Archive for marts 2011

Ud af boksen...

Et bokssæt. Du ved godt hvad jeg mener. I gamle dage, en LP stor kasse, hvoraf man fremdrog James Last' samlede party-numre, skåret på række i det sorte vinyl og omvundet med flerfarvede omslag. Omslag der ofte var designet, eller hvad du nu vil kalde det, så de sammen med kassen udgjorde en helhed, en enhed. Det var skod-musikken, der kom på boks. Puristerne samlede de enkelte albums og de seriøse kunstnere udkom slet ikke på boks.

Klassisk musik udkom også i endeløse serier og gerne samlet i en boks med de samme, til stereotypen grænsende, rokoko-billeder på omslag og kasse som sås på alle de andre bokse. Mozart, Beethoven og Bach. De fleste skæringer var rædselsfuldt dårlige, udynamiske og lidet høreværdige - men de var billige! Retfærdigvis skal det dog også nævnes, at jeg fra sådanne bokse, typisk solgt fra bogklubber o. lign., som delelementer, har anskaffet sjældne indspilninger som Beethovens 3de symfoni "Eroica" indspillet i 1944 med Berliner Philharmonikerne og Wilhelm Furtwängler som dirigent. En dengang super måde at etablere den første spæde samling af klassisk musik på, uden at SU'en blev sat over styr.

På Nørrebro, i 80'erne, i karreen imellem Hyltebro og stationen, inde i en baggård, lå der en butik som havde specialiseret sig i at sælge usælgelig musik. Ja de solgte også andre ting, men det store trækplaster var LP-plader, der var pillet ud af deres bokse, sat hulter til bulter imellem hinanden og som gik for en rund femmer -højst en tier. Der var også anden usælgelig musik; typisk kommercielle flops hvor forhåbningerne til salget ikke stod mål med mængden af sort vinyl som var gået igennem pladepressen. Plader som også gik for små beløb. En klassisk afdeling og en afdeling for rytmisk musik.

Okay, hvad skal det til for alt det her bokssnak? Jo. Boksen er rehabiliteret! Med CD'ens indtog er boksen pludselig blevet noget specielt. Boksen samler originaludgivelser i en endnu mere original emballage end den originale indspilning. Bare tænk på Gasolins " The Black Box", hvor hver CD var en tro kopi af vinylpladen i miniformat. Antallet af boksudgivelser der opsummerer musikgruppers produktion igennem årene er stadigt tiltagende, og i næsten alle tilfælde er der altså gjort rigtig meget ud af sættet. En af grundene til den ændrede status er sandsynligvis, at musikerne selv er med til at lancere boksen, så hørmen af pladeselskabsprofitmaksimering ikke er så dominerende. I tilgift til de albums, som allerede har været udgivet, indeholder boksen som regel uudgivet materiale og ting, der nok har ladet sig høre, men ikke har figureret på gængse udgivelser.

Her i huset har vi bokse udsendt af vores favoritkunstnere, men jeg skal ikke sige mig fri for at have købt bokse udelukkende pågrund af udformningen. Nu kommer der en helt anden slags boks: en "Down memory lane" boks. ja, det hedder den selvfølgelig ikke, men det er det, den er; "The Blackest Box" med numre af Sort Sol og før det Sods. Mine 80'ere i en kasse. Selvom jeg aldrig har ejet hverken en Sort Sol eller en Sods plade, så har de fulgt mig hele vejen igennem 80'erne og en del af 90'erne fra gymnasiefester til den første Roskildefestival over koncerter i Saltlageret og Musikcafeen. Boksen udkommer d. 4de april, og det undrer mig egentlig, at den ikke er annonceret på min førende musikinspirationsblog "CAPAC". Men det kan vel nås endnu...

Kategori: , , | 7 kommentarer

Mænd, kvinder og pumaer

Puma
Sammen med den modne, sexede Mrs. Cummings så jeg i går udsendelsen Gamle mænd knirker – unge mænd virker på DR2. Den skulle vise, at sexede, modne kvinder ikke længere vælger mænd efter status og tryghed. De gør op med gamle kønsrollemønstre og kan sagtens vælge en mand, der er 10, 15 eller 20 yngre end dem selv. Kvinder, der praktiserer konceptet, kaldes cougars – pumaer.

