Archive for 2016

Rundgang


Gowings, født i 60'erne, vokset op i 70'erne, ung i 80'erne, voksen i 90'erne, modnet i 0'erne; lidet anede man, at man skulle ældes i en gentagelse af 30'erne. Fugl Fønix, det ulmer i din rede...

Kategori: , | 10 kommentarer

Århundreders vrede - om skamstøtter

I tidligere tiders retssystemer, som vi nok ikke ønsker tilbage iøvrigt, var man ikke så tilbageholdene med at give udtryk for frustrationen over, ikke at kunne få ram på forbrydere og snydepelse, når de flygtede over stok og sten ud af kongens jurisdiktion. Således stod der en skamstøtte over Corfitz Ulfeldt på Gråbrødretorv indtil midten af det nittende århundrede, altså næsten samfulde 200 år. Det kan man kalde at blive godt gal i skralden! Nu er støtten erstattet af en sten nedsat på opstillingsstedet.


Corfitz' brøde var efter sigende, og nu senere vistnok dokumenteret, at han havde financieret sine eskapader rundt om i Europa med midler fra statskassen og ikke alene det: han havde også konspireret med arvefjenden hinsidan. Ingen tvivl om at Corfitz er en af de bedst kendte forrædere og ransmænd i danmarkshistorien - og ingen tvivl om at skamstøtten har bidraget hertil. Mange generationer har sendt en spytklat i støttens retning ved passage over torvet.

Idet skamstøtten nu er bjerget og opsat i Nationalmuseets gård, kan vi passende overveje om den ledige plads på Gråbrødretorv kan bruges til at ihukomme andre personer med lignende handlinger - eller det der er værre - i bagagen. Og her skal jeg ikke overveje længe; tiden må være til at sætte en skamstøtte over det neoliberalismens åg, og den afledte religion 'New Public Management', der har ligget over verden i nærved tredive år. I dag har jeg nemlig læst i min avis, at IMFs egen forskningsafdeling undsiger den økonomiske politik den Internationale Valutafond har ført i samme periode. En politik der har ledt til armod, økonomisk nedsmeltning og ufattelige forskubninger i retning af større ulighed i de lande, der har været udsat for IMFs regimente.

Hvem er bedre til at repræsentere den syndflod af forbandelser, der er væltet ind over landet anført af Anders Fogh Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen og deres medkumpaner, samt Margrethe Vestager og villige socialdemokrater som Henrik Sass Larsen end selveste - dagens ransmand i skysovs - Bjarne Corydon. Lad Bjarne C. og salget af DONG være symbolet på det uføre nationen er ledt ud i. En malstrøm af newspeak, hemmelighedskræmmeri, manglende politisk og moralsk dømmekraft og ikke mindst ublu mangel på vilje til endog at sløre den melen af egen kage hele projektet har vist sig at være forbundet med. Og allersidst den menneskefjendske og tordnende idiotiske udlægning af det politiske råderum som værende underlagt 'Nødvendighedens Politik'. Magen til indskrænkethed.

"Bjarne C. forræderen, Till Æwig Spott, Skam og Skiendsel"

Kategori: , | 11 kommentarer

Bål i vindueskarmen


Fruens mani med at samle messinglysestager kommer til sin ret sådan en aften som iaften. Glædelig 4de maj allesammen.

Kategori: , | 19 kommentarer

Mosbach (Baden)

Gowings er på konference i Sydtyskland. Som en god kollega sagde:"Det er ligesom at være i Disneyland". Nu ved jeg godt, hvad der kom først - men jeg forstår godt, hvad han mener...


Kategori: , | 5 kommentarer

Den halvårlige redaktionsfrokost


Det er gået over gevind synes Cummings og jeg. Billedet ovenfor er fra sidste år ved denne tid. I år bliver det bare et lille beskedent arrangement på noget der hedder The Ritz - det skal nok blive godt.



God weekend!

Cummings & Gowings

Kategori: , | 3 kommentarer

Så kom vi så langt...

- Men der er stadig en del, der skal udrettes. Hvem kan have noget imod ligestilling? God kampdag de damer - og herrer!

Kategori: , | 2 kommentarer

Okay, Gowings...

- Hvad er det, der er så fedt ved Citroën?

Kategori: , | 11 kommentarer

Tilstandsrapporten: Uge 8



Selv om det efterhånden er et år siden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen tabte sig ti kilo og ikke længere fylder så meget på det fysiske plan, som han har gjort, har han i den forløbne uge fyldt både avisspalter og nyhedsudsendelser ud til bristepunktet. Hovedspørgsmålet har været, hvem der i virkeligheden har bukserne på – Lars Løkke eller Søren Pape – og her ved ugens afslutning kan man konstatere, at det var Pape, der havde mest røv i bukserne, men at det ikke desto mindre var Løkkes bukser der sprak.

