Det synes desværre, at være sandt, idet indtil flere hjemmesider bekræfter enslydende, at David Bowie er død efter et længere sygdomsforløb. Aldrig såsnart har vi fejret hans 29. genkomst som musiker og musikfornyer, før dennne triste meddelelse tikker ind. Den livstruende sygdom har tilsyneladende præget teksterne på det nye album 'Blackstar' og mange af anmeldelserne giver mening i det perspektiv. Jeg har desværre ikke selv fået hørt dette det 29. album endnu.
Ingen musiker - endsige nogen kunstner - har betydet så meget for den unge og dermed den voksne Gowings, som Bowie har. Ingen. Mange af de gamle, som falder fra, har haft deres storhedstid og man kan diskutere deres bidrag til musikscenen i de senere år. David Bowie var ikke en af dem. Bowie skabte konstant sin egen scene.
Det er meget, meget smukt skrevet.
Jeg kan bidrage med at skribenten bl.a. forærede kommentatoren og dennes afkom Let's Dance i barselsgave i 83.
Jeg er lige en tand for ung til at Bowie har haft helt samme betydning for mig - men betydning har han dog alligevel haft. Det er meget, meget trist at han er død.
Meget trist. Ens helte skal ikke, må slet ikke, dø.
Mange tak for indlæg.
Et så rigt liv skal fejres.
Jeg kvitterer foreløbig med dette, men jeg vil meget, meget gerne drøfte det yderligere.
https://www.youtube.com/watch?v=0izLolM5fhU
https://youtu.be/tOla7gaHc_Q?t=2612
Jeg har set ham tre gange live, men jeg var så tudedum at undervurdere ham, da han spillede på VEGA - så jeg tog ikke afsted. Det er for mig en lærestreg, som viser mig, at jeg skal passe på med at undervurdere folk.
Har du hørt:
- 'Hours'-albumet? (Jeg fandt først for få år siden ud af, at flere af mine venner var lige så vilde med det som mig).
- 'Hello Spaceboy' i Pet Shop Boys mix?
- 'Buddha of Sururbia'-udgaven af 'Strangers when we meet'? Eller udgaven på 'Outside' med den store solo af Mike Garson på flygel?
Denne er også et must:
https://www.youtube.com/watch?v=y-JqH1M4Ya8
Jeg har et kæmpe lager af viden og videoer/links, så du må guide mig.
'Strangers When We Meet' i en version, der ligger tæt op ad 'Outside'-mixet:
https://www.youtube.com/watch?v=r0zNc4312H4
Jeg synes det er en meget smuk tekst med mange sjældne ord.
Sangene 'Strangers when we meet' og 'Buddha of Suburbia' er 'nye sange' der er gode eksponenter for den Bowie, der siger mig mest. Tin Machine pladerne og 'Black tie white noise' sagde mig ikke rigtig noget. Men sådan skal det være, har jeg senere forstået.
Jeg glæder mig som et barn til at høre Blackstar, når den snart kommer med posten.
Du kan evt. prøve med følgende fra 'Black Tie...':
- 'Don't let me down and down' (god produktion).
- 'I know it's gonna happen someday' (cover af Morrissey, hvor Bowie folder sit vokaltalent ud).
Jeg nyder lige nu 'Absolute Beginners' (nummeret) og 'This is not America' (med Pat Metheny).
..
Hvad synes du i øvrigt om forkætringen af 'Let's Dance'-pladen?
..
I går hørte jeg for første gang 'The Rise and Fall Of Ziggy Stardust And The Spiders From Mars'. Det var en god overraskelse - jeg havde en blokering overfor det tidligere Bowie.
'Don't let me down and down' er det eneste nummer jeg husker fra den plade (den står i reolen).
'Lets dance' kom ud den sommer jeg blev student - behøver jeg sige mere :)
'Scary monsters and super creeps' kom på et vigtigt tidspunkt i mit unge liv, så den fylder ret meget.
Prøv 'Hunky Dory'...
PS: jeg har lige konstateret at det kommer til at tage flere uger før jeg kommer til at høre 'Blackstar'...
Jeg lytter lige nu til 'Don't Let Me Down And Down' på B&W 601 S3. Det er en god kombination pga. den pulserende bas.
Du behøver sige mere vedr. 'Let's Dance'. Lars von Trier kunne jo f. eks. ikke li' den, og den er meget forkætret.
Jeg kender ikke 'Scary Monsters' (udover titelnummeret).
Jeg skal prøve 'Hunky Dory', når jeg får taget mig sammen til at flytte mig, hvilket jeg tror man skal, når man hører musik.
I øvrigt kan jeg anbefale et prøveabonnement på Tidal HiFi (fuld CD-kvalitet), hvis der er udsolgt af 'Blackstar'.
God fordøjelse.
PS: Savner du nogensinde noget såkaldt centrallyrisk fra Bowie - noget mindre fiktion og mere jeg?
http://gaffa.dk/nyhed/102811
'PS: Savner du nogensinde noget såkaldt centrallyrisk fra Bowie - noget mindre fiktion og mere jeg?'
Det er sjovt, at du skriver det. Netop i forbindelse med udgivelsen af 'Lets dance' faldt en lignende bemærkning fra en af mine klassekammerater.
Vi var begge to ret begejstrede for albummet (det var længe siden DB havde rørt på sig). Men det er klart at det indvarslede noget nyt i forhold til det traditionelle, utraditionelle Bowie univers på 'Scary monsters'. Efterfølgeren 'Tonight' var den totale transformation imod NYC clubbing, kunne man måske kalde det.
'Mindre fiktion og mere jeg' i forbindelse med Bowie er nok en selvmodsigelse, i virkeligheden. I modsætning til hvad min kammerat efterlyste, nemlig om Bowie dog ikke bare ville skrige igennem istedet for at være så kontrolleret, som han vitterligt er på 'Lets dance', så synes, jeg han er bedst i det stille.
Hans stemme er unik og 'Hunky dory' er fra før figurene holdt deres indtog startende med Ziggy. Musikken er i verdensklasse.
Jeg nævner også senere milepæle som: Starman, Sound and vision, Ashes to ashes, This is not America f. eks.
Mange tak for tips. Jeg vidste ikke, at 'Hunky Dory' er fra før figurarbejdet.
Et eksempel på godt figuarbejde er 'Everyone says Hi' - her fornemmer man, at Bowie får sagt noget via fiktion.
..
Ellers vil jeg varmt anbefale:
https://www.youtube.com/watch?v=o7yb_YKSzQE
Læg mærke til:
- At talkshowværten kommer på glatis overfor et geni i perlehumør.
- At talkshowværten ikke forstår (eller hører efter) hvad Bowie siger.
- At Bowie stod op før sit nyfødte barn (mellem kl. 5 og 6). Han siger vist 'The parent's revenge'.
Jeg spruttede af grin.
Et fantastisk interview - tak for det! Det har slået mig, siden de tidlige interview hvor Bowie var helt vildt genert og indelukket, hvor charmerende, oprigtig og ukrukket han endte med at blive. Han må have haft et enormt overskud.
Jeg kan ikke huske, om det var Steffen Brandt eller Bowie eller dem begge to, der har sagt, at de først fik det godt efter de fyldte 50 år :-)