Kære Cummings,
Du skriver i dit sidste brev om den omsiggribende
angloficering af det danske samfund - og det idiotiske niveau processen har
nået. Jeg har kun et at sige omkring det beskrevne tilfælde: insistér på at
tale dansk uansat at du vedblivende bliver tiltalt på engelsk. På den måde er
du med til at illustrere det åbenlyst idiotiske i hele projektet.
Jeg kan kun
se denne tendens til 'snakken engelsk' som en hipsterklovnet,
globaliceringsomfavnelse, som i bedste fald virker ekskluderende på dele af
befolkningen som måske er reelt uønsket i de pågældende etablissementer. Jeg
tror ikke samhørigheden (jeg nægter at bruge ordet 'sammenhængskraften' i disse
tider) i samfundet styrkes af at personer, der ikke begår sig på engelsk til
daglig og som i forvejen afkræves 55 kr. for en kop kaffe, tvinges til
forlegent at mobilisere deres skole-engelsk.
Det kan også kun finde sted i
danmark og måske endnu snævrere i København. Prøv at forestille dig et lignende
set-up i Paris, Madrid og Rom - it ain't gonna happen, my friend!
Lignende tilstande råder iøvrigt, hvor Gowings slår sine
folder dagligt. En student der har taget sin førstedel, som vi nu kalder en
bachelorgrad - uden at arbejdsmarkedet på nogen måde har fulgt med og
accepteret halvstuderede røvere som muligt rekrutteringsgrundlag - kan
fortsætte sit ridt mod elysium (da. elysion) på kandidatuddannelsen - som nu omtales i flere
sammenhænge som en mastergrad, men ikke er det, fordi den betegnelse er
forbeholdt fortsættelsen på de uddannelser med den mundrette betegnelse
professionsbachelorer og varetages af diverse university colleges, det vi
tidligere omtalte som skoler og seminarier - nåh, men på denne
kandidatuddannelse foregår al undervisning på engelsk; det er forsåvidt
fornuftigt nok, at de studerende udfærdiger tekster og lærer at
fremlægge deres arbejder på engelsk, fordi det som tidligere tiders latin, er
det sprog vi bruger ved internationale sammenkomster, konferencer og i
tidskifter.
Fidusen er bare, at institutionen forlader sig hundrede procent på
de engelskkundskaber jeg tilegnede mig i folkeskolen (jeg havde tysk og fransk,
men ikke engelsk, i gymnasiet). Det er muligvis ikke det store problem; jeg
mener at tro, at jeg kan mine nødvendige 800 gloser, men det er komisk blot at
forlade sig på det, kan man mene. Men lige så lidt jeg - og for den sags skyld
mine kolleger - er indstillet på at deltage i 'udvidet engelsk' kurser, så
lader sprogkundskaberne blandt de studerende også noget tilbage at ønske. Så du
kan måske forestille dig, at der kan opstå ret komiske situationer til tider.
Alt det engelsk-halløj giver dog nogen mening, idet en del udenlandske
studerende læser en kandidatgrad her i landet. Dog, yderst sjældent
engelsksprogede studenter så engelsk niveauet er ikke nødvendigvis tårnhøjt
blandt disse heller. Helt komisk bliver det, at der insisteres på at undervisning og eksamener bliver afholdt på engelsk - selvom der
ikke er en eneste ikke-dansktalende tilstede i rummet. Den praksis er der dog
ingen blandt mine kolleger, mig bekendt, eller jeg selv der kan forsvare, så der
flyder modersmålet, som det har gjort siden vi sendte latinen på møddingen.
Nåh, men vi overlever nok så længe vi kan glæde os over
vejret, politikernes ret til et privatliv og den gode vilje i Moderniseringsstyrelsen.
Din hengivne
Gowings
Anglificering, ja. Når jeg tænker tilbage - langt tilbage - til dengang jeg som ung knøs fra vestkysten begyndte mit lange ridt gennem universitet, så husker jeg nøje, hvordan sprogkravene var (og jeg læste - NB! - dansk): Vi skulle kunne læse tekster på tre hovedsprog. Typisk: engelsk, tysk og fransk. Nogle valgte russisk/spansk i stedet for fransk og måtte så tage et halvt års propædeutisk kursus i netop det sprog. Og vi læste faktisk andre tekster end engelsk - ja faktisk læse jeg hovedsaglig tekster på tysk og fransk. - Mange år senere var jeg ansat på en institution, hvor man indførte "professionsbacheloruddannelse". Og bølgerne gik højt i debatten om denne akademisering af en tidligere praktisk oritenret uddannelse. Kunne man fx forlange, at de studerende nu skulle læse tekster på engelsk!? Det var der mange lærere -faktisk flertallet - der mente, at det kunne man da ikke...
Det ender måske med, at alle taler en hybrid af kaudervælsk med et stor procentdel (skole)engelsk. Men til den tid er jeg nok to alen under jordens overflade.
Det var en god postings, Gowings.
Det er hele tiden et spørgsmål om balance, Capac. Det giver rigtig god mening med lærebøger på engelsk - Danmark er for lille et sprogområde til at regelmæssige udgivelser af tidssvarende lærebøger. Og det er selvfølgelig også fint nok at vi underviser på engelsk, hvis der er udenlandske studerende tilstede. Udenlandske studerende er en berigelse af studiemiljøet både i kursusundervisningen og i laboratoriet. Men som beskrevet kan det overdrives...
Tak, Peter Pedal.
Jeg havde en mærkelig oplevelse i 5. klasse.
Vi skulle lære klokken på engelsk, men en pige i klassen kunne sgutte finde ud af det.
Det viste sig, at hun ikke kunne klokken på dansk.