Forinden havde Rasmus 'Vild-med-dans' Jarlov under en spektakulær samrådstango med kvælstofminister Eva Kjer Hansen forgæves forsøgt at sætte sit fodaftryk på ministerens ligtorne, men uden held, fordi hun pludselig slog over i quickstep og begyndte at flytte fødderne hurtigere end Jarlov. Hvor ferm hun end var til at regne den ud, havde hun ikke regnet med, at der ventede et snarligt afdansningsbal, og hun måtte lide den tort at få skoen trådt af af sin konservative partner, når det sminkede kvælstofregnskabs time var inde.

Sådan set var Venstre og de konservative enige om, at det var en god idé at lade landmændene fylde åer, vandløb og verdenshave op med kvælstof, men det var meget vigtigt for de konservative, at det foregik på en ordentlig måde. I hvert fald mente de, at kvælstofministeren godt kunne gøre sig den ulejlighed at fortælle, at hun var fuld af løgn. Ellers måtte hun gå af.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, der desuden er kendt for at være en hårdtslående skyggebokser, forsøgte dog først at lægge sig imellem ved at række en knytnæve frem mod de konservative med henblik på at stikke dem en lige Venstre, men takket være den konservative partiformand Søren Pape Poulsens behændighed endte det som et slag i luften med det resultat, at statsministeren pludselig stod med en Løkke om halsen og med Søren Pape som tovholder. Alligevel nægtede Løkke at give Eva Kjer Hansen den timeout, som Pape så kompromisløst havde krævet. Statsministerens eneste mulighed var derfor nu at kaste håndklædet i ringen og udskrive valg. Det ville ganske vist sætte en stopper for både Papes og Løkkes boksekarriere på Christiansborg, hvilket ingen af dem kunne være tjent med. Men Søren Pape har øjensynlig tænkt, at det også kunne være lige meget, fordi man ikke kan klippe håret af en skaldet. Så han klamrede sig til sit tov og strammede til, indtil Løkke blev helt blå i ansigtet og langt om længe indvilligede i at give Eva Kjer Hansen den uppercut, der sendte hende helt uden for miljøministeriets bonede dansegulve.

Herefter udsendte statsminister Lars Løkke Rasmussen en pressemeddelse om de frugtbare samtaler, han havde haft med Søren Pape Poulsen på det seneste. Det var der mange, der undrede sig over, men med lidt god vilje er nedfaldsfrugt trods alt også er en slags frugt, selv om det giver en dårlig smag i munden.

Med andre ord er alt nu igen ved det gamle, bortset fra at landmændene har fået grønt lys til at fylde havmiljø og avisspalter op med endnu mere gylle, og Lars Løkke ikke længere betragtes som bokseklubben Venstres uovervindelige champion.

Kategori: | 4 kommentarer

Den borgerlige anstændigheds genfødsel?

Det er godt nok et noget vaklende forsøg på at slå sig igennem, som Pape, Jarlov og Co. er ude i, men begrundelsen for at erklære mistillid til Eva Kjer Hansens ministergerning er der ikke noget i vejen med. Det er klart, at levebrødspolitikere både på borgen og ude omkring i landet kan have svært ved at forstå, hvad der foregår, når man støtter op om landbrugspakken, men ikke kan støtte op om en minister, der fordrejer virkeligheden og ikke vil erkende, når den del af det politiske spil er tabt.

Arrogancen er tårnhøj, når man nu ved, at man har flertal bag selve projektet og så ikke vil indrømme at oplysninger, der tilflød folketinget og forligspartierne, kunne have været mere præcise. Med udgangspunkt i at man skal kunne stole på det talmateriale, der kommer fra ministerierne - især da som forligspartner - må man indrømme de konservative, at uanset hvor klumpet forløbet måtte tage sig ud efter dagens turbulens på gangene på Christiansborg, så er den borgerlige anstændighed tilbage.

Kategori: , | 7 kommentarer

Tilstandsrapporten: Uge 7



Efter i sidste uge at have indkaldt repræsentanter for fagbevægelsen til trepartsforhandlinger tog statsminister Lars Løkke Rasmussen med sin kone på vinterferie til Malaga for at få et velfortjent åndehul midt i forhandlingerne. For at være på den sikre side valgte han flyselskabet Ryanair, hvor man med garanti ikke vil ulejlige ham med at forsøge at forhandle en overenskomst på plads. Samtidig demonstrerede statsministeren på en overbevisende måde med sit valg af flyselskab, at han i det mindste ikke rutter med pengene, når han rejser for egen regning.

