Århundreders vrede - om skamstøtter

I tidligere tiders retssystemer, som vi nok ikke ønsker tilbage iøvrigt, var man ikke så tilbageholdene med at give udtryk for frustrationen over, ikke at kunne få ram på forbrydere og snydepelse, når de flygtede over stok og sten ud af kongens jurisdiktion. Således stod der en skamstøtte over Corfitz Ulfeldt på Gråbrødretorv indtil midten af det nittende århundrede, altså næsten samfulde 200 år. Det kan man kalde at blive godt gal i skralden! Nu er støtten erstattet af en sten nedsat på opstillingsstedet.


Corfitz' brøde var efter sigende, og nu senere vistnok dokumenteret, at han havde financieret sine eskapader rundt om i Europa med midler fra statskassen og ikke alene det: han havde også konspireret med arvefjenden hinsidan. Ingen tvivl om at Corfitz er en af de bedst kendte forrædere og ransmænd i danmarkshistorien - og ingen tvivl om at skamstøtten har bidraget hertil. Mange generationer har sendt en spytklat i støttens retning ved passage over torvet.

Idet skamstøtten nu er bjerget og opsat i Nationalmuseets gård, kan vi passende overveje om den ledige plads på Gråbrødretorv kan bruges til at ihukomme andre personer med lignende handlinger - eller det der er værre - i bagagen. Og her skal jeg ikke overveje længe; tiden må være til at sætte en skamstøtte over det neoliberalismens åg, og den afledte religion 'New Public Management', der har ligget over verden i nærved tredive år. I dag har jeg nemlig læst i min avis, at IMFs egen forskningsafdeling undsiger den økonomiske politik den Internationale Valutafond har ført i samme periode. En politik der har ledt til armod, økonomisk nedsmeltning og ufattelige forskubninger i retning af større ulighed i de lande, der har været udsat for IMFs regimente.

Hvem er bedre til at repræsentere den syndflod af forbandelser, der er væltet ind over landet anført af Anders Fogh Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen og deres medkumpaner, samt Margrethe Vestager og villige socialdemokrater som Henrik Sass Larsen end selveste - dagens ransmand i skysovs - Bjarne Corydon. Lad Bjarne C. og salget af DONG være symbolet på det uføre nationen er ledt ud i. En malstrøm af newspeak, hemmelighedskræmmeri, manglende politisk og moralsk dømmekraft og ikke mindst ublu mangel på vilje til endog at sløre den melen af egen kage hele projektet har vist sig at være forbundet med. Og allersidst den menneskefjendske og tordnende idiotiske udlægning af det politiske råderum som værende underlagt 'Nødvendighedens Politik'. Magen til indskrænkethed.

"Bjarne C. forræderen, Till Æwig Spott, Skam og Skiendsel"

Kategori: , | 11 kommentarer

Bål i vindueskarmen


Fruens mani med at samle messinglysestager kommer til sin ret sådan en aften som iaften. Glædelig 4de maj allesammen.

Kategori: , | 19 kommentarer

Mosbach (Baden)

Gowings er på konference i Sydtyskland. Som en god kollega sagde:"Det er ligesom at være i Disneyland". Nu ved jeg godt, hvad der kom først - men jeg forstår godt, hvad han mener...


Kategori: , | 5 kommentarer

Den halvårlige redaktionsfrokost


Det er gået over gevind synes Cummings og jeg. Billedet ovenfor er fra sidste år ved denne tid. I år bliver det bare et lille beskedent arrangement på noget der hedder The Ritz - det skal nok blive godt.



God weekend!

Cummings & Gowings

Kategori: , | 3 kommentarer

Så kom vi så langt...

- Men der er stadig en del, der skal udrettes. Hvem kan have noget imod ligestilling? God kampdag de damer - og herrer!

Kategori: , | 2 kommentarer

Okay, Gowings...

- Hvad er det, der er så fedt ved Citroën?

Kategori: , | 11 kommentarer

Tilstandsrapporten: Uge 8



Selv om det efterhånden er et år siden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen tabte sig ti kilo og ikke længere fylder så meget på det fysiske plan, som han har gjort, har han i den forløbne uge fyldt både avisspalter og nyhedsudsendelser ud til bristepunktet. Hovedspørgsmålet har været, hvem der i virkeligheden har bukserne på – Lars Løkke eller Søren Pape – og her ved ugens afslutning kan man konstatere, at det var Pape, der havde mest røv i bukserne, men at det ikke desto mindre var Løkkes bukser der sprak.

Forinden havde Rasmus 'Vild-med-dans' Jarlov under en spektakulær samrådstango med kvælstofminister Eva Kjer Hansen forgæves forsøgt at sætte sit fodaftryk på ministerens ligtorne, men uden held, fordi hun pludselig slog over i quickstep og begyndte at flytte fødderne hurtigere end Jarlov. Hvor ferm hun end var til at regne den ud, havde hun ikke regnet med, at der ventede et snarligt afdansningsbal, og hun måtte lide den tort at få skoen trådt af af sin konservative partner, når det sminkede kvælstofregnskabs time var inde.

Sådan set var Venstre og de konservative enige om, at det var en god idé at lade landmændene fylde åer, vandløb og verdenshave op med kvælstof, men det var meget vigtigt for de konservative, at det foregik på en ordentlig måde. I hvert fald mente de, at kvælstofministeren godt kunne gøre sig den ulejlighed at fortælle, at hun var fuld af løgn. Ellers måtte hun gå af.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, der desuden er kendt for at være en hårdtslående skyggebokser, forsøgte dog først at lægge sig imellem ved at række en knytnæve frem mod de konservative med henblik på at stikke dem en lige Venstre, men takket være den konservative partiformand Søren Pape Poulsens behændighed endte det som et slag i luften med det resultat, at statsministeren pludselig stod med en Løkke om halsen og med Søren Pape som tovholder. Alligevel nægtede Løkke at give Eva Kjer Hansen den timeout, som Pape så kompromisløst havde krævet. Statsministerens eneste mulighed var derfor nu at kaste håndklædet i ringen og udskrive valg. Det ville ganske vist sætte en stopper for både Papes og Løkkes boksekarriere på Christiansborg, hvilket ingen af dem kunne være tjent med. Men Søren Pape har øjensynlig tænkt, at det også kunne være lige meget, fordi man ikke kan klippe håret af en skaldet. Så han klamrede sig til sit tov og strammede til, indtil Løkke blev helt blå i ansigtet og langt om længe indvilligede i at give Eva Kjer Hansen den uppercut, der sendte hende helt uden for miljøministeriets bonede dansegulve.

Herefter udsendte statsminister Lars Løkke Rasmussen en pressemeddelse om de frugtbare samtaler, han havde haft med Søren Pape Poulsen på det seneste. Det var der mange, der undrede sig over, men med lidt god vilje er nedfaldsfrugt trods alt også er en slags frugt, selv om det giver en dårlig smag i munden.

Med andre ord er alt nu igen ved det gamle, bortset fra at landmændene har fået grønt lys til at fylde havmiljø og avisspalter op med endnu mere gylle, og Lars Løkke ikke længere betragtes som bokseklubben Venstres uovervindelige champion.

Kategori: | 4 kommentarer