Udsendelsen, der både talte med kvinderne og et par stykker af deres ret forsagte og tilbageholdende mænd, var hverken særlig god eller særlig interessant, men den fik mig til at tænke på et interview, jeg hørte på nettet for kort tid siden med antologiprofessoren Lionel Tiger, som har skrevet en en bog om den moderne mand, der bestandig taber terræn: The Decline of Males: The First Look at an Unexpected New World for Men and Women. Jeg har ikke læst bogen, men hovedpunkterne i interviewet var:

  • Mændene og børnene (40 procent af alle børn i USA fødes uden for ægteskab)
  • Mændene som samfundsmæssige løsgængere (stifter ikke familie, havner i ustabile miljøer og mangler netværk af støtte sig til)
  • Mændene, karrieren og økonomien (i de store byer tjener kvinder mere end mænd)
  • Mændene og uddannelsen (kvinderne tegner sig for 60 procent af eksaminerne på universitetsniveau)
Det går kort sagt ned ad bakke for mændene over hele linjen, og savner man at få vendt op og ned på sit verdensbillede, er interviewet her i sin fulde længde.

Selv om navnet burde inspirere til det, forholder professor Tiger sig desværre ikke til puma-fænomenet, men egentlig er der heller ikke noget nyt i dét med modne kvinder og unge mænd. Allerede for 25 år siden giftede denne blogger sig med en betydelig ældre kvinde, og jeg kan oplyse, at ægteskabet stadig består og fungerer til begge parters tilfredshed. Til daglig mærker vi faktisk aldrig, at der er 13 måneders forskel.

Kategori: | 19 kommentarer

Det er de små ting her i livet....

Jeg har lige renoveret bremsekalibre og skiftet bremseklodser. Som belønning for møjet og besværet har producenten malet de nye bremseklodser i british racing green.


Hvis du troede at grøn var grøn så kig her.

Kategori: , | 8 kommentarer

Blåt græs


Der er ikke noget som musik, der kan sidde fast, længe efter at man har hørt det første gang. Sådan en melodi er den, du skal høre om lidt, på en måde. Problemet er bare, at den er for hurtig til at gengive på stående fod med fløjt, nynnen, da-da-da, trallen eller tilsvarende. Og det er nu det fascinerende ved den. Melodien indgår i filmen "Udflugt med døden" (eng. Deliverance). En barsk sag, men scenen med musikken er stærkt formildende og dertil uforglemmelig.

Kategori: , | 9 kommentarer

Snemand Frost og frøken Tø...

Fru Gowings og jeg, vi samler på overkommelige gåture, som vi kan tvinge teen-age generationen med ud på. Idag gik turen til Søndersø. Hvilken Søndersø spørger du så, Søndersø ved Værløse svarer jeg. Her kommer man forbi den gamle, nedlagte flyvestation Værløse, som jeg kan huske fra jeg var barn og var på ophold hos mine bedsteforældre, der boede i nærheden. Brummelyde fra DC-3'ere, de dengang nye Hercules og selvfølgelig Sikorsky helikoptoren, som først fornylig er blevet udskiftet. Jeg kan også tydeligt genkalde mig larmen og silhuetten af Lockheeds Starfighter og siden SAAB-Draken.


Jeg tror umiddelbart, at flyveforbuddet over Libyen er en god ide. Men jeg må sige, at jeg synes, at Danmark har været meget i krig på det sidste. Fra idag er danske F16 fly med til at holde libyske jagerfly på jorden. F16 jageren var også på flyvestation Værløse. Og om føje tid er det 71 år siden, at selvsamme flyvestation måtte holde for. Gad vidst om nogen i 1935 sad og syntes, at 71 år ikke var så længe siden.

Kategori: , | 9 kommentarer

Et slag for den dårlige smag

Hvis man vil se en god film, kan man gå i biografen, eller man kan gå i Lidl. Jeg gjorde det sidste. Egentlig skulle jeg bare have en pose mysli til fruen, som er mysli-connaisseur og af den overbevisning, at Lidls luksusblanding overgår alt andet. Ellers handler vi der sådan set ikke. Eller handlede, for det kan sagtens være, at mit bidrag til virksomhedens omsætning nu kommer til at stige en anelse. Man var nemlig udgået for luksusblandinger, og da standardblandingen under ingen omstændigheder kunne komme på tale, og jeg nu alligevel var der, gav jeg mig til at arkæologisere i kassen med nedsatte dvd'er. Behændigt bladrede jeg forbi en syndflod af krigs-, biljagt- og tjubangfilm, og så stak Dustin Hoffman og Emma Thompson pludselig hovederne op. 'Så kan det ikke gå helt galt,' tænkte jeg og fiskede Sidste chance, Harvey op, og da jeg altid har været til fals for Emma Thompsons kølige britiskhed, havnede det umage par i kurven.