Miljø- og gylleminister Eva 'I don't Kjer' Hansen havde derimod ikke tid til at tage på ferie, men brugte ugen på at forberede sig på en svingom med den konservative Rasmus Jarlov, kendt fra 'Vild med dans', men umiddelbart lader det ikke til, at han ligefrem er i humør til en kinddans med miljøministeren. Efter alt at dømme kommer Jarlov nok ikke til at vælte hende, men eftersom de to slet ikke danser i takt og tæller forskelligt, kan hun godt regne med, at han vil træde hende over tæerne, medmindre han selv går bag af dansen.

Mens hun ventede på at blive budt op, sendte Eva Kjer Hansen Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen på glatis hos Deadlines Martin Krasnik for at skøjte let hen over landets åer og vandløb med sin medbragte landbrugspakke. Han gjorde, hvad han kunne for at holde balancen, men efter en række halsbrækkende undvigemanøvrer endte han dog med at falde på halen med et brag og stå i gylle til halsen med livstruende kvælstoffornemmelser, fordi isen var for tynd og slet ikke bæredygtig nok. Den tidligere dramachef i DR Ingolf Gabold har uden tvivl nikket anerkendende, hvis ellers han så udsendelsen, men han ville nu nok have overvejet at skifte den døende venstremand ud med en repræsentant for Dansk Folkeparti, hvis der skulle være kommet en dramaserie ud af det.

Gabolds afløser på chefposten, Piv Bernt, der i forrige uge på det bestemteste afviste at have noget at gøre med Ingolf Gabolds personlige korstog mod DF i dramaserien '1864', blev i denne uge selv hovedperson i et dramatisk gennembrud, som Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen havde instrueret. Hans storebror i New Zealand havde nemlig opsnuset, at Piv Bernth i en radioudsendelse sidste år sagde grimme ting om Dansk Folkeparti, hvilket fik Søren Espersen til øjeblikkelig at kræve en tilbundsgående undersøgelse af, om der eventuelt skulle eksistere en sammensværgelse i DR imod DF. Efter manges mening ville det logiske dog stadig være først at undersøge det modsatte.

Så vidt vides har Dansk Folkeparti endnu ikke afdækket, hvor kritikken af nationalkonservatismen og DF ligger gemt i den aktuelle dramaserie 'Bedrag', som vises hver søndag på DR 1. Uge efter uge får serien overstrømmende anmeldelser, muligvis fordi DR som den public service-virksomhed, den er, selv har hyret en række gæsteanmeldere til at vurdere de enkelte afsnit på DR's website, så andre ikke behøver at have ulejligheden. Eksempelvis gav Klaus Riskær Pedersen sidste søndag serien 6 stjerner ud af 6 mulige og konkluderede, at 'Bedrag' var fremragende. Om ikke andet tyder det på, at DR gør sig umage for at finde fagfolk til opgaven.

I øvrigt har Klaus Riskær de seneste uger opholdt sig på en hashmark i Uruguay for at starte en ny virksomhed, som skal producere medicinsk cannabis til patienter, der har brug for den slags. Det er som bekendt ikke tilladt at dyrke cannabis i Danmark, hverken til medicinsk eller selskabeligt brug – i hvert fald ikke endnu. Om Klaus Riskær overhovedet har spurgt Eva Kjer Hansen om lov, vides ikke, men mon ikke der skulle være gode chancer, hvis nu han byder hende på en joint og fortæller hende, at der er tale om bæredygtigt landbrug?

Kategori: | 3 kommentarer

Tilstandsrapporten: Uge 6



Ugens oftest anvendte ord var uden konkurrence 'trepartsforhandlinger', som for længst har opbrugt sin kvote, og som vi tillader os at gå let hen over, eftersom ingen forhandlinger endnu har fundet sted. Desværre vil vi nok se os nødsaget til at bringe det på bane igen om en måneds tid, når regeringen, Arbejdsgiverforeningen og LO er færdige med at skændes om, hvorvidt flygtningene skal have adgang til arbejdsmarkedet eller ej, men den tid, den sorg. Som en kommentator henkastet bemærkede, er trepartsforhandlinger som dårlig sex: Når det er overstået, melder spørgsmålet sig: 'Var det dét?'

Et andet populært ord i uge 6 var 'læk' i skarp konkurrence med 'lækage'. Venstres gruppeformand Søren Gade udtrykte i forargede vendinger utilfredshed med, at der konstant siver fortrolige oplysninger ud fra Venstres og regeringens lukkede møder. For eksempel havde det aldrig været meningen, at nogen skulle have at vide, at statsminister Lars Løkke Rasmussen på et internt møde for nylig afviste et integrationsoplæg fra den ambitiøse integrations- og indkvarteringsminister Inger Støjberg med beskeden om, at forslaget ikke var ambitiøst nok. Men det var kun én læk blandt mange andre lækkerier, der havde fundet vej til avisernes forsider på det seneste, og nu kunne det være nok, formanede Søren Gade, der var rystet over, at det åbenbart var en flok gadedrenge, han var gruppeformand for.

