Ingen skal beskylde Mænd af betydning for at overrende hinanden privat, men rundt regnet hvert halvtredsindstyvende år hænder det, at vi på opfordring hjemsøger hinandens haver, eksempelvis for at markere et nyt livsafsnits begyndelse hos et redaktionsmedlem. Således også i lørdags, da Gowings havde besluttet at lade sig indrullere i seniorernes rækker ved under åben himmel at træde en sirlig menuet med pinsesolen i alle relevante venner, slægtninge og betydningsfulde mænd og kvinders påsyn.
Festens hovedperson afslørede ved denne lejlighed blandt andet, at der må rulle svensk skærgårdsblod i hans årer. Ikke nok med, at han trakterede med friskkogte, dybrøde krebs og O.P. Anderson Aquavit – han fremførte desuden Helan går på klingende svensk, så ikke en drøbel var tør.
P.S. Krøyer kunne desværre ikke være til stede, men gæsterne med de stærkeste høreapparater hævdede til gengæld, at lyden af den gamle malers af lutter misundelse roterende korpus overdøvede centrale dele af den muntre konversation under det store, gamle æbletræs løvhang.
Bemærk venligst, at redaktionen i dagens anledning havde anskaffet sig et fotografiapparat af prima kvalitet, efter sigende fabrikeret samme år som Gowings kom til verden. Herover ses to af festens mest betydningsfulde deltagere.
Kategorier
- Accessories (10)
- Beklædning (6)
- Biler (19)
- Bøger (12)
- Citroën (10)
- Design (12)
- dvd (2)
- Dyr (1)
- Erindringer (26)
- Film (23)
- Forandring (43)
- Gør-det-selv (22)
- Historie (13)
- højtider (10)
- Indretning (4)
- Intermezzo (12)
- Jul (88)
- krimi (2)
- Kulturhistorie (37)
- Links (5)
- Mad (1)
- Medier (12)
- Mekanik (5)
- Mode (5)
- Musik (32)
- Mænd (25)
- Nytår (3)
- påske (3)
- Rejser (32)
- Samfund (26)
- Samtid (32)
- Samtidshistorie (8)
- Sprog (2)
- Stemning (51)
- Sundhed (4)
- Tant og fjas (40)
- Teater (1)
- Tips & tricks (1)
- traditioner (12)
- TV (19)
- undren (12)
- Videnskab (8)
- Værktøj (3)
- Årstid (51)
... tak for festen og de fine gamle billeder
Ja, tidens tand arbejder hurtigt inden for fotobranchen, GoodKnight.
Tak for en forrygende hyggelig dag :-)
Selvtak, Madame. Cummings billeder gør arrangementet ære (for ikke at nævne dine egne)
Kære Cummings, jeg er så rørt over at du har ofret hele tre fotoplader - foruden magnesiumbomber og besværet med at få foldestativet placeret.
Ingen årsag, kære Gowings. Jeg har bilag på det hele, som jeg vil præsentere vores kasserer for ved førstkommende lejlighed.
Det er sgu god tekst, det her - det er god tekst!
Det ka' jeg fandme godt li' - det kan jeg.
Kære Jørgen Leth, jeg havde aldrig gættet, at det var dig, der var Peter Pedal.
Det lyder hyggeligt - krebsekalas kan vare meget længe endda, fordi man når at blive sulten inden man har spist op, så at sige, og helan går, og det giver overbærende stemning og nyt livssyn. Med disse ord TILLYKKE til fødselaren og tak for de skønne billeder! :)
Egentlig mangler der vel noget madporno?
Tak, Donald, jeg skal viderebringe fødselsdagshilsenen til rette vedkommende.
Jeg er ikke utilbøjelig til at være enig, Peter Pedal, og det oprindelige referat indeholdt da også adskillige billeder af det opulente traktement. Desværre ydede fotografierne ikke tilnærmelsesvis de farverige skaldyr retfærdighed, hvorfor de blev redigeret ud igen. Næste gang må vi alvorligt overveje at investere i en såkaldt farvefilm, som jeg har hørt, at man nu kan købe hos velassorterede fotohandlere.
Tak, Donald. Din stemningsudlægning er meget præcis :)
Teloek!
I skriver så godt, at I burde få tilskud fra puljer, cigarkasser eller fonde via Kulturministeriet.
På den anden side skriver I allerede, så godt så man skulle tro, at I fik penge for det.
Det kan der være noget om, Peter Pedal.
Tak, Tina.