Nu er det slut. Endegyldigt slut med de lyse nætter. Nu går det kun én vej. Inden vi ser os om står vi og:

• River blade sammen
• Skifter til vinterdæk
• Salter fortovet
• Sætter julepynt op
• Skyder raketter af
• Slår katten af tønden
• Maler påskeæg
• Fejrer befrielsen og de lyse nætter!

De kommer tilbage, de lyse nætter. Tænk bare, snart skal man sidde med et glas portvin lille-juleaften i stearinlysenes skær og høre Christmas carols - det glæder jeg mig til!

Familien Gowings har været i det spanske - nærmere betegnet: Katalonien. Det har flydt med mælk og honning i form af sherry og tapas. Solen har været med os - hvis I har undret jer over, hvor den var henne - og jeg har igen lært at sætte pris på morgen- og aften køligheden. Den kølighed der er så livgivende på de kanter. Krisen? hvad for en krise? Vi øjnenede den ihvertfald ikke i vores del af Spanien. Men dels er Katalonien en rig region i landet, dels er turistbyerne vel selekteret for i kraft af en vis overlevelsesevne, idet indtægterne er skævt fordelt på året. Hvilket de stadig er - krise eller ikke krise. Der var ingen tegn på at resten af Europa ikke gad lege med med spanierne, bare fordi de ikke længere kunne betale for sig selv - heldigvis.

Vi har været i det spanske før - mange gange efterhånden - og jeg vil gerne slå et ekstra slag for vores landsmand, gamle HCA, der i rejsebeskrivelsen 'I Spanien' har begået noget af det ypperste inden for genren - og tilmed i sit eget forfatterskab.

Man ser jo et og andet i det fremmede. Bl.a. må man sige til dem, der mener at Europa er tillukket og har nok i sig selv, at der kan ikke være en eneste pan-fløjte spillende indianer tilbage på amerikanske kontinent. Man kunne ikke sparke sig frem for dem i det spanske. Men det nordlige katalonien er også hjemsted for hele tre Salvador og Gala Dali seværdigheder; sommerresidensen i Portlligat, slottet i Púbol og ikke mindst det ombyggede teater i Figueres (- det med taxaen som det regner indeni, når man putter en euro i møntboksen). Billederne og de skøre skulpturer kender I jo - men hvad med denne Datsun 180B, der står parkeret i haven ved slottet i Púbol?


Af æstetiske grunde holder vi billedet her i sort/hvid - men bilen er i virkeligheden ligeud orange.

Det formelig flyder over med begejstring over de myreflittige og investeringsvillige kinesere fra dansk politisk hold i disse dage. Kina begejstringen vil ingen ende tage.

Søren Pind har ifølge Information slået til lyd for, at pressen skal dæmpe sig, tillade ro til eftertænksomhed og lade være med at afdække alt, der ikke lige tåler dagens lys - altsammen for at fremme kvaliteten i den politiske proces.

Tankerne skulle være fremsat på Facebook, hvor Søren Pind for at eksemplificere effektivitets stigningen i den politiske proces når pressen 'holder sig i skindet', fremdrager imponerende politiske præstationer erfaret under sit nylige 'pressefrie' ophold med udenrigspolitisk nævn i Kina. Godt nok har Kina et problematisk forhold til menneskerettighederne, men -. Således skulle Kina have lagt 14.000 km skinner til højhastighedstog i modsætning til USA's 0 km.

Der er ikke meget at fejre, men det da længe siden, at vi har hørt noget til dem her.

I ønskes alle en god Skt. Hans imorgen.

Cummings & Gowings

Dette er ikke en katte-blog. Det lovede Cummings mig, da vi startede ud her. Men det kan blive småt for enhver.

Hvis I har rejst rundt på landet i Frankrig, Tyskland og Østrig, så har I set mindesmærkerne for de faldne i 1. verdenskrig. Jeg ved ikke med England; de er ikke så synlige måske - bortset fra i London, naturligvis. Herhjemme kan man støde på tavler i kirkerne der lister landsbyens faldne - og enkelte byer som Fredericia, Kolding og Sønderborg har større mindesmærker for faldne, selvfølgelig primært fra krigene i 1848 og 1864. I Århus er der en mindepark for de faldne dansksindede i tysk tjeneste på vestfronten 1914-18, men jeg har aldrig været der selv. Ialtfald, det nærmer sig ikke franske tilstande nogetsted i landet. Og man forstår det, når man står i en lille fransk landsby og ser de mange navne - flere med samme efternavn - hele landsbyer mistede en generation til mudderet og granathullerne på slagmarkerne.

Når Gowings cykler til og fra arbejde, cykler han igennem en større københavnsk kirkegård. I et hjørne ligger danske, engelske, tyske og russiske soldater. Ikke noget prangende. Hvis der er tid, så spadserer jeg igennem kirkegården. For lige at fordøje dagen. En sjælden gang sætter jeg mig på en bænk:

"Når det hele går én sådan lidt imod, så går jeg herover. Her ligger en del unge mennesker, som du ser - luften formelig emmer af u-levet ungdom. Her kan man indånde lidt drømme, håb og uindfriede forventninger. Imod behørig betaling, forstås. Jeg kvitterer ved at sige til alle, der gider høre på det, at krig er ingen løsning".

Jeg sidder lidt. Nikker til farvel og sætter mig op på cyklen igen.

- Imorgen så går Helle til pressen og radioen, hele Danmarks radio, og siger:"Det er gas! Det er bare fis. Slap af. Synes I ikke det var fantastisk; så i oppositionen. Så I Løkke, - han kunne næsten ikke tro det! På mandag ruller vi ud og går igang. Undskyld til dem der synes, at vi drev spøgen for vidt".