Men selv om Inger Støjberg holdt lav profil på sine høje stiletter i denne uge, var der heldigvis andre kvindelige ministre til at holde fanen højt og markedsføre Venstres mærkesager, omsorgsfuldt båret på hænder af Bæredygtigt Landbrug. Foreningen er først og fremmest kendt som landbrugets svar på ISIS og for at have gjort ordet 'bæredygtig' til et synonym for 'rabiat', men råder åbenbart også over en ferm tekstforfatter, som Eva Kjer Hansen efter alt at dømme har tilbragt en hyrdetime sammen med, før hun udfærdigede det famøse hyrdebrev til kommunerne, som pålagde dem at skrue udviklingen tilbage, så landmændene igen frit kunne lede vandet fra deres marker ud i vandløbene. Det ville ganske vist fjerne alt dyre- og planteliv fra vandløbene, men landmændene ville få tørre marker, og regeringen ville med lidt lykke og lidt held få nogle af sine vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det var BT, der 'afslørede' at hyrdebrevet for en stor del var identisk med et udkast, som Bæredygtigt Landbrug havde udarbejdet, hvilket mange fandt ubærligt. Men hvorfor det ligefrem skulle være en afsløring og ikke en naturlov, at landbrugspartiet Venstre gør, hvad det kan for at tækkes landbruget, meldte historien ikke noget om.

Til gengæld gav Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance udtryk for, at det er en naturlov, der bunder i biologiske forskelle, at kvinder hellere vil gå hjemme og passe børn end passe deres karriere. Her lå efter hans mening forklaringen på en rapport fra Rockwoolfonden, som viste, at kvinder i gennemsnit arbejder en time mindre, når de får børn, mens mænd arbejder det samme, som de gjorde, før deres koner fik børn. Som så ofte før var der mange, der fandt den tidligere kuglestøders synspunkt mere end stødende, hvilket førte til aktivitet af shitstormstyrke og en syndflod af sarkastiske kommentarer på de sociale medier. 'Hvilket år er vi i?' blev der spurgt i ét væk, dog overvejende af kvinder. Den manglende deltagelse fra mændenes side skyldes formentlig, at de havde travlt på arbejde.

På kulturfronten var det digteren Yahya Hassan, som altid SKRIVER OG TALER MED STORE BOGSTAVER, der tiltrak sig mest opmærksomhed. Han var inviteret i studiet hos TV 2 News, fordi der gik rygter om, at han var blevet anholdt for at køre i narkopåvirket tilstand efter at været kørt i grøften. Samme dag blev han smidt ud af Nationalpartiet, som han er folketingskandidat for. Uheldigvis endte interviewet med at køre af sporet, da Hassan rasende rejste sig og blandt andet henviste til sine intime legemsdele. 'DEN ER OMSKÅRET, OG DEN ER FLOT', erklærede han og forlod studiet med afskedssalutten: 'JEG SYNES, DU ER EN FIN FYR, OG JEG KAN FAKTISK GODT LIDE DIG. UNDSKYLD TONEN. HEJ. OG HILS PIA.' Reaktionerne var delte. Nogle mente, at digteren havde brug for hjælp til at komme på ret køl, andre at han havde mere brug for hjælp til at finde en mindre frisk måde at markedsføre sin nye digtsamling på.

I skrivende stund afventer nationen i spænding et krav fra Pia Kjærsgaard om en undskyldning.

Kategori: | 3 kommentarer

Tilstandsrapporten: Uge 5



Efter denne uge kan ingen være i tvivl om, at det er i medierne, de største dramaer i livet udspiller sig. Ikke mindst søndag aften, hvor Clement Kjersgaard skiftevis gør nyhedsstrømmen til skamme med sin egen talestrøm og får sine gæster til at tage sig ud, som lider de af åndeligt strømsvigt. I søndags forsøgte Socialdemokraternes formand dog at imødegå den bredmundede og rapkæftede talkshowværts Erasmus Montanus-inspirerede interviewteknik. 'Hvorfor spørger du, hvis du ikke vil have noget svar?' spurgte Mette Frederiksen – et spørgsmål, hun ikke fik noget svar på. Til gengæld fik hun stor sympati i dagene efter, både fra store dele af seerskaren og fra sin egen partifælle Morten Bødskov, som trådte i karakter – men først og fremmest i spinaten – ved at gå direkte i flæsket på Clement og beskylde ham for at optræde som politiker. Det er der så vidt vides ingen, der for nylig har beskyldt Bødskov for selv at gøre.

