Fruens mani med at samle messinglysestager kommer til sin ret sådan en aften som iaften. Glædelig 4de maj allesammen.
Kategorier
- Accessories (10)
- Beklædning (6)
- Biler (19)
- Bøger (12)
- Citroën (10)
- Design (12)
- dvd (2)
- Dyr (1)
- Erindringer (26)
- Film (23)
- Forandring (43)
- Gør-det-selv (22)
- Historie (13)
- højtider (10)
- Indretning (4)
- Intermezzo (12)
- Jul (88)
- krimi (2)
- Kulturhistorie (37)
- Links (5)
- Mad (1)
- Medier (12)
- Mekanik (5)
- Mode (5)
- Musik (32)
- Mænd (25)
- Nytår (3)
- påske (3)
- Rejser (32)
- Samfund (26)
- Samtid (32)
- Samtidshistorie (8)
- Sprog (2)
- Stemning (51)
- Sundhed (4)
- Tant og fjas (40)
- Teater (1)
- Tips & tricks (1)
- traditioner (12)
- TV (19)
- undren (12)
- Videnskab (8)
- Værktøj (3)
- Årstid (51)
Smukt, og glødelig 5de også
Smukt - godt, at nogen holder traditionerne i hævd. Vi nåede det ikke i år, men sad i en lang motorvejskø istedet. Næste år er vi med igen!
Ja, der kommer ikke så mange forbi her. "Ham nede på hjørnet" har mere trafik og havde 4 lys i vinduerne. Jeg havde kun to - og efter at det var blevet mørkt. Men jeg tænder lys.
Det er den bedste måde at vise sin taknemmelighed.
Netop hjemvendt fra Berlin kan jeg sige, at I nok hellere må fyre op under traditionerne, hvis I vil holde dem i live - for de/vi unge er lykkeligt uvidende om, hvad I har gang i.
Jeg betragter mig selv som normalt begavet og holder mig godt orienteret om nutidens forhold, men jeg aner ikke en meget om historie - så når jeg går rundt i Tyskland, så ved jeg ikke, hvordan magtforholdene, grupperingerne, værdierne, brydningerne, sårene og katastroferne er opstået.
Faktisk kom det som en overraskelse for mig, at der var så mange venstreorienterede øko-mennesker i Berlin, for jeg betragter i høj grad Tyskland som borgerlighedens højborg (og jeg tager tydeligvis fejl).
Efter min mening bliver historien mere og mere forældet som tiden går. Nogen må gå forrest og indrømme, at de er historieløse, fordi historien er blevet formidlet af støvede lærere med alt for meget overjeg og alt for meget forsømmelse af foråret.
Jeg har en fornemmelse af, at 4. maj var datoen for befrielsen, men jeg ved ikke, hvornår vi blev besat, og egentlig rager datoerne mig også en høstblomst.
Jeg var til et Prince-arrangement få dage efter Prince gik bort, og det var vist arrangeret af Golden Days. Det viste sig, at kulturborgmesteren fra DF i Kbh. var en key player og sad på første række. De andre DFere forsøgte krampagtigt at bevæge sig i takt til musikken, men det var noget forstillet.
Når historien bliver kapret af DF og Prince bliver kaldt hisTOrisk (altså ikke 'histårisk' men 'histOrisk' med fin gammeldags udtale), så kan historien rende mig.
Jeg er stolt af, at min elskede morfar var modstandsmand, men jeg tror vi lever i en tid, hvor folk er trætte af krig og historie og er meget mere interesserede i fred og fremtid.
Om 20 år ved ingen unge, at muren faldt i 1989.
https://www.youtube.com/watch?v=yzLT6_TQmq8
PS: Jeg har en sammenligning, jeg gerne vil dele:
At blive født nutildags er som at gå op ad trapperne fra en metrostation i et ukendt kvarter i en fremmed by.
Man aner ikke hvor man er, og man ved ikke, hvordan man er kommet dertil - eller hvordan bydelen er blevet skabt og af hvilke magthavere, værdier, interesser, brydninger osv.
Og måske er der sket et ryk hvad angår anden verdenskrig i de sidste 10-20 år, hvor mange af dem, der kæmpede under krigen er døde. Det sker måske hurtigere i perioden 2000-2016 end det f. eks. gjorde i 80erne.