Sidste chance, HarveyOg det er en krage-søger-(u)mage-historie. Dustin Hoffman spiller Harvey Shine, der er fraskilt og hvis karriere som jingle-komponist synger på sidste vers. Han tager til London for at deltage i sin datters bryllup – men kun for at få en våd klud i ansigtet: datteren har valgt, at hendes stedfar skal føre hende op.

Dybt skuffet beslutter han sig til at tage hjem inden bryllupsfesten, og i lufthavnen ramler han for anden gang ind i gammeljomfruen Kate (der dog er cirka tyve år yngre end ham). Hun har et marketingjob i Heathrow, og da han ankom til London og traf hende første gang, afviste han brutalt at besvare hendes spørgsmål, men nu ... Det egentlige spørgsmål er selvfølgelig, om de to vanskelige, utilpassede mennesker har en fremtid sammen. Slutningen er relativt let at gætte.

Jeg er glad for – og det er jeg sikkert ikke ene om – at jeg ikke er anmelder. Så havde jeg nemlig været nødt til at sable filmen ned for alle dens klicheer og dens forudsigelighed. Men sagen er, at jeg nød den og følte mig godt underholdt hele vejen igennem på trods af alle svaghederne. Fordi Dustin Hoffman og Emma Thompson er så gode skuespillere, OG fordi jeg er en sucker for romantiske komedier og happy endings.

Min top 10 inden for genren (i kronologisk orden):

Han, hun og leoparden (hele filmen kan ses her, så længe det varer)

Den frygtelige sandhed

Prinsessen holder fridag

Nøglen under måtten

Irma la Douce

Mig og Annie

Da Harry mødte Sally (nej, det er ikke den scene, du tror – den finder du her)

Søvnløs i Seattle

Fire bryllupper og en begravelse

Det bli'r ikke bedre

Sidste chance, Harvey kommer overhovedet ikke på højde med nogen af ovenstående, men man behøver heller ikke spise østers eller kaviar hver dag. Somme tider kan det være helt fint med nr. 18 henne fra det lokale pizzaria – eller bare en gang mysli fra Lidl.

P.S. Deres papirlommetørklæder er også billige.

Kategori: | 22 kommentarer

Ud at køre....


Det er de mærkeligste ting man kan finde på Youtube. Her en virtuel tur i mit favorit køretøj.

UPDATE: Jeg har en ven der har en Giulia, han viste mig den her.

Kategori: , , | 10 kommentarer

Tinge-linge-later, tinsoldater...

Som barn var jeg dybt interesseret i militære uniformer og havde deraf afledte interesser for militærhistorie, krigshistorie o.s.v. Utallige er de søndage, hvor Gowings senior fulgte mig til Tøjhusmuseet, for at jeg, for gud ved hvilken gang, kunne bese samlingerne derinde af våben og uniformer. Jeg kendte samlingerne udenad og er stadig i stand til at identificere og benævne diverse våben og våbentyper fra omkring første verdenskrig og frem. Jeg kan stadig, for samme periode, i detaljen, gengive forskellige hære og våbenarters uniformering - danske, tyske, italienske, hollandske, belgiske, engelske, franske, amerikanske, japanske.

Det er ikke en viden jeg kan bruge til ret meget mere. I mange år var det nærmest noget man ikke kunne sige, uden at omgivelserne tænkte deres. Hvad tænker du f. eks. selv om det ligenu?


Desuagtet har museet fulgt mig hele mit liv: Fra jeg var barn, som sagt, til jeg som ny-udsprungen student uopfordret søgte job som kustode. Et job som jeg ganske vist ikke fik. Men det var mig slet ikke fremmed, at gå op og ned ad gulvene i de store sale og svare på spørgsmål fra børn og voksne.

Jeg har haft fru Gowings med derinde flere gange, da vores forhold var ganske nyt. Og det skal siges til hendes store ros, at jeg har ikke måttet høre særlig meget for det sidenhen. For ikke så længe siden havde Gowings junior en periode med interesse for militær og tilhørende effekter. Tøjhusmuseet blev igen et udflugtsmål og jeg fik lidt 'street credit' på den konto.

Fru Gowings, og sidenhen hele familien, er blevet trukket igennem eksempelvis: Imperial War Museum og National Army Museum (London), L'Hôtel National des Invalides (Paris), Musée des Blindés (Saumur) og Museo Histórica Militar (Valencia). Det er en del gamet når vi rejser, familien ved det, og man kan altid lære noget.