Samme dag fik udenrigsminister Kristian Jensen en næse, fordi han sidste år ignorerede Folketingets pålæg til regeringen om at pille de planlagte besparelser på udviklingsbistanden af bordet. Den næse, han nu fik at pille i, gjorde dog ikke større indtryk på ham, end ombudsmandens kritik af regeringens vildledende annoncekampagne i udenlandske aviser for nylig gjorde på integrationsminister Inger Støjberg. Teknisk set var kritikken af Støjberg dog heller ikke nogen næse, men mange fandt det uhørt, at der blev talt for døve ører.

Den eneste minister, der for tiden tager næser alvorligt, er tilsyneladende justitsminister Søren Pind, der proklamerede, at han agter at stikke sin næse i, hvilke pornosider på internettet, den danske befolkning bruger mest tid på. Den såkaldte sessionslogning har ifølge justitsministeren til formål at forhindre terrorisme, men flere mener, at det egentlige formål med masseovervågningen er, at Søren Pind ikke vil stå tilbage for Lars Løkke Rasmussen og derfor har en ambition om at blive afbildet som Stasi-officer på en satiretegning i The Guardian, hvor han står og synger en sang fra de varme lande. Det siger sig selv, at det vil være en ekstra bonus, hvis Pia Kjærsgaard herefter forlanger, at den britiske avis trækker tegningen tilbage.

Det var også i denne uge, det kom frem, at Arla og Københavns Universitet hver især har besluttet at nedlægge 500 stillinger og derved spare svimlende millionbeløb, fordi det er blevet nemmere og hurtigere både at sænke pH-værdien i surmælksprodukter og hæve antallet af ph.d.-studerende i naturvidenskab. Forsknings- og vindmølleminister Esben Lunde Larsen ønskede til manges skuffelse, men muligvis fleres lettelse, ikke at udtale sig om sagen.

Men tilbage til medierne, hvor ugen begyndte, og ugen slutter. I aften ruller DR's store Danmarks Indsamling for 10. gang over skærmen med et festfyrværkeri af kendte kunstnere i et gigantisk underholdningsshow. Eftersom indsamlingen har fokus på sult, sygdom og fejlernæring, har en stribe af kendte undertøjsproducenter, sportsfolk og folketingsmedlemmer fra Johanne Schmidt-Nielsen til Kristian Thulesen Dahl meget apropos stillet sig til rådighed for en auktion på Lauritz.com, hvor alle og enhver kan afgive bud på en dundermiddag med dem til fordel for indsamlingen. I skrivende stund er det Venstres Inger Støjberg, der har opnået det højeste bud, men også Pernille Skipper fra Enhedslisten ligger højt, dog lige nøjagtig overgået af Danmarks største internationale pornostjerne Katja K. Man har derimod ikke kunnet afgive bud på hverken Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen eller Pia Kjærsgaard. Måske fordi ingen alligevel har lyst til at sidde til bords med nogen af de tre og blive spist af med henholdsvis en skrigeskinke, en rævekage og en hønserøv.

Endelig tyder meget på, at et nyt slag om 1864 vil blive udkæmpet i nærmeste fremtid mellem DF og DR, hvor det store skyts er rullet i stilling. Krigserklæringen skyldtes efter sigende, at den pensionerede frontkæmper, tidligere dramachef Ingolf Gabold, pludselig savnede sit eget navn i rulleteksterne og derfor havde behov for at rulle sig ud. I DR ruller de nu med øjnene.

Kategori: | 3 kommentarer

Tilstandsrapporten: Uge 3-4



Allerførst skal vi beklage, at vi af TDC-mæssige årsager var afskåret fra at publicere sidste uges tilstandsrapport på et relevant tidspunkt. Men skal vi opridse uge 3 i korte træk, bestod den for det meste af næsvise beskyldninger og næsegruse undskyldninger uden nogen egentlig forbindelse med hinanden:

Som enhver ved, har Ekstra Bladet i årevis kunnet prale af at huse Nationens og den folkelige debatkulturs største septictank på sit website. Mindre kendt er det, at Jyllands-Posten i al stilfærdighed har opbygget et akademisk sidestykke til folkedybets kloaksystem ved at samle en stribe universitetsuddannede mørkemænd og -kvinder med ukontrollabel galdeproduktion og verbal inkontinens i et særdeles ildelugtende blogunivers med brokkeren og historikeren Mikael Jalving i spidsen. I uge 3 indskrev han sig i historien med en afskedssalut til den nu snart Londonbaserede, forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt under overskriften 'Farvel til finken', hvor han ikke kunne bestemme sig for, om han ville kalde hende Dukkelise, Dukkebarnet eller Hellepigen. Den nedladende tone vakte forargelse i alle medier, sociale såvel som trykte og elektroniske, som fandt de tuttenuttede øgenavne uhørt sexistiske, men nogen undskyldning kom der aldrig fra Michael Jalving. Tværtimod understregede han, at han mente, hvad han skrev, og at der ikke var tale om nogen finke, der var røget af panden. At en anden historiker af Djengis Khan-agtig observans i Jyllands-Postens spalter for en måned siden kaldte justitsminister Søren Pind for 'mandsling, 'søndagsskoledreng' og 'ynkelig', tiltrak sig ikke tilnærmelsesvis samme opmærksomhed. Men nogle vil nok også hævde, at det ikke havde en Pind med sagen at gøre og derfor heller ikke krævede, at nogen sagde undskyld.

Ugens uden konkurrence mest opsigtsvækkende undskyldning kom fra Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, der uforbeholdent lagde sig for fødderne af de socialdemokratiske vestegnsborgmestre, som i halvfemserne forgæves havde forsøgt at få sat en stopper for den massive indvandring. 'De havde jo ret,' konstaterede den brødebetyngede forkvinde i manøvredygtighedens ulideligt klare lys og bøjede sig samtidig i støvet for den siddende regering og dens støjbergske flygtningepolitik, nu hun alligevel var dernede. Desværre havde de omtalte borgmestre som de gode socialdemokrater, de var, i mellemtiden indtaget et nyt standpunkt og tog nu afstand fra deres egen partitop, fordi den havde lagt stemmer til en asylpolitik, der efterhånden var strammere end Mette Frederiksens hestehale. Ugen efter dalede både vælgertilslutningen og humøret hos Socialdemokraterne med cirka 7 procent, men i det mindste kunne de bryste sig af, at det var den største tilbagegang siden 1998.

Som om uge 3 ikke havde budt på dårlige undskyldninger og giftigheder nok, fortsatte uge 4 med et overflødighedshorn af asylstramninger, sylespidse bemærkninger og krav om flere undskyldninger. Det begyndte med en 70 års fødselsdag, som übersocialdemokraten Mogens Lykketoft holdt på Christiansborg for en lille, sluttet kreds af et halvt hundrede slægtninge og venner. Underholdningen bestod af en tale, hvor han i et velforberedt følelsesudbrud, der var kraftigt nok til at kunne måles på Richterskalaen og utvivlsomt ville have imponeret kaptajn Haddock, kaldte den tidligere socialdemokratiske regering for talent- og profilløs, den nuværende Venstre-regering for fladpandet populistisk og statsminister Lars Løkke Rasmussen for 'den lille svindler'. Følelsesudbruddet var oven i købet så langtrukkent, at det nåede at komme med i den kopi af talen, Lykketoft bagefter rundsendte til fødselsdagsgæsterne. Men den virak, det affødte i medierne, var ifølge den forhenværende formand for Folketinget, nuværende formand for FN's generalforsamling, på ingen måde tilsigtet. Ikke desto mindre ville forargelsen ingen ende tage hos hans afløser som folketingsformand Pia Kjærsgaard, der for nylig med syren piblende i mundvigen afskrev Helle Thorning-Schmidt som en betydningsløs nullitet uden dog at sige det direkte. Lykketofts sprogbrug hørte derimod ingen steder hjemme, fastslog hun skingert, men ikke højlydt nok til at det affødte nogen undskyldning fra Mogens Lykketofts formandskontor i FN på den anden side af Atlanten. Kun en beklagelse på YouTube af, at ukvemsordene helt uforståeligt var sluppet ud i det offentlige rum, når han nu kun havde sendt talen til halvtreds personer.

Senere på ugen gik Pia Kjærsgaard fra at være forarget til at være direkte fornærmet og krænket på Danmarks vegne. Årsagen var den satiretegning, som optrådte i den britiske avis The Guardian, da Folketinget vedtog de asylstramninger, der på rekordtid forvandlede verdens lykkeligste land til verdens Løkkeligste. Tegningen forestillede Lars Løkke Rasmussen, der tilsyneladende havde skiftet job fra statsminister til obershitstormführer, iført skrårem og et brunt nazijakkesæt, som næppe var indkøbt i Magasin Zornig på Gammel Kongevej, hvor jakkesættets bærer ellers har for vane at handle. Teksten lød: 'Venstre – sandsynligvis det dummeste politiske parti i verden'. Herefter stod det i det mindste klart, at britiske bladtegnere ikke har den ringeste anelse om, hvor hård konkurrencen om den betegnelse for tiden er på disse breddegrader.

