Kære Cummings
Som du ved fra tidligere, så kommer min nedarvede kultur-protestantisme til udtryk ved at gennemføre en times selvtugt hver eneste lørdag formiddag i form af motionsløb. Jeg har efterhånden drevet dette selvpineri til perfektion, idet jeg under udøvelsen har lært mig at slippe tankerne fri. På den måde går tiden, uden at jeg hele tiden skal plages af selvmedlidenhed grænsende til det patologiske. Især i betragtning af at det hele udspringer af en et hundrede procent frivillig tvangstanke. Flagellanteri med andre ord.
Nåh, men efter denne indledning, kan jeg så anføre at omtalte aktivitet har ført til flere gadeløb i det københavnske, og altid er det en fantastisk oplevelse. Hver gang ligger der en sublim planlægning til grund og en masse frivillige bruger hele dagen, og dage før og efter, på at skabe de bedste rammer for alle os der deltager. Kæmpe 'hep!' herfra.
Således også i mandags. Jep, din gamle ven Gowings, som ellers ikke deltager i kongerøgelse som sådan - uden dog at gå til yderligheder som republikaner - var at finde et sted i Smallegade lige bag Frederiksberg Rådhus, da starten til Royal Run gik denne 2den pinsedag. Og ved min side: besætningen fra Dannebrog i sommeruniform med hue og kasket.
I tell you, sådan en sømandshue den er varm og gjort af det bedste, tykke filt kongeriget kan opstøve. Og selvom det var aften og kl. henad 19, så må hovedbunden på de unge mænd ude på ruten have nået ubehageligt høje temperaturer. Hatten af for dem. Vi andre var i til lejligheden kongeblå trøjer af et mere sporty tilsnit.
Jeg holdt fanen højt for os begge to, Cummings, og gennemførte med en udemærket tid efter egne standarder. Men Frederiksberg Alle var på forunderlig vis meget lang og stejl, når man afslutningsvis kom nede fra Vesterbro...
Din hengivne
Gowings
Kan det nu også passe, at du var med? Pics or it didn't happen :-)
Jeg er der skam, Madame, lige bag den kvindelige løber med den lysegrønne trøje :)
Tak fordi du løbende holder os opdateret, Gowings!
Og ENDNU mere tak fordi du tør stå frem som pragmatisk modstander af passiv kongerygning - jeg føler mig alene med mit synspunkt selv blandt mine venstreorienterede venner.
Men jeg har et glædeligt budskab: ENDELIG har jeg en skade, og jeg har været hos lægen. Han tilskriver det manglende opvarmning. Han gav mig en recept på 'skøre bevægelser og gakkede gangarter', som han havde lært af marathonløberen Allan Zachariasen.
Desværre er skaden ved at gå væk, og nu kan jeg ikke længere løbe fra mine ambitioner.
I øvrigt løber jeg ikke. Jeg lunter.
Min ven siger, at han kun løber, når han har en sabeltiger i hælene.
Min lillebror går på et hold med NUL kredsløbstræning, tunge vægte og masser af kage. Det er vist det nye sort - jern og kage.
Selv træner jeg med tøsevægte. Alle siger, at det ikke batter en disse - men det gør mig kun mere trodsig.
Jeg havde en personlig træner på for 14 dage siden, og han sagde, at jeg skulle tippe løbebåndet, så jeg lander på tæerne i stedet for på hælene - for at undgå belastning af hofterne. Med andre ord skulle jeg løbe op ad bakke!
Det løber mig koldt ned ad ryggen ved tanken.
Til gengæld kan jeg anbefale alle at tegne et fitnessabonnement. Det er en god sport. Så får man gjort en masse ANDRE ting (men man får ikke altid trænet).
PS: Tillad mig at beklage the running gags.
Nårh ja, hvordan kunne jeg dog overse det ;-)
Jeg tvivler på, at du nogensinde får Cummings med på den selvpineriske sport - royal run eller ej.
PS: Sebastian Dorset skrev på twitter, at han syntes der var stillet lidt rigeligt mange toiletvogne op til Royal Run - taget i betragtning hvor få kongelige der findes.
Man skal bare igang, Peter, så klarer en god omgang dårlig samvittighed resten.
Madame, jeg er også forbløffet; Der er jo en grund til at jeg har valgt at vise det billede :)
Capac, vi taler ganske enkelt aldrig om det. Og i den sammenhæng ved jeg iøvrigt at det royale ikke gør noget for sagen...
Jeg hader så inderligt at løbe - men jeg må også erkende, at en af de få ting, jeg savner fra min tid i København, er de store motionsløb, hvor man løber mange i flok - det har en helt særlig energi. Jeg løb altid sammen med mine kolleger fra behandlingsinsttutionen for stofmisbrugere. Vi havde et løbehold, som hed “ naturlig høj” :-)
Ditto. Men det føles godt bagefter, som du så også ved, Henriette. Menneskesjælen er i sandhed en mærkværdig størrelse :)