Låge nr. 11: Julens største forbandelse

Nu, hvor Gowings for alvor er gået i flæsket på julen og taler åbent om sit personlige forhold til nisser, føler jeg mig forpligtet til at følge trop og berette om mit traumatiske forhold til det, der helt uforståeligt er blevet en af julens mest populære spiser. Den har aldrig gjort noget godt for menneskeheden, ud over at fungere som råmateriale for den udmærkede risalamande, som heldigvis består af alt muligt andet, der kan overdøve smagen af den sørgelige risengrød – for det er den, vi taler om. Faktisk er jeg af den overbevisning, at denne hvide, klæbrige substans med den sødlige, kvalme lugt har det med at nedsætte hjernefunktionen faretruende hos den, der er så letsindig at indtage den:



Som det fremgår, har selv tidligere sundhedsministre ladet sig besnære af den uhensigtsmæssige juletradition at spise risengrød og er endt med at gå bersærkergang, selv om netop de burde vide bedre. Lad derfor denne hændelse fra julen 2012 tjene til skræk og advarsel for alle Mænd af betydnings læsere med hang til risengrød:



Den historiske optagelse fandt sted i DR Byen, og til beroligelse for Gowings og andre nisseaficionadoer kan jeg oplyse, at det var længe efter, at Nissen havde forladt etablissementet.