråd med konkurrencestatens ambitioner om, at Danmark skal ruste sig til økonomisk at banke resten af Europa, Kina og USA på plads.
I 'gamle dage' var rollefordelingen den, at Universiteterne skabte viden og industrien udviklede. Sådan er det ikke helt længere, for i takt med at man ikke vil betale for videnskab, rykker udviklingen ind i universitetslaboratorierne. Især de områder der har tætte faglige relationer til store virksomheder. Dette sker på trods af et ønske om at holde skæg og snot for sig fremhævet overfor politikerne af selvsamme store danske virksomheder.
Virksomhederne ved nemlig godt, at hvis man skal udvikle noget, er man nødt til at vide mere om det område, man skal udvikle noget indenfor, end man kan generere i selve udviklingsprocessen. Ellers opstår der ikke noget nyt. Der er langt fra et assyrisk vognhjul til et 175/65R15 Goodyear vinterdæk. Bevares de er runde begge to, men betænk den udvikling der har været i de omgivelser de benyttedes/benyttes i.
Det bringer mig frem til dagens eksempel. Det gamle ord om, at hvis vi ikke investerede i videnskab, grundvidenskaben, hvis eneste ambition er at skabe ny viden, så ville vi stadig sidde og udvikle på stearinlyset og ikke omgive os med LED sparepærer med blødt lys, det gamle ord holder endnu. Efter i årevis at have måttet trækkes med forskningsministre, hvis
ambitioner lå alle andre steder end indenfor deres ressortområde, står vi
idag med frugten af deres anstrengelser for at gøre videnskab til
forskning, udvikling og fakturaudskrivning. Se blot nedenfor.
Et kalenderlys, anno 2015, der siden 1ste december har brændt uafladeligt i alle timer, hvor der var vågne, og årvågne, øjne til rådighed. Jeg tror, at vi alle kan se, at her er der blevet udviklet og designet, men den basale viden om stearin og den rent fysiske forståelse af afviklingen af stearinlysafbrænding er gået tabt på vejen fra forskning til faktura...
