En fandens god kop kaffe

Havde jeg haft en harddiskrecorder, var den nok kommet på fast nattevagt hos TV 2, der i øjeblikket viser David Lynch' Twin Peaks hver nat på et malabarisk tidspunkt, hvor anstændige borgere som Gowings og undertegnede er travlt beskæftiget med at få deres skønhedssøvn.

Gamle tv-serier har det ellers med ikke at kunne tåle genoplivning i efterfølgende årtier, men jeg er ret sikker på, at lige præcis Twin Peaks har kultmateriale også til senere generationer. Prøv fx at se klippet her med David Lynch himself, hvor det vrimler med detaljer, der kan hæve eventuelle sjunkne livsånder:



Hvad skal man begynde med? Agent Coopers og Gordon Coles fuldstændig ens antræk? David Lynchs bindegale råbehoved? Den sukkersøde, lækre Shelley Johnson bag disken? Harrys tømmermænd? Den vrantne dame i cafeen med sin cherry pie? Det var den slags små scener, der gjorde den dystre, surrealistiske Twin Peaks spiselig.

Ingen glemmer agent Coopers konstante behov for a damn good cup of coffee, heller ikke det japanske kaffefirma Georgia, der (mis?)brugte Twin Peaks til en hel stribe reklamer, da serien var på sit højeste i Japan (der ligger 15 af dem på YouTube):



Man bærer over, gør man ikke?

Kategori: . Bookmark permalink.

6 Kommentarer til En fandens god kop kaffe

  1. Peter Pedal

    Jeg ved en del om Lynch, og jeg elsker 'Lost Highway' og 'Mulholland Drive' - men jeg har aldrig kunnet komme igang med 'Twin Peaks' for alvor.

    Jeg har forsøgt - også for nogle måneder siden - men universet er nok lidt for dystert. 'Mulholland Drive' og 'Lost Highway' er Lynch with a tan, men 'Twin Peaks'...hmm. Måske bliver det sjovere, når man kommer igang.

  2. @Peter Pedal: Det undrer mig, at Twin Peaks ikke har formået at indfange dig. Giv den en chance til! Til gengæld skulle jeg måske begynde at interessere mig lidt mere for Lynch' øvrige produktion. Ud over Twiin Peaks har jeg indtil videre kun set Elefantmanden, Blue Velvet og Wild at Heart – alle mere dystre end Twin Peaks ...

  3. Jo, man bærer over, men jeg synes at Twin Peaks svigtede henimod slutningen hvor det var som om man prøvede at indfri nogle af de løfter, der lå i luften, til en oversanselig, sjælelig verden, som selvfølgelig må blive symbolsk på film - scenenerne med de "surrealistiske" gardiner var en begyndelse, men der manglede en slutning. I Rumrejsen 2001 er det som om de sidste scener med en gammel mand i et spejlende lokale alligevel giver en historiemæssig fornuft, eller hvad, nu kom jeg vist for langt udenfor emnet, sorry :-)

  4. Peter Pedal

    -> Cummings: Måske var det bare de første par afsnit, der ikke var så fantastiske for mig.

    Hvis du vil videre med Lynch, så kan jeg varmt fraråde 'Inland Empire' - den tre timer lange eksperimentalfilm, han senest har lavet. Og for MIG var 'The Straight Story' heller ikke så fantastisk - men den har han heller ikke skrevet selv.

    'Lost Highway' er min favorit, men den er jo lidt "psyko". 'Mulholland Drive' er mere meditativ.

    Jeg så hans udstilling på Gammel Strand. Du kan lige nå at fange den, hvis du godt kan li' grafik og maleri - jeg tror den lukker på søndag: http://glstrand.dk/udstillinger_aktuel.htm

    Jeg er ikke et billedkunst-menneske, så jeg fik ikke super-meget ud af den del af udstillingen - men filmene i biografen var interessante (dem jeg nåede at se). Det var meget nemt at tolke 'Dumbland'-tegnefilmene, fordi de handlede om en mand, der opsøgte problemer.

    I øvrigt er Lynch jo uddannet billedkunstner, og han bruger vist langt mere tid på billedkunst end på film.

    Jeg så ham på Holmen, da han var i Danmark. Gid jeg havde mod til at have lige så højt hår som ham.

  5. @Donald: Jeg vil ikke afvise, at du har ret i de anførte mangler. Jeg forholder mig sjældent så analytisk til film, og med hensyn til Twin Peaks inddrak jeg den så at sige bare med øjnene.

  6. @Peter Pedal: Tak for anbefalingerne – heller ikke jeg er billedkunst-menneske, medmindre billederne bevæger sig ...

Skriv en kommentar