Imens de unge løver fra redaktionen tager til reenactment med Ole Bornedal og efterfølgende brændevin og byggrød hjemme hos Tom Buk-Swienty, så holder vi gamle os igen iår for os selv. Den kommer til at stå på traditionel julefrokost og risalamande med mandelgave. Sådan vil vi helst ha' det.

God julefrokost til dig når det bliver din tur.

Ja, jeg spørger bare. Bent Fabric kan snart få 90% rabat; han og Suzanne Bjerrehuus (nu 66 år) kan vel for f..... da betale, det et par briller koster. Hvad med et billede af en kontanthjælpsmodtager, en studerende, en plejehjemsbeboer, en læge uden grænser, en brandmand, en pædagog, en sosu, en...Arrgh.

Mens alle andre holdt efterårsferie med lediggang, tant og fjas som hovedbeskæftigelse, gik Mænd af betydning anderledes seriøst til værks og og satte kursen mod syd for at gennemføre et længe planlagt forskningsprojekt vedrørende attraktioner på Lolland, Falster og Møn.



Uheldigvis viste det sig, at der havde indsneget sig en regnefejl i tidsplanen, idet vi havde glemt at tage højde for, hvor tidkrævende utilsigtede afstikkere på grund af manglende selverkendelse og heraf følgende ringe tilskyndelse til at gøre brug af såvel hovedveje som den GPS, der under hele turen befandt sig ubenyttet i handskerummet. Vi så os derfor ved den noget forsinkede ankomst til Nykøbing Falster nødsaget til at udskyde nærstudiet af Lolland til en senere lejlighed. Den tunge beslutning blev taget under indtagelse af en næsten lige så tung frokost i Czarens Hus, som efter sigende skulle være Danmarks ældste restaurant. Her bød man da også på flere historiske specialiteter, herunder en manglende sild i frokostanretningen samt en særudgave af den legendariske 'friturestegt camenbert med solbærmarmelade', som i dette tilfælde skilte sig ud ved at være en hul, cirkelformet skal, udelukkende bestående af paneringen. Hvor selve osten var blevet af er stadig et uopklaret mysterium.


Præstø MadMarked

Til alt held havde vi undervejs om formiddagen gjort holdt for at proviantere i Præstø MadMarked, som er leveringsdygtigt i bæredygtige og rene råvarer fra lokalområdet. Af samme grund havde vi ingen betænkeligheder ved at kaste os over de indhandlede chips med havsalt, ledsaget af en smagfuldt etiketteret ginger beer af økologisk oprindelse. At vi så glemte at gøre alvor af vores forehavende og kom hjem med alle indkøb intakte, er en helt anden historie.


Liselund Ny Slot

Efter planen skulle vi have været en tur forbi Middelaldercentret, som i anledning af efterårsferien havde talrige interessante aktiviteter på programmet, men eftersom klokken indikerede, at vi allerede var gået glip af dagens henrettelse, bestemte vi os for at haste videre til vores natlogi på Liselund Ny Slot. Her ankom vi rettidigt, men kun til dels standsmæssigt, idet Gowings havde begået den fadæse at glemme sin Donegal Tweed cap hjemme i privatboligen, så kun en af os kunne føre sig frem med reglementeret hovedbeklædning under skumringsturen i parken med det gamle lystslot.


Liselund Slot

Til alt held havde vi begge husket at medbringe butterfly, hvilket dog forlængede omklædningstiden til middagen med rundt regnet ti minutter. En korrekt bundet sløjfe vil altid være et must for Mænd af betydning.


The White Cliffs of Møn

Dagen derpå nåede vi endelig Møns Klint, som til fulde levede op til vores forventninger ved at ligne sig selv og efterlade os bjergtagne og åndeløse. Det sidste skyldtes dog først og fremmest den strabadserende tur tilbage op ad verdens længste trappe.


Trappen uden ende

Meget kan man sige om vejret, men strålende solskin var det ikke på noget tidspunkt. Til gengæld var kalechen regntæt, og i virkeligheden ænser man næppe DMIs tvivlsomme indsats for vejrliget, når man glider gennem landskabet i et velaffjedret, lunt køretøj. Især når man har den seneste dobbelt-cd med alle efterårets ørehængere fra Mænd af Betydning Going South med Cummings & Gowings All Stars i afspilleren og supplerende akkompagnement af de rytmiske vinduesviskeres fejende bevægelser frem og tilbage, frem og tilbage ...

Bonusinfo for særligt interesserede:

 - Eller Hawk Mountain Sanctuary, som det hedder herovre, er en del af bjergkæden Appalacherne, der løber ned langs Nordamerikas østkyst. Eller rettere sagt det er et hul i bjergkæden. Og lige her trækker ørne og høge fra nord imod syd lige igennem den smalle fordybning i bjergkæden, som ligger lige øst for Hawk Mountain.

Fristedet blev indstiftet af denne dame, Rosalie Edge, da hun havde fået nok af, at de lokale hvert efterår plaffede i tusindvis af ørne og høge på træk ned fra himlen. Rosalie ligner ikke en man diskuterer med. Og slet ikke tæt på.


Men altså, her kan man gå op på bjerget efter at have betalt 5 dollar og lagt øjne og ører til det klassiske problem ved frivilligt drevet godgørenhed - en klæbrig stemning af politisk korrekthed. Men i det mindste skyder de ikke ørnene mere...


