Det er fandme hyggeligt, du!

Kære Gowings,

Mange tak for et interessant indblik i livets gang og ikke mindst i det danske sprogs tilbagegang på de højere læreantalter. Jeg fornemmer, at vi er helt på bølgelængde i spørgsmålet om umotiveret brug af engelsk på dansk territorium, og hvad er vel mere tilfredssstillende end fornemmelsen af at kunne overbyde hinanden i enighed?

Hvordan mon du har det med avisartikler, hvor udenlandske journalister og forfattere udtaler sig om deres indtryk af Danmark, danskere og danske værdier, som de roser i høje toner og udtrykker næsegrus beundring, grænsende til misundelse for? Jeg indrømmer gerne, at selv om jeg undertiden kan have svært ved at genkende det glansbillede, de venlige udlændinge tegner af vores land, kan det ikke undgå at varme mig om hjerterødderne at få at vide, at jeg tilhører et helt igennem fortræffeligt folkefærd og bor i et land, hvor der altid hersker fred og idyl, og hvor vi ud over at være lykkelige også har ubetinget tillid til hinanden og gladeligt parkerer barnevogne med indhold uden for cafeerne, mens vi hygger os indenfor i varmen med en caffe latte og en croissant. Måske var det også derfor, jeg kastede mig ud i dette impulskøb, da jeg forleden var gået ind i et tilfældigt antikvariat uden noget andet formål end at indsnuse den støvede atmosfære og konstatere, at der stadig findes steder, hvor både luften og tiden står stille:



The Little Book of Hygge – The Danish Way to Live Well, som nu ligger her på mit skrivebord, er skrevet af Meik Wiking, som er direktør for den danske 'tænketank' Institut for Lykkeforskning. Forfatteren er dansk og har skrevet bogen på engelsk, velsagtens fordi målgruppen ikke er danske, men udenlandske læsere. Ikke desto mindre opdagede jeg, at bogen også findes på dansk, ikke skrevet af Meik Wiking, men oversat fra Meik Wikings engelske udgave til dansk af en dansk oversætter. Det er der vel sådan set ikke noget galt i, lige som der heller ikke er noget i vejen for, at man kan gå over åen efter vand. Men frem og tilbage er og bliver nu engang dobbelt så langt.

The Little Book of Hygge er ingenlunde uinteressant, selv om det skal siges, at man som dansk læser ikke opnår helt den samme følelse af selvtilfredshed, som hvis den havde været skrevet af en udlænding. Derudover er det i sig selv imponerende, at det er muligt at skrive ikke mindre end 288 sider om hygge. Bogen er heller ikke ganske ukritisk, for eksempel står der om danskernes påklædning:

»Man finder ikke mange three-piece-jakkesæt på gaderne i København, og hvis man selv er en del af den nålestribede brigade, så vil man uden tvivl finde den danske påklædningsstil på grænsen til sjusket.«

Men ellers er det en feel good-bog, der ikke støder nogen på manchetterne. Den er solgt i over 250.000 eksemplarer i England og lå ved årets begyndelse på New York Times' bestsellerliste, så den må have ramt noget.

Selv har jeg ikke helt forstået, at hygge skulle være et specielt dansk fænomen, der tilsyneladende ikke forekommer i andre lande, fordi ordet ikke findes i deres ordbøger. Men det er en anden historie.

Din hengivne
Cummings