Da jeg var lille, var jeg fuldstændig overbevist om, at jeg skulle være officer. Under et af mine utallige besøg på museet i selskab med Gowings senior stod det dog pludselig klart for mig, at man som værnepligtig nok ikke skulle regne med at kunne blive boende hjemme. Jeg var utrøstelig resten af den søndag, og drømmen om en officerskarriere døde ovenpå den erkendelse.

Hvorfor dette indlæg spørger du: Fordi de er ved at lave mit gamle museum om. Tøjhusmuseet er under ombygning. De endeløse rækker af geværer og pistoler er ved at blive taget ned fra deres 80 år gamle udstillingsmontrer. Det er uden tvivl en tiltrængt fornyelse, men det er også vemodigt. Museet var i sin indretning unikt i verden. Nu overtager nye formidlingsideer, og den sidste udstilling, der præsenterede den besøgene for et overvældende udbud af effekter, er nedlagt. Mit museum er ikke mere...

Kategori: , , , | 8 kommentarer

Godmorgen Danmark!

Først en måned på den ene side,
så en måned på den anden.
Og så på ryggen en måned til halvanden.

Her i huset varsles forårets kommen ikke af viber, storke o. lign. flyvende væsener. Næh, her i huset er det forår, når temperaturen i udestuen vækker vores to vinterdvalende eksemplarer af Testudo hermanni, eller græsk landskildpadde, også kaldet. Nu har de været i bad og ligger og soler sig under varmelampen, alt imens de tygger rosenkål i sig. Inden længe skal de ud i deres udendørs anlæg, hvor de opholder sig lige til næste oktober/november.

Kategori: | 13 kommentarer

Weekend Mixture #3

Måske var jeg blandt de sidste, der så Kongens store tale, da jeg var til premiere i torsdags – noget tyder i hvert fald på, at alle andre for længst havde været til forpremiere på Oscarslugeren. Skulle der alligevel være en og anden tilbage, der ikke har set den, kan jeg anbefale at få gjort noget ved det. Filmen handler (som bekendt) om George VI, der pludselig blev konge, fordi hans bror, Edward VIII, giftede sig med den borgerlige og to gange fraskilte Mrs. Simpson og måtte abdicere i 1936. Men George var stammer – katastrofalt for en regent, der skulle fremstå som samlende autoritet for folket i krigstid – og filmen skildrer hans kamp med handicappet og mødet med den excentriske talepædagog Lionel Logue (eminent spillet af Geoffrey Rush, der helt urimeligt ikke fik nogen Oscar for præstationen). Den officielle smagsprøve er her. Filmen kulminerer med kongens tale til folket, da det står klart, at England er i krig med Tyskland. Her på bloggen lader vi os selvfølgelig ikke nøje med mindre end den ægte vare: hør den originale tale fra den 3. september 1939.

Apropos taler og England er det svært at komme uden om Churchill (som også optræder i filmen). Højdepunkterne i hans berømte tale i London den 12. juni 1941 til de allieredes delegerede kan høres og ses her. Foretrækker man som jeg at nyde den til lidt moderne musikledsagelse, er der mulighed for det her.

Og så til noget helt tredje, men vi bliver i 30'erne. Sådan mente man dengang, at moden i år 2000 kom til at se ud.

Gad vidst, hvad man ville have sagt i 30'erne til denne forestilling? Den har for længst og af indlysende grunde været en tur rundt på nettet, men den fortjener også at blive bogført her.

Til sidst et perfekt akkompagnement til en langsom søndag. Det er jo ikke ligefrem, fordi der er mangel på kvindelige vokalister, men singer-songwriteren Lia Ices (hvordan mon det udtales?) lader til at være en af tidens mest talentfulde og opfindsomme. Nummeret er fra hendes seneste album Grown Unknown og skal bare nydes.

God weekend.

15 kommentarer

Til havs, til havs ...

Nu vi er ved katte. Jeg kender nogen skøre høns og en klog kat (faktisk nogle kloge katte). Selvom både høns og kat vil påstå, at vi højst er bekendte. Efter at jeg har lært dem at kende, så er der flere ting der er faldet på plads.

En af dem er, hvordan man kan blive inspireret til at skrive en børnebog om en "midaldrende herre", der bor med sin kat og høns på en lille gård i Småland. Et liv i "lugn och ro" med nysgerrige, fordomsfulde, drillende, kærlige, hjælpsomme naboer. Her udgør hønsegård og hønsehus en egen matriarkalsk republik. Undtaget i en kort periode, hvor Caruso - en konstant galende hane, der driver gårdens øvrige beboere til vanvid - har sin residens i hønsehuset.


