Archive for august 2014

Nu skal det heller ikke være fis og ballade hele tiden. Det var koldt imorges, rigtig koldt. Ihvertfald sammenlignet med hvordan morgenerne har været de sidste par måneder. Gowings gik også kold; med udsigt til 16 grader og regn på cykelturen blev der krøbet til korset og legemet itrukket fuldlængde benklæder. Det er rædselsfuldt at spærre stængerne inde første gang efter sommerens friluftsliv.

Det næstværste er at skifte klipklapperne ud med sokker i sandalerne. Gowings er heldig, fru Gowings er bedøvende med herremoderådets forskrifter for korrekt føring af sandaler.

Men altså tiden er inde, shorts'ne skal på plads i skabet. Måske kommer de frem for en kort bemærkning, hvis vi får lidt indian summer. Men ellers er det slut for denne gang.

På fredag drager redaktionen på sin årlige skovtur. Nogle år slår vi os sammen med redaktioner fra andre lødige organer. Sidste år var det 'Spejdernyt'. Og vejret var åbenbart bedre ved denne tid at dømme efter nedenstående billede. Såvidt jeg husker, var der vrøvl med GPSen og som man ser, er Cummings ikke helt tilfreds med situationen, imens jeg prøver at nordrette kortet. Så er det godt, der ikke er så længe til jul...

Jeg beklager, men jeg må have luft: den borgerlige anstændighed har det svært for tiden. Efter blæsten om Lars Løkkes lemfældige omgang med partiets midler skal der rettes op og flyttes fokus. I Venstres forsøg på at tækkes DFs vælgere, overgår man dette partis vildeste forventninger til en ny periode med det blå hold ved roret. Agurketidstøjen fra Støjberg er overtaget af skingre krav om ændringer af FN-konventioner. Skamløst holder man hele nationen som gidsel overfor anseelsen i resten af en forundret verden, der udefra betragter det lille trodsige land, der står oppe i det nordlige hjørne af Europa og stamper i gulvet.

Når man så til og med i bagsidelederen i dagens Information kan læse at grundlaget* for det sidste udspil fra Venstre, udelukkende kan forstås som ren og skær symbolpolitik i lighed med Pia Kjærsgaards grænsebomme, så må det være svært at være Venstrevælger. Og så hamrer Martin Geertsen løs på et stigende asylansøgerantal med begrundelser om lempelser i lovgivningen - som man ikke i sin vildeste fantasi kan forestille sig at en syrer, iraker eller somalier kan have blik for i en presset situation på flugt fra krig og folkemord - på trods af at det procentvise antal asylansøgere i Europa, der får asyl i Danmark, er konstant.

Og når vi så er blevet velsignet med en ny Konservativ formand, der fører sig frem som en anden Brixtofte - prøv at skrive tilbage til politiet at du tager deres henstilling om ikke at parkere ulovligt til efterretning; vel at mærke uden at betale bøden - så må det svage håb, der knyttede sig til udskiftningen af Barfoed visne bort. Idag til morgen kan man så høre at de konservatives nye formand proklamerer sin egen homoseksualitet i morgenradioavisen for at undgå evt. 'afsløringer': Hvorfor? Jeg nægter at tro, at det har nogen interesse hverken for pressen eller den almindelige borger. Faktisk kan jeg ikke huske, at afsløring af fungerende politikeres homoseksualitet, eller anden seksuel observans for den sags skyld, har været skreget ud i pressen nogensinde. Man fristes til i farten, at opfatte 'afsløringen' som et forsøg på at vende sympatien mod Pape selv - væk fra pressen der graver i hans sag om magtmisbrug i Viborg kommune.

Er den borgerlige anstændighed afgået ved døden i dansk politik? Det kunne man godt frygte efter den sidste tids begivenheder. Det eneste man som 'rød' vælger kan opfordre den nuværende regering til, hvis den vil vinde næste valg, må være at lade det skingre i udlændingedebatten og det groteske forsvar for magtfulkommenhed forblive i blå lejr. Så kommer sejren af sig selv. Jeg nægter nemlig at tro på, at den borgerlige anstændighed er afgået ved døden i befolkningen som sådan.


*Uanset om Danmark tildeler statsborgerskab eller ej til en PET mistænkt, der er født og opvokset i landet, så kan vedkommende ikke udvises.