Hold da op - det her indlæg var nær ikke blevet til noget. De har lavet det hele om herinde. Nåh, men vi er altså blevet fanget ind endnu engang af en gammel engelsk serie-ting:
Tidens tand præger selvfølgelig oplevelsen, men ligesom det var tilfældet med 'Upstairs, downstairs', så fortager det teatralske og kulisse-prægede førstehånds indtryk sig ret hurtigt - specielt i takt med det stigende antal udendørsscener. Både fru og frk. Gowings har overgivet sig og indvilliger i denne lempelige form for historieundervisning - og tolererer bemærkninger som"ja, nu var der altså rødt lys inden i en bombeflyver for ikke at ødelægge nattesynet".
Selv sidder jeg og tænker på, hvordan det har været at vokse op i et land, hvor alle bedstefædre, fædre og storebrødre har været i krig. Og hvordan det har været for dem, der har måttet undskylde overfor alle, at de var uegnede til krigstjeneste. Det sætter ens egne opvækst vilkår i perspektiv; aldrig at have haft nødigt at skænke den problematik en tanke.