Peter Pedal, GID folk vare trætte af krig. Tværtimod, de har glemt, aldrig vidst, de fleste forældre tav, og næste generationer fornemmer intet af 1933-45 rædslerne, så derfor må de have deres egen krig.
Det er lidt lissom kjøwenhaunerne i 1864, vi tævede tyskerne i 1848, vi kan s'guda bare gøre det igen! (SLUDDER, det kan man ikke bare gøre igen).
Det er da interessant.
Kan du uddybe?
GoodKnight, Henriette og Donald: vi 'når' det heller ikke hvert år. Men jeg er glad, når jeg husker det.
Nåh, Peter Pedal, så er der da noget at forholde sig til. Berlin er ikke Tyskland, ligesom formentlig Hamburg heller ikke er det. Men Vestjylland og Ikast er heller ikke København.
Hvad angår historien, så har jeg jo heller ikke oplevet sidste verdenskrig - men det forhindrer mig ikke i at lære noget af de begivenheder. FN og det forkætrede EU er børn af erfaringer. Man kan snyde alle en gang, man kan snyde nogen hvergang - men man kan ikke snyde alle hvergang.
Jeg har en relativ veludviklet interesse for at forstå min samtid i lyset af historien. Den interesse behøver du ikke at dele, men jeg vil vædde med, at der er medlemmer af din generation, der også interesserer sig for historie. Du får det faktisk til at lyde, som om at jeg og dem før mig, set som generationer, skulle have været mere interesseret i historie end nu; det tror jeg ikke på.
Det beriger mig, når jeg går rundt i en 'fremmed by', at jeg kender dens historie og baggrunden for bygninger og mindesmærker - konteksten. Du har tydeligvis ikke det behov, og det kan ikke anfægtes (med mindre det skyldes dovenskab). Jeg ville ikke være foruden. Kongerækker og eksakte årstal for slag i vikingetiden siger mig ikke umiddelbart noget. Men jeg kan nogenlunde placere kongerne og dronningerne i deres århundrede og i forhold til visse begivenheder.
Krige og forfølgelser af mindretal perspektiverer et lands historie og aftegner også hvem de er, der fortæller historien igennem bygninger og statuer. Jeg holder utroligt meget af Berlin som den er nu. Jeg har aldrig været der, da den var delt. Det kom sig bare ikke.
Men midt i alt det dejlige, så gør f.eks. resterne af muren, holocaust mindesmærket eller det imposante mindesmærke for russiske soldater stort indtryk. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor urimelgt det har været, ikke at kunne råde over sin egen skæbne. Og så bare fordi man var født på det forbandede tidspunkt i historien og tilfældigvis stod i banen for en kugle ved Somme i 1916 eller blev henrettet for noget ligegyldigt på flådestation Kiel d. 7. maj 1945 om aftenen. Eller at man ikke kunne foretille sig, at verden kunne blive så ond, så at man endte i gaskamrene eller sov til middag på en sofa i et hus i Guernica på den bestemte dag i 1937. Det er over det hele, Peter Pedal. Hele vejen fra tidernes morgen til nu. Dramatisk, mindre dramatisk og udramtisk. Og uden, mister man efter min bedste overbevisning perspektiv, dimensioner og muligheden for fortolkning.
Afstanden i år kan betyde noget. Jeg blev født 19 år efter 2. verdenskrigs slutning. Da jeg var mindre og yngre, syntes jeg, at det var længe siden krigen sluttede. Efter jeg er blevet halvtreds, overvælder det mig nærmest, at det kun var små tyve år efter Hitlertysklands kapitulation.
Jeg har altid været historisk interesseret, også som barn, startende med våben, uniformer og krigshistorie som trak alt det andet (politiske) med sig.
Og lige til sidst; alle tidligere generationer har været trætte af krig - meget mere end vi og med god grund - og alle har de kun ønsket fred og en tryg fremtid. Historien gentager sig bare, Peter Pedal.
Mange tak for historien - den er læst og forstået - altså din :-)
Jeg er nede med nuet.
I øvrigt synes jeg det er himmelråbende dumt, at Institut for Fremtidsforskning er en privat foredragsvirksomhed mens fortiden er universitært.
Det er svært at spå - især om fremtiden.
Robert Storm Petersen
Hvorfor er Berlin egentlig ikke rigtig Tyskland?
Er det fordi kultur avler modkultur?
Jamen, jeg tror heller ikke at Hamburg er 'Tyskland'. Sydtyskland er virkeligt forskelligt fra Nordtyskland. Og Paris er ikke Frankrig. Landende er bare ligeså sammensatte som vores lille land - mindst. Tænk over forskellen på Østerbro og Herning - så er det egentlig ikke så mærkeligt, vel?
I virkeligheden er Berlin jo OGSÅ Tyskland, men vi siger den ikke er, fordi den udfordrer det stereotype billede af Tyskland, vi har. Normalt forbinder vi jo Tyskland med konservatisme, Lederhosen og Oktoberfestival, men det billede har vi jo, fordi turismen nok tidligere primært gik til Tyrol. Berlin er noget særligt, fordi den er en metropol og diversiteten, både politisk og menneskeligt er langt større, end vi forestiller os. Berlinere er kendt for at være frække som slagterhunde og kunne gennemleve nærmest enhver udfordring og det handler selvfølgelig også om de helt specielle forhold, byen har haft. Den har jo i næsten 45 år ligget afsondret fra Tyskland midt inde i "fjendeland" omgivet af en mur! Stefan siger, at når man indtil murens fald sagde "Vesttyskland", så mente man faktisk ikke Berlin. Berlin var sin egen og vesttyskere kunne heller ikke bare flytte eller rejse dertil uden et vist papirarbejde eller tilladelser. Det tænker vi jo ikke rigtig over - at begrænsningerne ikke blot gjaldt østtyskerne, men også vesttyskerne. Sådan er det jo ikke med Hamburg eller andre tyske storbyer. Den tyske filminstruktør Oskar Roehlers film "Tod den Hippies - es lebe der Punk" havde premiere i 2015 og beskri er netop Berlin i 80'erne, en fuldstændig dekadent og vanvidsforrykt undergangskultur, som var helt sin egen. Her i hytten sad vi klar ved postkassen på udgivelsesdagen for dvd'en ( som Gowings, der venter på Bowies sidste udgivelse :-). Stefan var jo punker i 80'erne og er kommet en del i både øst- og vestberlin dengang og kunne iøvrigt ikke fordrage vestberlin dengang, men elsker det, byen har udviklet sig til i dag. Filmen kan anbefales, hvis man vil fornemme den skingrende vanvittige stemning, byen havde dengang.
https://m.youtube.com/watch?v=jVZ5cchMRBI
'Wir Kinder vom Bahnhof Zoo', Bowie 'Heroes' og Nina Hagen 'Unbehagen' (Mein Udo ist schon lange tot) - manner, var Berlin dragende og skræmmende på en gang...
Der er forskellige drivmidler for udsynet. Et bredt perspektiv kræver tid og det, som Hege ("Livet Leker") kalder "spisebordsuddannelse". Hun underviser 9-10 klasser i Norge og ser det som en spisebordsuddannelseserstatning. Måske var det ikke lige det ord, hun brugte.
Men hvis man har forældre, som helst vil glemme både beboeren i nr. 67 og hvordan familien forsvandt, så er der måske ikke noget at sige til at mange unge heller ikke spørger. Når man som ung skal sikre sig en plads i konkurrence med andre, ryger en hel del af overblikket. Man zoomer ind på nuet.
Bøger og diskussioner med oplyste mennesker vokser ikke på træerne. (Sikken en metafor!)
Nu sidder jeg og bliver helt rørt over, at denne samtale generationer imellem foregår her hos os. Tusind tak allesammen.
Gowings, helt enig - Berlin var - og er - både dragende og skræmmende. Jeg "nåede" aldrig Berlin i 80'erne - eller rettere, jeg var nok mere skræmt end draget. Nok var jeg til den vilde side i mine teenageår, men Berlin var trods alt lidt for farlig :-)
Jeg takker også for samtalen, Peter Pedals kommentar og dit svar om relevansen af historieløshed har bragt mine tankerækker vidt omkring. Min tilgang til historie er meget lig din. Og svaret på, hvorfor Berlin er som den er og ikke er Tyskland, kan man jo faktisk kun byde ind på, hvis man kende til de historiske omstændigheder, byen har.
Jeg er også meget glad for folkeoplysningen her på MAB.
Jeg tænker så det knager.
Men hvad er en generation egentlig? Det ord har jeg aldrig forstået. hvor lang tid strækker en generation sig over?
Og er/var Berlin ikke en enklave? https://da.wikipedia.org/wiki/Enklave_og_eksklave
mvh Peter Pedal, www.abkb.dk (en enklave)