Som sagt holdt folketingsformand Pia Kjærsgaard og hendes hårdt prøvede pegefinger sig ikke tilbage, og selv om hun ellers er en varm fortaler for krænkende Muhammed-tegninger, krævede hun, at The Guardian øjeblikkelig trak sin nazi-tegning af Lars Løkke Rasmussen tilbage med en undskyldning. Hermed bidrog hun med sin egen omstillingsparate logik til underholdningen, og om ikke andet opnåede hun, at en hel del nu går rundt og spekulerer over, om ikke det snart er på tide, at hun selv trækker sig tilbage. Ingen vil formentlig afkræve hende en undskyldning for det.

Kategori: | 6 kommentarer

Tilstandsrapporten: Uge 2



Endnu en uge af det nye år er gået, og endnu engang har den været mindeværdig, om end ikke altid for det gode. Men i det mindste kan vi glæde os over, at den er forhenværende. At forhenværende desuden skulle vise sig at blive ugens nøgleord beror naturligvis på en tilfældighed.

Bedst som alle gik og troede, at Dansk Folkeparti havde fået lukket munden på partiets betydelige fraktion af landsbytosser, gjorde lokalformanden på Fyn sig bemærket på Facebook med sin opdatering om Venligboerne, der efter hans uforbeholdne mening burde klippes skaldede som tyskertøser for deres landsskadelige virksomhed. Som bekendt har Venligboerne nemlig den frækhed at behandle væmligboere i form af flygtninge og asylansøgere, som om de ikke havde gjort noget. Den nu forhenværende lokalformand opnåede dog knap nok sine 15 minutters berømmelse, før DF's specialenhed rykkede ud og stoppede en lydtæt sok i halsen på ham, hvorefter de skyndsomst ekspederede ham videre til de evige gakkelakmarker, som om intet var hændt.

At den samme selvjustits ikke håndhæves i Venstre, og at integrationsminister Inger Støjberg endnu ikke er blevet udskiftet med et lidt mere støjsvagt eksemplar, er der mange, der har undret sig over, efter at hun i weekenden fortalte det forunderlige eventyr om den lille hamburgerryg fra Aalborg, der ikke måtte komme med i madpakken for Den store Stygge Børneinstitution, for så var der bare nogle fremmede, der ville blive kede af det. Men et eventyr var det, og integrationsministeren måtte indrømme, at det var en svinestreg, der var blevet til til fem hamburgerrygge. Men hun var selv til stede, da det blev fortalt, og dét var ganske vist.

Ellers løb forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt for en kort stund med al opmærksomheden, fordi hun langt om længe fandt en rigtig god løsning på sit jobproblem hinsides al grænsekontrol, så hun endelig kunne tage til London og koncentrere sig hundrede procent om sin hemmelige, altopslugende interesse for børns rettigheder, som altid har stået hendes hjerte nær. Til manges overraskelse kunne statsministerposten således alligevel bruges som springbræt til noget mere meningsfyldt, eller i det mindste til at opnå en løn, der lå godt en million højere end den, hun i sin tid fik for at stå i spidsen for regeringen.

Helle Thorning vil i fremtiden sågar få mere, end selveste prins Joachims ekskone modtager i hustrubidrag, men dog ikke halvt så meget, som hendes partifælle, forhenværende finansminister Bjarne Corydon, indkasserer. Han ligger til gengæld på linje med forhenværende prinsgemal Henriks lommepengeudbetaling på otte millioner. Sidstnævntes måde at bruge pengene på bliver dog efter alt at dømme en kende mere flamboyant, end man kan forvente af førstnævntes. Siden den spektakulære neddrosling by proxy har den af Ekstra Bladet udråbte feriekonge allerede været et smut i Napoli for at shoppe et par skulpturer i en lokal kunstbutik for nogle af pengene, og forleden dag var han vært ved en jagt i Grib Skov i et uforglemmeligt antræk bestående af stok, slag og en Doktor Zhivago-hue, som Bjarne Corydon næppe ville iføre sig, hvor meget han end måtte fryse om sin skaldede isse.

Ugens kulturelle højdepunkt var premieren på Thomas Vinterbergs nye film Kollektivet. Aviserne brugte meget spalteplads på at fortælle, at den bygger på selvbiografisk materiale, hentet fra instruktørens opvækst i et Hellerup-kollektiv i 70erne, mens instruktøren omvendt brugte næsten lige så meget plads på at fortælle, at der på ingen måde er tale om en nøgleroman i filmform. Anmeldernes meninger var delte: Politiken og Berlingske Tidende uddelte begge 5 ud af 6 stjerner og kaldte blandt andet filmen 'en begavet fortælling om at miste hinanden i fællesskabet', mens Ekstra Bladet gav filmen 3 stjerner, ledsaget af ordene: 'Kollektivet er et banalt trekantsdrama'.