I en af historierne, alle fortalt og tegnet af Sven Nordqvist, går katten Findus og den midaldrende herre, Peddersen, så grueligt meget igennem for at kunne bage en pandekagekage*. Det vil føre for vidt at repetere hele handlingen her, men på et tidspunkt er parret i den situation, at de skal have fjernet en tyr, der hviler sig opad en stige - som vores venner skal bruge - så hvordan får man tyren væk? Man ifører katten et rødt og gult ternet gardin ved at binde det i halen. Dernæst løber katten lynhurtigt ind til tyren og tirrer den ved styrte rundt med gardinet flagrende efter sig, alt i mens denne her afspilles på rejsegrammofonen. Efter at tyren har drønet hele afspærringen rundt og står og pruster i engen, kan Peddersen let løfte stigen over hegnet.

Historierne har jeg læst højt igen og igen og tegnefilmene har vi set hundrede gange mindst. Nu er der ikke mere nogen herhjemme, der vil have læst højt af "Peddersen og Findus". Til gengæld ved vi, hvor hønsene og katten bor. Hvad Peddersen angår, så...


*Der findes et hav af modificerede opskrifter på pandekagekage ude på nettet. Men der er kun en opskrift der gælder:

Lav så mange pandekager du orker. Læg dem sammen med skiftevis flødeskum og hindbær syltetøj imellem lagene. Øverst smøres flødeskum der pyntes med chokoladeknapper med flerfarvet krymmel. Dertil afspilles 78'ere og drikkes kogekaffe ved havebordet under æbletræet.

Kategori: , , | 6 kommentarer

ZZZZzzzz ...

ZZZZzzzz
Se, nu er jeg fuldstændig på det rene med, at i det øjeblik jeg nævner ordet 'kat', vil denne ellers højt estimerede blog rutsje et betydeligt stykke ned ad rangstigen hos en talstærk læserskare, men det får være, for der er ingen vej udenom: når det gælder kunsten at snuppe sig en lur, er det ikke muligt at opdrive større ekspertise end den, man finder hos husstandens små rovdyr.

Mennesket er det eneste dyr, der ikke deler søvnen op i flere portioner. Alle andre er polyfasiske søvndyrkere, der veksler mellem søvn og vågen tilstand over en periode på 24 timer. Så vidt vides, sov hulemændene også flere gange i løbet af et døgn – naturligvis forskudt for hinanden, så der altid var én vågen til at advare de andre, hvis en sabelkat skulle finde på at lægge vejen forbi. Men alt tyder på, at det ideelle søvnmønster for mennesket er bifasisk. Altså en god lang nats søvn, suppleret med en lur i løbet af dagen.

De gamle romere var bifasiske søvndyrkere. Siesta kommer af hora sexta, der var den sjette time efter solopgang, hvor romerne snuppede sig en middagslur, sådan som man har gjort i Italien og Spanien siden – lige indtil også middelhavslandene bukkede under for den opreklamerede og effektivitetsfikserede vestlige forretningskultur.

At middagsluren indiskutabelt er et naturligt menneskeligt behov ved alle, der som denne blogger i årevis har pendlet 2 x 65 km dagligt mellem hjem og arbejde og for hjemadgående om eftermiddagen adskillige gange har måttet takke de højere magter for, at rumlestriberne er opfundet. Rådet for Sikker Trafik (der for resten ikke lyder nær så godt som Rådet for Større Færdselssikkerhed) burde ganske enkelt kræve tvungen middagslur på alle danske arbejdspladser! Vi kunne blive et foregangsland.

Nu er jeg i den heldige situation, at jeg ikke længere behøver at gøre vejene usikre hver eftermiddag, men til hver en tid kan få opfyldt det søvn- og sofabehov, min biologi er programmeret med fra naturens hånd. Forskningen viser, at hvis man anbringer mennesker i et miljø, hvor der ikke er mulighed for at holde sig orienteret om tiden, vil de helt af sig selv falde i søvn om natten og tage sig en skraber i løbet af dagen. Alligevel kæmper det meste af arbejdsstyrken hver dag med næb og kløer imod kroppens naturlige døgnrytme til skade for helbred og velbefindende. Resultatet er en hær af kaffedrikkende zombier.

For mig er det som sagt et overstået kapitel. Jeg har fået en fast aftale med kattene om en daglig, helsebringende powernap af passende længde. Skulle jeg undtagelsesvis komme til at afbryde den for tidligt, kan jeg være helt sikker på at få plantet en belærende klo i låret.

Kategori: , | 8 kommentarer