Archive for november 2013

Da fru major Tom faldt ned på jorden

Det nye årtusind har fået sin 'Major Tom' og sin rumrejse. Filmen 'Gravity' sætter aftryk i form af sin minimalistiske rolleliste, perfekt afstemte spilletid og sine uudtalte eksistentielle spørgsmål. Se den i 3D; det gjorde deres anmelder og det må gøre en forskel. Og du glemmer hurtigt, at du, hvis du bærer briller som Gowings gør, formentlig ligner en kraftidiot der i mørket med to sæt briller på næsen.



Its all inside your head - hermed anbefalet.

Kategori: , | 4 kommentarer

Redaktionens årlige julefrokost

Ja, så er der gået atter et år og den årlige redaktionsjulefrokost står for døren; nærmere bestemt på fredag. I år har vi valgt bare at dække op inde ved siden af, vi bliver ikke så mange - men vi får skam fine gæster!


Som I kan se, er vi ikke helt færdige og der mangler bestik og glas samt diverse julepynt. Men Cummings og jeg nyder at gå og gøre klar og forberede maden. Vi har stegt sild og brygget juleøl, presset rullepølse til den store guldmedalje og stegt æbleflæsk med hvad der ellers hører til.

Vi går og nipper til et godt glas portvin og hører dæmpet musik - vi skal nok nå det. I må have en rigtig god julefrokost derude, når det bliver jeres tur.

Cummings & Gowings

Kategori: , | 9 kommentarer

Far...!

- Kender du en, der hedder Paul Anka?
- Jep, det er ham her:

Kategori: , | 2 kommentarer

Æblet falder langt fra stammen

Hep! Der kan ske dramatiske ændringer i et firmas 'public appearence', når en ny generation bogstaveligt talt tager roret. Vi har forladt epoken for utidig indblanding i lokumshøjden i operaen og kritiske artikler i Tante Berlingeren. Nu handler det om en milliard til efteruddannelse af skolelærere og omdirigering af containerskibsflåden til transport af katastrofehjælp.


Jeg havde ikke lige set det komme, at vi skulle til at heppe på Mærsk.

Kategori: , | 10 kommentarer

Regnvejrssang

Barometeret er kommet en lille smule højere op siden sidst, så imens vi har ja-hatten på, tager vi lige den her.


Kategori: , | 5 kommentarer

På med ja-hatten...

Der er meget at være i dårligt humør over: Lars Løkkes manglende mådehold og efterfølgende fedten det hele ind i spin der udstiller pressen. Bjarne Corydon der tænker som en departementschef og ikke kan forstå, at partiet, der har sat ham på kassen, har valgt bogstavet A, når nu liberal starter med L. Valgplakater med gennemsnitsdanske portrætter der suser igennem luften som guillotiner på afveje. Hundeejere der ikke bekvemmer sig til at tage med, hvad der retteligt er deres. Regnvejr. November.


Men, vi kan også glæde os over: at pressen bider sig fast og demonstrerer, at det ikke er lykkedes at lukke kæften på dem, der mente, at Løkke var ude på et skråplan - i store sko til 2000 kr. At flere og flere fra liste A får det sværere og sværere med at Bjarne er til L. At der, selvom der desværre findes mange flere lande, der ikke har problemet med grimme valgplakater, er mange lande, der har. At valgplakater er synonyme med folk, der tager demokratiet alvorligt. Symbolet på en demokratifest - også for dem der ikke synes, der skal være noget valg. Det er da storladent. Hvad hundeejerne angår, så kan vi håbe, at vi får et glimt af dem en dag - så vi med Clausensk og Hausgaardsk raffinement kan returnere det efterladte i en antændt papirspose til lyden af ringeklokke. Regnvejr. Jeg har altid godt kunnet lide regnvejr. Og efter november hvad kommer så? - Rigtigt! Så kommer december. Og den er, hvad man gør den til. Jeg elsker december.

Kategori: , | 12 kommentarer