Pianomand

Kim Larsen er død. Kim Larsen har sat aftryk på flere generationer og hver har sine favoritter blandt de mange sange, han har skrevet og fortolket. Man skal tale pænt om de døde. Jeg er stadig mest en Gasolinmand og har ikke været særlig begejstret for hans egenkompositioner fra de sidste 30 år med vigtige undtagelser. De sidste har efter min mening kunnet rummes på et enkelt kort album. Derimod har jeg været ret begejstret for hans genoplivning af gamle sange og viser, som vi fik dem i de to album betitlet 'glemmebogen' og f.eks. hans fortolkninger af Frank Jæger digte; der er en melankolsk kold tåge og støvregn i musikken og stemmen til 'Åh, at være en høne'. En spillemand med store virkemidler og sans for begavet opdatering. Ikke en apolitisk figur, men aldrig partipolitisk. Solidarisk med den middelklasse, der tog ham til sig som deres egen, specielt efter at han gik solo, og dermed også unik på den danske scene for sin bredde og gennemslagskraft. Meget privat og offentlig i samme person. En ting er sikkert, der er sang og musik i de dødes land. Det ved vi nu.

Kategori: . Bookmark permalink.

6 Kommentarer til Pianomand

  1. Det er der helt sikkert - Charles Aznavour døde også i går, så der bliver sunget engelsk med både fransk og dansk accent!

  2. Jep, men øhhh...Vi kan godt vente, ikk', Henriette :)

  3. Gowings, jo for pokker, det må vente!
    (du ved, jeg er ikke bange for at dø, jeg vil bare helst ikke😀)

  4. Peter Pedal

    I listened to Larsen before it was cool - that was when it was hip.

    Jeg var helt oppe foran i Tivoli, og jeg var på VEGA flere gange i de senere år. Men Tivoli i sommer var det bedste - han var veltilpas, i sit es og veloplagt, og jeg vidste, at det var NU. Eller rettere: Det var da.

    Men det er jo stadig nu.

    Nytårsaften sang gæsterne med på 'Blip-blåt', mens jeg forsøgte at klimpre med på klaveret. Det er et glimrende piano-tema, og så er det endda til at spille for en amatør.

    Men jeg tror der for mit vedkommende er noget med ræven og rønnebærrene vedr. hans nyere ting. Jeg tror det er os, der er noget galt med. Eksempelvis fandt jeg i sin tid ud af, at det nyere nummer 'Luft under vingerne' var fantastisk, så jeg købte pladen:

    https://www.youtube.com/watch?v=ID_pZVNW6t0

    I årevis har jeg haft CPR-LPen stående på hylden ved siden af 'Shu-bi-dua 9', 'Barndommens Gade' og Prince 'I wish you heaven'.

    Jeg ønsker for ungdommen, at de kan få drømme lige så firskårne, for kun da tror jeg, at de kan bære. Når vi vågner fra nutidens drømme, så tror jeg vi vil finde ud af, at de er for svære at bruge til noget.

    I øvrigt sagde Kim i Tivoli, at man aldrig må forfalde til den dårlige nostalgi, så jeg må hellere høre noget fra coveralbumet 'Værsgo 2' nu. Det bliver Mikael Simpsons fremragende udgave af 'Sylvesters Drøm:

    https://bit.ly/2E2UhXA

    Hold kæft, det er godt - selvom det viser, at mesteren var bedre.

  5. Der er ingen tvivl om Peter, at min indstilling til den nyere Kim Larsen, til dels, også skyldes ignorance.

    Jeg kan til gengæld ikke lide Simpsons version af Sylvesters drøm. Jeg mangler den melankoli, der gennemstrømmer nummeret, som for mig er en meget dansk pendant til 'Major Tom' (der, efter min bedste overbevisning, ikke kun handler om at ryge og sprøjte sig sig med alt hvad der kan skaffes - men i høj grad handler om at se jorden udefra - inspireret af diverse astronauters billeder og udtalelser affødt af deres oplevelse af at se jorden hænge der lille og alene i universet) - og derfor, igen for mig, er et bedre nummer end sin formentlig Bowieske inspirationskilde; DET siger ikke så lidt...

Skriv en kommentar