Selvom vi var der i højsæsonen, "-og igår så vi så mange ørne!", så vi kun kun et par nordamerikanske gribbe, vultures, men dem ser man også ved motorvejen. Til gengæld så vi den udstoppede ugle på kæppen.


Hver dag bliver der talt ørne og rapporteret. Også til de besøgende.


Jeg har været der før. Og da så vi rigtig mange ørne- og høgearter på træk, så vi var bare uheldige idag. Undtagen med udsigten og skovens farver.


USA er et stort land...

Gowings er i USA. Han bor her...

Hvor i USA spørger du så? Philadelphia. Og han har været i butikker. Er det i H&M spørger du så?


Er det i Toys R' Us?


Nej - man nægter at tro det, ikke...


En lille hilsen fra Guds eget land...

Scotland the Brave. EU har givet håb til regioner - og faktisk muliggjort - løsrivelsen af regioner fra nationalstater. EU tilbyder et overstatsligt organ for almindelig koordinering. Uden EU ingen afstemning i Skotland og uden EU ingen løsrivelsesdebat i Katalonien.

Jeg må indrømme, at jeg føler med de frihedssøgende, separatistiske skotter. Deres indtryk af Nordisk Råds indflydelse i verden og de skandinaviske staters sammenhængskraft har været præget af naivitet og falske forhåbninger. Men det har været forfriskende. Uden at nogen kan være i tvivl om nærværende blogs sympati for det britiske. Det, jeg er stødt på fra den skotske frihedslængsel, har centreret sig om håb, fornyelse og inklusion. En tro på EU i modsætning til engelsk isolationisme.

Katalonien, som jeg elsker, har i min optik en anden dagsorden. Katalonien er spaniens rigeste region og nyder i forvejen, på lige fod og måske endnu mere end andre regioner i spanien, udstrakt selvstyre. Ligesom Skotland gør det indenfor Storbritannien. Og uden tvivl har det været svært med den krise Spanien har gennemgået siden slutningen af nullerne. Men en løsrivelse af Katalonien herfra svarer lidt til hvis trekantsområdet ikke længere gad at betale til Lolland-Falster, Fyn og Nordjylland.

Europa kan ikke, uanset EU, tåle at blive disintegreret og opdelt i svage og stærke økonomiske regioner ved en opsplitning af nationalstaterne. Ikke fordi udligningen de små regioner imellem ikke ligeså godt kunne foregå på EU-niveau, men fordi den bagvedliggende tanke om forsøg på økonomisk isolationisme modarbejder tanken om at udvikle EU sammen. Det kan, indrømmet, være svært at se denne linie i EU-politikken nogen gange, hvis det ikke var for de enkelte signaler, der indimellem sendes afsted fra EU-retten og EU-parlamentet.

Uden solidaritet intet EU, uden EU intet Europa. Alt det andet problematiske omkring denne konstruktion ufortalt. Det er den konklusion, jeg er kommet til midt i al denne løsrivelsesvirak. Skotterne skal have helet sårene efter gårsdagens afstemning og katalanerne må lige snuppe en tapas og et glas sherry mere og overveje den linie, man er på vej udad.

Jeg ville dog til enhver tid have ønsket skotterne velkommen i Nordisk Råd - for hvad det ville have været værd.

(PS: Konsekvenserne af en skotsk løsrivelse fra Storbritannien ville have været mange. En af dem jeg ikke lige havde tænkt over, og som en radiovært på P1 gjorde opmærksom på, var:"hvad med Union Jack?" - God weekend)

I dag fejrer Mænd af Betydning en af vort lands 'Founding Fathers', Jens Otto Krags 100 års fødselsdag. JOK var den sidste i rækken af statsministre, der stod for opbygningen af velfærdsstaten. Hans afløsere, til og med Poul Nyrup (ja, Poul Schlüter inklusive), var de sidste politikere på posten. Herfra gik Danmark i administrations-mode. De folkevalgte deponerede de politiske ambitioner og erstattede dem med egne ambitioner om magt og karriere. Ikke magt for politikkens skyld, men magt for magtens skyld. Det har givet et enormt råderum for embedsmændene i ministerierne.

Vi mindes dermed dengang den politiske debat og ambitionerne for nationen og borgernes liv og levned havde et vist niveau.

Fraklip:
"Og hvis De, Gowings, skulle nævne et eksempel på udviklingen, hvilket skulle det så være?"
"Ja, jeg erindrer en morgenradioavis for mange år siden, hvor en af de største historier var, at en folketingspolitiker krævede ændringer i formuleringen af selvangivelsen. Det blev mødt med en storm fra et samlet folketing om, at det var utidig indblanding i myndighedsopgaver - der ville ikke  være en, der havde løftet et øjenbryn idag. Der var også..."
"Ja, vi har vist lige tid til et eksempel mere, hvis der skulle.... "
"Man kan måske sige, at Helle Thorning Schmidt, hjulpet af de Radikales løfter til Lars Løkke Rasmussen & Co, er ved at vende tilbage til princippet om magten for politikkens skyld og ikke bare for magtens skyld. Se nu på dagpengesagen: det er ikke nogen populær sag. Og man nægter stædigt, at gøre noget for at dæmpe effekten af at man regnede galt i sin tid med, viser det sig nu, 1000% flere, der ryger ud af dagpengesystemet end først antaget. Det må man vist kalde politisk mod!"
"Ja tak, Gowings. Tak (- er der for helvede ikke nogen, der kan lempe den gamle mand ud af studiet! 1000%, Vorherre bevares)"