At tro at hele bundkarret skal af: både kompressor, generator og bundkar. For så at finde ud af, at det bare pisser ud med olie fra olietryk-kontakten - en lille kobberskive der skal byttes ud og som din bedste ven har et større lager af. Så blev det fredag...
Kære Cummings
Store bededagsferien er gået med at få det sidste på plads på vognparken herunder bundkarret på BXen. Her til aften tog jeg en tur rundt i det smukke område omkring Slangerup og Ganløse og den gamle Citroën er klar til ture ud i det danske forår.
Kære Gowings
Jeg kender jo din faible for biler af fransk oprindelse, specielt hvis Citroëns karakteristiske vinkler pryder bagsmækken, og jeg forstår din diskrete indvending mod antibilisternes seneste tiltag i Paris.
Men apropos logoet på DS'ens velformede bagdel kom jeg uvilkårligt til at tænke på min gamle Ronson-lighter, som jeg for nylig genfandt i en skuffe i herreværelset, hvor den må have befundet sig, siden jeg lagde rygningen på hylden for en menneskealder siden. Som du sikkert har regnet ud, er der nærmere bestemt tale om en Varaflame – et navn, den gjorde sig fortjent til ved at være den første lighter, hvor det var muligt at variere flammens højde ved hjælp af en dertil indrettet drejeanordning. Lighteren er naturligvis hverken benzin- eller dieseldrevet og har som sådan ikke meget med den af dig beskrevne parisiske afsky for disse drivmidler at gøre, men du må give mig ret i, at min Ronson Varaflame Golden V har en ikke ringe lighed med en Citroën DS:
Ganske vist opererer Ronson kun med en enkelt guldvinkel mod Citroëns to, og den vender heller ikke på hovedet, men alligevel ...
I øvrigt kan jeg berolige dig med, at jeg ikke har genoptaget rygningen, men blot fyldt gas på lighteren og stukket den i lommen i håb om en dag at støde på en af de få tilbageværende kvindelige rygere og på en gentlemanlike måde være hende behjælpelig med at få fut i fejemøget.
Din hengivne
Cummings
Kære Cummings
Ikke et ondt ord om el-biler. Men hvis du havde set for dig, at du skulle ankomme til Paris i en Citroën DS, så kan den oplevelse være udfordret for fremtiden. Fremover kræver det nemlig et større papirarbejde, og har gjort det i nogen tid allerede, herunder som vanligt et godt kendskab til det franske sprog, samt formentlig medlemskab af en fransk forening for motorkulturelle anliggender.
- Okay lad mig lige forstå det rigtigt: du mener vi skal have to biler, selvom vi har ét kørekort og cykler til arbejde hver dag????
- (ja...)
Ovenstående ordveksling er trekvart år gammel, så nu har familien Gowings, udover Renaulten Pia, en 25 år gammel Citroën BX, der har levet sit tidligere liv i de varme lande. Det sidste lover godt for mængden af rust i det gamle skrog. Det sidste halve år efter bilen blev synet, har den stået med bukke under og forhjul afmonteret for at få slukket en overdreven olietørst.
Det arbejde lakker nu mod enden. Men bedst, som man ligger der på garagegulvet, forbedres udsynet til vinkler man normalt ikke lige er opmærksom på og så kan man se sådan noget her:
I november da Gowings udførte det traditionelle hjulskifte til vinterdæk, kom det sig så uheldigt, at jeg fik nallerne - eller rettere én naller - i klemme i bildøren; jeg kommer ikke her nærmere ind på hvordan. Men det gjorde selvfølgelig sindssygt ondt og faldt derefter til ro igen, som sådan noget gør. Dog det var tydeligt, at en blå negl var under opsejling, med alt hvad det medfører af blåfarvning og senere tab af negl. I tilgift ligner man noget, der er løgn med sådan en veritabel klo på pegefingeren.
Deres udsendte har været en tur i byernes by, og denne gang er det ganske vist. Jeg kan sagtens følge dem, der skuffede udbryder, at Mænd af Betydning er ved at udarte til en rejseblog. Dette er vi opmærksomme på og normale tilstande kan forventes at indtræde henover sommeren.
Når man er kommet sig, og har hulket færdigt over Jim Morrisons triste skæbne, ved mausoleet på Pere Lachaise kirkegården, er det tid at bevæge sig videre. Over på den anden side af floden, hvor 'De voksne' ligger begravet. Samuel Beckett det gamle syrehoved ligger her. Og Jean Paul. Sidstnævnte har fået selskab af fru Simone. Eller skulle man hellere sige frøken? Ingen af de to titler passer vist her. Hvad alle busbilletterne med en lille sten ovenpå skal gøre godt for får står hen i det uvisse.
Himlen er blå, skoven er grøn, og Citroënerne er sprunget ud af garagerne og pryder udvalgte kantsten i landskabet. Det er ganske vist den gode Gowings' stofområde, jeg bevæger mig ind på, men ikke desto mindre har jeg vovet det ene øje og haft held til alt få en mørk variant af den eksotiske sydfrugt i botaniserkassen – en sort sort, så at sige. Jouir!
