Låge nr. 20: Rok og rul og bølgegang

The Boat that Rocked Fornyelse af julefilmrepertoiret er – som Gowings for ganske nylig har påpeget – en vanskelig disciplin. Love Actually er – som samme Gowings oplyste ved samme lejlighed – et vellykket eksempel, som jeg nu drager nytte af hver eneste jul. Men én julefilm forslår jo ingenlunde til en hel jul, og med al respekt kan jeg desværre ikke tilslutte mig Gowings' forsøg på at indføre begrebet juleactionfilm. Ved juletid skal alting være så stillestående, tandløst og trygt som muligt. Julefilm rimer på feel good.

Det var derfor med en vis optimisme, at jeg kastede mig over The Boat that Rocked, som en eller anden tv-station viste i sidste uge, ikke mindst fordi 1) den havde samme manuskriptforfatter som Love Actually, og 2) Bill Nighy var også på rollelisten her, oven i købet i selskab med Kenneth Branagh. Derudover handler filmen om de vilde piratradiodage i 60'erne, hvilket kan være svært at modstå for os seniorer, som selv er vokset op med Radio Mercur, der lå ude i Øresund og sendte fra internationalt farvand direkte til transistorradioerne på teenageværelserne.

Jeg gav filmen en hel halv time, før jeg kastede håndklædet i ringen for derefter at glemme alt om den. Man behøver som bekendt ikke at spise hele æblet for at konstatere, at det er råddent.

I går opdagede jeg så tilfældigt, at jeg åbenbart havde optaget hele filmen, og uvist af hvilken grund besluttede jeg mig til at give den en chance til. Hvorefter jeg overgav mig fuldstændig. Måske fordi jeg mindede mig selv om, at jeg trods alt ikke var filmanmelder og derfor ikke behøvede at overbevise nogen om min kompromisløse smag for at undgå cineastiske kollegers forhånelse med livslang stigmatisering til følge.



The Boat that Rocked er lidt (for) lang og ikke fri for at være sentimental. Den er også ekstremt fjollet, men på den britiske helt-ude-i-hampen-måde, som man let bærer over med. Handlingen er tynd, men til gengæld kan man hele filmen igennem svælge i nostalgiske ørehængere fra anno dengang, og først og fremmest kan man ikke undgå at komme i godt humør.

Faktisk indeholder filmen også en enkelt julescene.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

8 Kommentarer til Låge nr. 20: Rok og rul og bølgegang

  1. Jeg er bare enig! Ellers ingen kommentar!

  2. Filmen fik elendige anmeldelser i sin tid og jeg ærgrede mig for vi havde lige opdaget Love Actually og abstinenserne efter mere var uudholdelige. Det kan være anmelderne skulle have set filmen en gang til. Jeg vil give den en chance ved lejlighed.

  3. Jeg fik kun set en halv time af filmen, derefter opgav min hjertenskær og slukkede - sagde, at den var simpelthen for fjollet :-)

  4. Som sagt, Gowings, havde jeg været anmelder, ville jeg også have givet den kniven. Go for it!

  5. Traileren er i hvert fald glimrende underholdning :)

  6. Det glæder mig, Donald :-)

Skriv en kommentar