Låge nr. 9: Find Holger

Jeg fattede aldrig, at de dumme voksne kunne tale om, at hans skæg var vokset fast i bordet, når det de kaldte 'bordet', åbenlyst var hans sværd. Og hans skæg tydeligvis hang bagved, nedover brystet. Havde de overhovedet besværet sig med at se statuen ordentligt efter selv? Var deres historier troværdige?


Når man først som otte-årig havde stået foran Holger nede i mørket - så var man ikke længere i tvivl. Her sad en mand der formåede at passe på Danmark. Det var der brug for dengang. Og det i den grad.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

8 Kommentarer til Låge nr. 9: Find Holger

  1. Jo, jo folk til det grove. Det er en god ting. En lille en på øjet, ej heller at fornægte.

  2. Jeg troede egentlig, at det var julemanden, der sad dernede i kassematterne og skumlede. Hele tiden bliver man klogere.

  3. Jeg gad godt se Holger svinge sværdet imod de russiske Spetnaz elite soldater (en slags frømandskorpset bare meget meget dygtigere), når de væltede ned i deres faldskærme.

  4. Det er en ordentlig en på øjet i virkeligheden, folehaves univers, 68 år, faktisk.

    Ingen kommentarer, kære Cummings.

    Ja, sikken et blodbad, Uden Relevans. Men så havde der været silke i rå mængder til damerne. Faktisk, Uden Relevans, er Spetsnaz åbenbart en værre rodebutik ifølge WikiPedia. Jeg kendte dem kun som indenrigsministeriets - antiterrorkorps? hm, hm.

  5. Da jeg var i hæren hørte vi grumme historier om hvor vilde de russiske elitestyrker var. De skulle kunne ride, svømme langt, springe ud med faldskærm og slå ihjel uden våben på adskillelige måder. Et af rygterne gik på at de trænede i ikke at sove i 72 timer og så skulle de stadig kunne skyde 10/10 for ellers var det ud.

  6. Ingen tvivl om at de er nogle lede sataner...

  7. Han gjorde også dybt indtryk på Mia 8 år. Jeg følte mig tryg ved hans nærvær... men jeg synes godt nok, at han sover tungt... og længe... ;-)

  8. Ja, heldigvis, kan man måske sige, Mia.

Skriv en kommentar