Låge nr. 10: Døde røde rødøjede rådne røgede ørreder med fløde

Som antydet i forgårs er og bliver julen de røde næsers og promillernes højtid, og det kan der være både fordele og ulemper ved. De andre frokostdeltageres bidrag til underholdningen forekommer immer mere åndrige, når man selv har prøvesmagt udvalget af læskedrikke et passende antal gange – men desværre slutter festen jo på et tidspunkt, og så er spørgsmålet, om det mon er en god idé at sætte sig bag rattet og satse på at kunne finde hjem igen, eller om man hellere må begynde at tænke i alternative muligheder.

Enhver ved, at det er håbløst at få fat i en taxa i julemåneden, og offentlige transportmidler er under alle omstændigheder udelukket – større antiklimaks oven på en julefrokost er utænkelig. Og overnatning? No way. I mere end ni ud af ti tilfælde vil man helst vil hjem, og hvis man ikke lige hører til dem, der render rundt med et alkometer i nøgleringen, findes der heldigvis et hav at hals- og tungebrækkende nonsensremser, som kan give én et fingerpeg om, hvor faretruende promilleniveauet er. Altså Stativ, stakit, kasket. Bissens gipsbisps gipsgebis. En rar barbenet araberbarber plukker rå rabarber i sit arabiske rabarberkvarter. Flere her.

Hvis du også kan lire denne her af fejlfrit, skulle kørekortet være nogenlunde sikret: