Kære Gowings
I vores del af civilisationen har vi det jo med at sætte både hinanden og os selv i bås og opdele verden i dikotomier – begrebsmodsætninger, der udelukker hinanden. I visse tilfælde giver det selvfølgelig god mening. En mand kan ikke samtidig være en kvinde, og hvis noget er hvidt, er det ikke sort. Men hvad med cyklist/bilist, hundeven/katteven, bridgespiller/whistspiller, matematiker/humanist eller tedrikker/kaffedrikker?
Det er som regel også sådan, at det ene anses for at være finere end det andet. Det er fx yderst respektabelt at være cyklist og aldeles politisk ukorrekt at være bilist, der er mere prestige i at have hund end i at have kat og i at spille bridge end i at spille whist, matematikere har generelt højere status end humanister, og sidst, men ikke mindst er det meget finere at drikke te end at drikke kaffe.
O.k., ret skal være ret, som kaffedrikker kan det faktisk godt lade sig gøre at konkurrere i anseelse med tedrikkerne, men det forudsætter, at man er indstillet på at investere tid, tålmodighed og halvanden månedsløn i den helt rigtige kaffekværn og en forkromet italiensk espressomaskine plus gourmetbønner fra et mikroristeri til et par hundrede kroner kiloet. Det kunne aldrig falde mig ind, og te-aficionado bliver jeg heller aldrig. I princippet kan jeg selvfølgelig godt drikke te – kaffedrikker/tedrikker er som sagt en falsk dikotomi – men jeg synes ikke, te smager af noget særligt, om overhovedet af noget. Jeg er inkarneret kaffedrikker af den vulgære slags. Det vil sige, jeg drikker spandevis af ganske almindelig truckerkaffe fra noget så stigmatiserende som en snorkende Melitta kaffemaskine. Eller rettere sagt, det gjorde jeg indtil for ganske nylig, for jeg har nemlig fundet vejen ud af nydelsesmiddelnydernes laveste socialklasse. Redningen hedder Chemex og ser sådan ud:
Smuk, ikke? Chemex blev designet i 1941 af den tysk-amerikanske kemiker Peter Schlumbohm, som havde ambitioner om at udvikle en anordning, der gav et ensartet resultat hver gang. Han fandt inspiration til glasbeholderen i sit laboratorieudstyr og endte med at lave Chemex-bryggeren af ét stykke borosilikatglas, som har den egenskab, at det hverken påvirker farven eller smagen i den færdige kaffe. En Chemex er ikke særlig dyr, og til alt held er det næsten lige så omstændeligt at lave kaffe på den, som det er at gennemføre en japansk teceremoni. Med andre ord er man pludselig rykket op i en liga, der kan måle sig med tedrikkernes, uden at man er blevet ruineret:
I dag står Chemex-bryggeren ikke alene på Museum of Modern Art i New York, men også i mit køkken.
Skål i kaffe!
Din hengivne
Cummings
Kategorier
- Accessories (10)
- Beklædning (6)
- Biler (19)
- Bøger (12)
- Citroën (10)
- Design (12)
- dvd (2)
- Dyr (1)
- Erindringer (26)
- Film (23)
- Forandring (43)
- Gør-det-selv (22)
- Historie (13)
- højtider (10)
- Indretning (4)
- Intermezzo (12)
- Jul (88)
- krimi (2)
- Kulturhistorie (37)
- Links (5)
- Mad (1)
- Medier (12)
- Mekanik (5)
- Mode (5)
- Musik (32)
- Mænd (25)
- Nytår (3)
- påske (3)
- Rejser (32)
- Samfund (26)
- Samtid (32)
- Samtidshistorie (8)
- Sprog (2)
- Stemning (51)
- Sundhed (4)
- Tant og fjas (40)
- Teater (1)
- Tips & tricks (1)
- traditioner (12)
- TV (19)
- undren (12)
- Videnskab (8)
- Værktøj (3)
- Årstid (51)
“Inkarneret kaffedrikker af den vulgære slags”
Hohoho, der blev Henry lige glad, for sådan har jeg det også. Hvad kan jeg sige - jeg arbejder i sundhedssektoren og selv om jeg ikke er ved at segne af stress, har jeg ikke tid til langvarige kaffe- eller teceremonier.
