Låge nr. 5: De halve pelikaners årstid

Her i den kolde december er der som bekendt ekstraordinært mange mennesker, der er ved at gå til af spænding, især hvis de er mindreårige og tror på julemanden. Men også vi, der for længst er blevet klogere og kedeligere på grund af alder og et langt livs skuffende tildragelser, anser december måned for en af de mest nervepirrende, hvis vi bor i huse med høje, potentielt sønderknusende træer tæt på. For kommer der også i år en opblæst orkantype, der får os til at ligge søvnløse med dynen trukket op over hovedet, travlt beskæftiget med at bide neglene ned til sokkeholderne ved udsigten til at få en uhensigtsmæssigt tung træstamme i hovedet?

Indtil for ganske nylig troede denne lågeåbner, at stormene skyldtes temperaturforskellene mellem det kolde polarområde og de varmere områder mod syd: Jo større temperaturforskelle, jo kraftigere storme. Det var i hvert fald, hvad jeg kunne læse mig til ved at google 'Hvorfor stormer det?'. Men siden er jeg blevet klar over, at det slet ikke er sådan, det hænger sammen. Voldsom blæst stammer i virkeligheden fra den store, underjordiske vindmaskine, som to (jule)granvoksne mænd med kolossale biceps skiftes til at dreje rundt, og de rigtig farlige situationer opstår først i det øjeblik, de afløser hinanden – og det er ganske vist:



Da jeg googlede 'Hvorfor stormer det', kom der for resten en artikel frem med overskriften 'Hvorfor stormer DF frem?'. Jeg læste ikke artiklen og så ikke svaret, men i dette tilfælde må det være på grund af nogle temperaturforskelle. I hvert fald er det en kold tid, vi lever i.