Alle de gode falder fra - alt for tidligt. Alan Rickman er død. Denne her blog begynder snart at ligne Capac på en god dag.
Alan Rickman, en af Gowings yndlingsskuespillere, fordi han er - var - indbegrebet af 'britisk' i ordets allerbedste forstand. Om han så spillede naiv ægtemand i 'Love Actually', arrogant, elitær professor som Snape i 'Harry Potter', sheriffen af Nottingham i 'Robin Hood', led, tysk terrorist/mega-tyv i 'Die Hard eller lagde stemme til kålormen i 'Alice i Eventyrland'. Og så selvfølgelig - muligvis endnu mere sublimt - hans roller på teateret.
Alan Rickman - prøv at se ham for dig som Richard d. III. Rickman er lyden af Shakespeare inde i mit hoved.
Alan Rickman, allerede stærkt savnet. Hvem skal udfylde tomrummet efter den stemme...
Kategorier
- Accessories (10)
- Beklædning (6)
- Biler (19)
- Bøger (12)
- Citroën (10)
- Design (12)
- dvd (2)
- Dyr (1)
- Erindringer (26)
- Film (23)
- Forandring (43)
- Gør-det-selv (22)
- Historie (13)
- højtider (10)
- Indretning (4)
- Intermezzo (12)
- Jul (88)
- krimi (2)
- Kulturhistorie (37)
- Links (5)
- Mad (1)
- Medier (12)
- Mekanik (5)
- Mode (5)
- Musik (32)
- Mænd (25)
- Nytår (3)
- påske (3)
- Rejser (32)
- Samfund (26)
- Samtid (32)
- Samtidshistorie (8)
- Sprog (2)
- Stemning (51)
- Sundhed (4)
- Tant og fjas (40)
- Teater (1)
- Tips & tricks (1)
- traditioner (12)
- TV (19)
- undren (12)
- Videnskab (8)
- Værktøj (3)
- Årstid (51)
Han var også en af mine yndlingsskuespillere - i filmen "Sense and Sensibility" fra 1995 er han vel nærmest en hyldest til den ordentlige, men alligevel romatiske og sexede mand, modsat den sjuft til Willoughby...
Jeg har ikke set filmen, Henriette, men sikkert, utvivlsomt. Jeg er meget begejstret for hans diktion, som man, hvis man ville, kunne hævde gjorde, at Alan Rickman altid spillede - Alan Rickman. Ikke at det gør noget for mig, men du har så lige modsagt det :)
Jeg skal være ærlig, jeg er ikke den store Jane Austen fan, men Ang Lee's filmatisering af Fornuft og Følelse fra 1995 ser jeg faktisk lige så gerne som Love Actually, fordi den også i høj grad formidler det underfundige og humoristiske hos Jane Austen, såvel som de store følelser. Det er jo iøvrigt mange af de samme skuespillere: Emma Thompson, Hugh Grant og Alan Rickman. Clooney Brandon repræsenterer jo fornuften og alt hvad der er ordentligt og anstændigt ved britiske, konservative værdier. Ved første øjekast er han jo lidt kedelig, korrekt og akavet, men hele historiens morale er jo netop, at disse fornuftens værdier er langt mere værd og indeholder mere romantik og dybde på den lange bane end flygtige, romantiske følelser. Det overrasker mig egentlig ikke, at Alan Rickman - som Shakespeareskuespiller - netop formår at spille den rolle uden den bliver klæbrig og sukkersød. Og jeg er enig i diktionen :-)