Min barndomsveninde, som er økonom og bankansat, gik all- in på det der kafferisteri og endte med at brænde både sit bryggers OG husets tag af på den konto, så jeg kan nære mig, kan jeg :-)
Så vidt jeg kan se er Chemex en moderne udgave af Madam Blå med sok. Sidstnævnte er jeg vokset op med i en baggård i Esbjerg og siden har jeg været en af de vulgære inkarnerede kaffedrikkere, der ikke går af vejen for kold eller lunken kaffe (intet skal jo gå til spilde...) og såmæn lader sig nøje med det foragteligste af alt: pulverkaffe. Ganske vist i fair trade- og økologiudgave, men ikke desto mindre. Og jeg går en stor bue uden om de kaffenydelsestempler, som er blevet en del af 'storbyen' Aarhus og foretrækker til enhver tid kolbekaffe frem for de der camouflerede kaffeformer, som templerne faldbyder til skyhøje priser.
Den eneste tilsætning en vulgær kaffedrikker som mig kan tåle er: brændevin. I Vestjylland, hvor jeg kommer fra, går drikken under navnet "en bette sort" (kan udtales med dialekter). Velbekomme.
Jeg kan dog drikke te i ny og næ og i mangel af kaffe. Men så skal det være det sorteste af det sorte. Kemun eller Yunan.
@Henriette: Det lyder unægtelig dramatisk med din venindes forsøg som kaffegourmet. Moralen må være: Alting med måde!
@capac: Det er en fornøjelse at se, hvordan gammeldags kaffesøstre og -brødre pludselig vrimler ud af skabene. Lad os sammen forsætte med at snobbe nedad!
@Cummings: Som min gamle moder altid sagde (nynnende): Kaffe, kaffe er den/ bedste drik i verden...
Kloge ord, capac :)
Capac, Madam Blå med sok og tragt var også det første, der faldt mig ind, da Cummings introducerede Chemex på en tur til Kronborg forleden. Men hvis man nu kan gøre det besværligt, hvorfor så gøre det let? Sagt af en mand der ikke er blank for at fortynde kaffe fra den 'Franske Presse' og varme det i mikrobølgeovnen. 'Varmekaffe', som min bedsteforælde kaldte det.
Kender det godt Gowings. Det med mikroen.
Mange tak for postingen og kommentarerne!
Jeg har lige stillet en liter koffeinfri øjeblikkelig/instant kåffå i køleren ved siden af istheen.
Er der nogle, der har erfaringer med misbrugsbehandling mod at tilsætte FOR meget mælk til kaffe?
Jonathan Spang siger, at en café au lait er en kaffe med mælk - hvorimod en Cabriolet er en bil med mælk.
Tilgiv mig for at nævne det åbenlyse, men Per Vers har en god tekst her:
https://www.youtube.com/watch?v=YQ4l8adrtpo
Han siger: 'Latte og au lait er IK' groovy'.
Al kaffe nødvendiggør https://en.wikipedia.org/wiki/Acquired_taste
- men er der nogle, der har erfaringer med at nedtrappe sin mælkeslabberas?
Måske var jeg en kalv i mit sidste liv. Nu er jeg en kaffebror.
Bliv ved med at kommentere!
@Peter Pedal: Hvis du er modstander af mælk i kaffen, er det letteste at lade være med at komme mælk i kaffen. Hvis du har mælk stående i køleskabet, så hæld det i vasken og lad være med at købe noget nyt. Keine Hexerei, nur Lurendrejerei!
-> Cummings: Hahaha!
Min yndlingsdrik er kaffe med lidt fløde og sukker i. Det er derfor, jeg aldrig drikker det.
On a related note:
Der pågår vist en proces i det danske sprogs udvikling, hvor vi skal have fastlagt betydningen af ordet 'tænkevand'. Nogle mener, at det kan være et godt alternativt ord for kaffe. Andre mener, at det skal bruges om shots. Jeg stemmer for kaffe-valget.
Jeg kan også godt li' Steffen Brandts ord: En frisker.
Således ser det ud på ens køkkenbord:
http://tinypic.com/r/20h9h75/9
når man har læst denne rapport:
http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensrad_for_forebyggelse_kaffe_sundhed_og_sygdom_2015.pdf
som utvetydigt dokumenterer, at kaffe forebygger en hel masse sygdomme.
Forskeren (en endokrinolog), der har lavet rapporten, skriver til mig, at effekten er tydelig ved 3-4 kopper kaffe - men at den er endnu stærkere ved 6-8 kopper om dagen.
Jeg kan ikke drikke 6-8 kopper kaffe med koffein om dagen, så jeg supplerer op med koffeinfri.
Professor Bente Klarlund har skrevet til mig, at alle slags kaffe gør godt - også øjeblikkelig kaffe og koffeinfri kaffe.
En anden professor på Århus Universitet har gode resultater vedr. et stof i grøn the, så det laver jeg også.
Altsammen køles ned til 3 grader og bruges som iskaffe i aften og isthe i morgen.
Noget helt fjerde er så, at Irmas koffeinfri instant kåffå smager glimragende med mælk som en night cap, man ikke bliver søvnløs af.