Det skal ikke hele tiden være så hyggeligt, så nu tager vi lige den her:

Er det iorden, at blande sig i hvorvidt løsgående hunde skal holdes i snor, når reglementet for det område du, hunden og dens ejer befinder sig i foreskriver dette?

Er det iorden, at henvise til at reglementet for det område i befinder jer i foreskriver, at ophold på græsset er forbudt (f.eks i Botanisk Have der som den eneste park i byen har denne regel af hensyn til præsentationen)?

At standsning og parkering på cykelstien ikke alene er fobudt, men i den grad udsætter cyklister for fare?

At det er en dårlig ide ikke at række armen ud ved højresving - især når man i samme manøvre afskærer vejen for en bagved cyklende cyklist?

At man af indlysende årsager, som kan observeres direkte på synderens adfærd, skal undgå at snakke i mobiltelefon når man færdes på cykel, i bil eller andet køretøj i trafikken?

Læg selv til...

Eller skal man stikke piben ind og overlade det til den ikke-tilstedeværende ordensmagt og ikke-eksisterende kommunale opsynsmænd at påtale uhensigtsmæssig adfærd?

I mine sorteste stunder tænker jeg, at det måske var i tråd med tiden at udlicitere opgaverne ovenfor til CarPark - der så kan fastsætte afgiften så forretningen kan køre rundt. Eller endnu værre: at ovenstående er et tydeligt tegn på skribentens fremskredne alder og et vidnesbyrd om, at tiderne gentager sig i generationernes store trædemølle.

Gud forbyde det...

Tillykke med dagen. Men for dælen da: kan det passe at kvinderne hos verdens lykkeligste folk bliver gennembanket af deres kærester? Det er vi åbenbart ikke helt enige om - heller ikke kvinderne. Når morgenradioavisen slynger sådanne overskrifter ud, nærer de min fantasi og jeg tænker på alle de idiotiske faldgruber en sådan undersøgelse kan falde i. Punkt et: er tærskelen, for hvad der er vold (heldigvis) lavere i Danmark? Punkt to: Er danske kvinder (heldigvis) mere frie til at udtale sig om vold?

Det ændrer ikke ved at der er et problem her i landet - og det skal der tages hånd om - men det siger desværre nok også noget om de andre lande i undersøgelsen - og det skal der så også tages hånd om.

Vi plejer jo at hygge om læserne på denne dag og i år er ingen undtagelse. Derfor bringer vi som sædvanlig lidt modvægt til chokoladehjerter i rød cellofan.

God weekend...

- Men hvem har egentlig stemt Bjarne Corydon ind i folketinget?

UPDATE: Det er fuldstændig forkert, når jeg påstår at Bjarne Corydan kom ind som mininster uden at være valgt til til folketinget. Han er stemt ind af Esbjerg-kredsen med flotte 8000 personlige stemmer. Det fremgår af en artikel i fredagens Informtion (21. marts 2014). Her kan man også læse, at de er rigtig glade for ham derovre i den driftige og innovative havneby. Det ændrer ikke ved at jeg ønsker ham hen hvor peberet gror, men nu ved jeg så, at det var Esbjerg der stemte ham ind. Det forlyder også at de er rigtig glade for Goldman Sachs milliarderne til investeringer i off-shore industrien, der udgår fra den 140 år gamle by ved vadehavet. Ingen tvivl om at Bjarne er Esbjergs mand.

(...Juhuu!...)

- At vi uddelte mærker som dem her til virksomhederne, danske som udenlandske?

Engang troede jeg, at det var The Fab Four selv, der havde skrevet denne her ørehænger, som har ligget i toppen af min personlige Beatles-hitliste, så længe jeg kan mindes:



Men så opdagede jeg ved et tilfælde (tak, Spotify), at ophavsmanden hedder Meredith Wilson, og at han skrev den til Broadway-musicalen Music Man i 1957, hvor en kvindelig bibliotekar(!) fremfører sangen for en professor og bondefanger mod slutningen af 2. akt (tak, Wikipedia). Musicalen kom i en filmudgave fem år senere med Shirley Jones som den syngende bibliotekar, der lød og agerede som følger:



Unægtelig en noget anden fortolkning end den, man kender fra The Beatles – som for resten ikke anede, at sangen stammede fra Broadway, men havde ladet sig inspirere af Peggy Lees version (som vi springer over).

Hvorom alting er, synes jeg stadig, det er en pragtfuld melodi, og mon ikke de fleste sentimentalister vil give mig ret. Desværre kan jeg hverken synge eller spille på noget instrument, men som de fleste andre er jeg heldigvis udstyret med to hænder. Mit lettere forsinkede nytårsforsæt skal derfor være at lære at håndtrompetere Till There Was You med stenansigt inden udgangen af 2014:



Kynikere hævder, at et nytårsforsæt er en to-do-liste for den første uge af et nyt år. Men bare vent!