Lad os gøre dagens juleønskeanbefaling ganske kort: En standsmæssig paraply er tvingende nødvendig for en mand af betydning. Køber du dine paraplyer i Tiger til en tyver, er du fortabt, for hvem kan have andet end foragt til overs for en mand, hvis paraply vender opad, så snart det lufter bare det mindste. En rigtig paraply må kunne modstå en vind af Gorm-styrke, og har du ikke en sådan, må du blive hjemme. Det samme gælder for indehavere af de amputerede indretninger, der går under betegnelsen taskeparaplyer. Næh, se nu efter:
Nok om paraplyfremstilling, men nu vi er ved køb og salg af paraplyer, er det vanskeligt at komme uden om Les Parapluies de Cherbourg eller Pigen med paraplyerne, som i det forrige århundrede gjorde voldsomt indtryk på denne kalenderskribent, dels fordi den uforskammet smukke Catherine Deneuve spillede hovedrollen i filmen som den unge pige i paraplyforretningen, dels fordi hele dialogen foregik pr. sang til Michel Legrands smægtende toner. Paraplysælgersken forelsker sig i den nuttede mekaniker, spillet af Nino Castelnuovo (jo, der er skam også noget for det kvindelige publikum!), men bedrøveligvis bliver han indkaldt på grund af krigen i Algeriet. Hun lover at vente på ham, men da hun opdager, at hun også venter hans barn, gifter hun sig i mellemtiden, hårdt presset af økonomiske årsager, med en rig, parfumeret udseende diamanthandler med et smalt overskæg og en sort Mercedes.
Det er med andre ord den hjerteskærende historie om to, som elsker hinanden, men som får to andre. Da krigen er omme, er Catherine blevet en fin, pelsbetrukket pariserfrue, mens Nino forpagter en Esso-tank hjemme i Cherbourg. Men en skønne dag triller en sort Mercedes med en smuk, lyshåret kvinde ved rattet ind på hans benzintank i den lille provinsby. Vær forberedt på at blive skuffet, men glæd dig over, dels at der både er sne, juletræ og glaskugler med i den gribende slutscene, dels at det er muligt for en tankpasser at spørge i sangform, om man kører på almindelig benzin eller superbenzin – oven i købet på fransk:
Se, det ligner jo ikke noget, og stod det til mig, endte filmen med, at de stak af sammen og levede lykkeligt til deres dages ende. Hvis Pigen med paraplyerne ligger under juletræet den 24., vil du desuden få hårdt brug for en anden gave, som vi var så forudseende at foreslå allerede i låge nr. 8. Lommetørklæder egner sig fortrinligt til tårevædede kinder.
Kategorier
- Accessories (10)
- Beklædning (6)
- Biler (19)
- Bøger (12)
- Citroën (10)
- Design (12)
- dvd (2)
- Dyr (1)
- Erindringer (26)
- Film (23)
- Forandring (43)
- Gør-det-selv (22)
- Historie (13)
- højtider (10)
- Indretning (4)
- Intermezzo (12)
- Jul (88)
- krimi (2)
- Kulturhistorie (37)
- Links (5)
- Mad (1)
- Medier (12)
- Mekanik (5)
- Mode (5)
- Musik (32)
- Mænd (25)
- Nytår (3)
- påske (3)
- Rejser (32)
- Samfund (26)
- Samtid (32)
- Samtidshistorie (8)
- Sprog (2)
- Stemning (51)
- Sundhed (4)
- Tant og fjas (40)
- Teater (1)
- Tips & tricks (1)
- traditioner (12)
- TV (19)
- undren (12)
- Videnskab (8)
- Værktøj (3)
- Årstid (51)
Arkiv
-
▼
2015
(34)
-
▼
december
(25)
- Låge nr. 31: Vi ses igen til december...(smiley)
- Låge nr. 24: De gratis glæder
- Låge nr. 23: London tur-retur
- Låge nr. 22: En mand af betydning XI
- Låge nr. 21: Juleflimmer
- Låge nr. 20: En mand af betydning X
- Låge nr. 19: Juleferie...
- Låge nr. 18: En mand af betydning IX
- Låge nr. 17: Nu skal vi gætte, ja vi ska'!
- Låge nr. 16: En mand af betydning VIII
- Låge nr. 15: Nåh, men det er jeg så altså ikke eni...
- Låge nr. 14: En mand af betydning VII
- Låge nr. 13: Uvorne unger!...
- Låge nr. 12: En mand af betydning VI
- Låge nr. 11: En and til nydning I
- Låge nr. 10: En mand af betydning V
- Låge nr. 9: Store sorger og små mirakler...
- Låge nr. 8: En mand af betydning IV
- Låge nr. 7: Snail-mail
- Låge nr. 6: En mand af betydning III
- Låge nr. 5: Videnskabet
- Låge nr. 4: En mand af betydning II
- Låge nr. 3: Ædes op af rødt jern...
- Låge nr. 2: En mand af betydning I
- Låge nr. 1: Nisserne er landet...
-
▼
december
(25)
Ja da, mænd af betydning er selvfølgelig også francofile (sammen med andre promoverende -filier...)! Og hvem kan stå for tresserfranske møer i knækorte kjoler!?
Altid dejligt at høre fra en ligesindet, capac!
Dejligt at se at man i syngespillet, har følt det opportunt at liste et genialt fransk køretøj ind på scenen til kompensation for tristessen ved den firkantede torpedo karrosse fra nabolandet.
Klippet er skam valgt til ære for dig, kære Gowings ...