De fleste trekantsdramaer handler, som enhver ved, om at A elsker B, som elsker C. Men sådan er det ikke altid. På Christiansborg har der for eksempel gennem længere tid udspillet sig et trekantsdrama mellem V, LA og DF, men der er ingen af dem, der elsker hinanden, fordi de ikke kan blive enige om, hvem der skal betale mest, og hvem der skal betale mindst i skat. LA truer hele tiden med at indgive skilsmissebegæring, hvis de ikke får deres topskattelettelser, men på den anden side ved de ikke, hvem de så skal slå pjalterne sammen med. Indtil videre er det afgørende ægteskabelige skænderi udskudt til efteråret, fordi V hellere vil bruge tid på at begrænse udgifterne til alle de asylansøgere, der er på vej. DF er både imod topskattelettelser og asylansøgere, men er for tiden mest optaget af at indføre gramsekontrol og forsyne danske kvinder med en peberspray, så de kan forsvare sig mod alle de asylansøgere, der er ude efter krydderi på tilværelsen.

Om ikke andet kan vi vel blive enige om, at det har været en uge, hvor det ikke er så lidt, vi har måttet lægge hamburgerryg til.

Kategori: | 4 kommentarer

Holdt! Stop! - er det en epidemi?

Alle de gode falder fra - alt for tidligt. Alan Rickman er død. Denne her blog begynder snart at ligne Capac på en god dag.

Alan Rickman, en af Gowings yndlingsskuespillere, fordi han er - var - indbegrebet af 'britisk' i ordets allerbedste forstand. Om han så spillede naiv ægtemand i 'Love Actually', arrogant, elitær professor som Snape i 'Harry Potter', sheriffen af Nottingham i 'Robin Hood', led, tysk terrorist/mega-tyv i 'Die Hard eller lagde stemme til kålormen i 'Alice i Eventyrland'. Og så selvfølgelig - muligvis endnu mere sublimt - hans roller på teateret.

Alan Rickman - prøv at se ham for dig som Richard d. III. Rickman er lyden af Shakespeare inde i mit hoved.



Alan Rickman, allerede stærkt savnet. Hvem skal udfylde tomrummet efter den stemme...

Kategori: , | 3 kommentarer

And the stars look very different today...

Det synes desværre, at være sandt, idet indtil flere hjemmesider bekræfter enslydende, at David Bowie er død efter et længere sygdomsforløb. Aldrig såsnart har vi fejret hans 29. genkomst som musiker og musikfornyer, før dennne triste meddelelse tikker ind. Den livstruende sygdom har tilsyneladende præget teksterne på det nye album 'Blackstar' og mange af anmeldelserne giver mening i det perspektiv. Jeg har desværre ikke selv fået hørt dette det 29. album endnu.


Ingen musiker - endsige nogen kunstner - har betydet så meget for den unge og dermed den voksne Gowings, som Bowie har. Ingen. Mange af de gamle, som falder fra, har haft deres storhedstid og man kan diskutere deres bidrag til musikscenen i de senere år. David Bowie var ikke en af dem. Bowie skabte konstant sin egen scene.

Kategori: | 15 kommentarer

Tilstandsrapporten: Uge 1



Mænd af betydning – eller i det mindste nogle af os – har nu nået en alder, hvor det kan have sine vanskeligheder at huske, ikke bare hvad vi fik til middag i går, men også hvad der er foregået omkring os i den forløbne uge. Denne glemsomme fraktion af vores organisation har derfor besluttet at bruge et skiftende antal spalter i det nye år på at minde os selv om, hvilke tildragelser der har optaget sindene siden sidst uden dog hverken at lægge os fast på, hvilke sind vi sigter til, eller hvor lang tid 'siden sidst' vil sige. Men lad os nu bare til en begyndelse kaste et tilbageblik på uge 1.

En stor del af ugens disponible timer blev således brugt på at fundere over de bevingede ord, der udgik fra landets førende nytårstalere. Dronningens bidrag vil blive husket for den behændighed, hvormed hun for åben skærm blandede sine manuskriptark som en dreven pokerspiller for til sidst og langt om længe at stikke den grænseoverskridende trumf, at hendes mand agtede at skifte status fra prinsgemal til prinsionist. Heldigvis kom det hurtigt frem, at den nye situation ikke ville få indflydelse på befolkningens samlede udgifter til kongehusets drift. Tilsyneladende var den afgående prinsgemal indstillet på fortsat at klare sig for de otte millioner om året, han hidtil var blevet spist af med og ikke som de grådige folketingsmedlemmer forlange 15 procents lønforhøjelse uden grund. Nogle analytikere mente dog, at den kongelige neddrosling bedst kunne beskrives som en overgang fra offentlig forsørgelse til arbejdsfri indtægt, mens andre sagtens kunne se det rimelige i, at prins Henrik lænede sig tilbage efter gennem et langt liv at have ligget vandret i luften på grund af uopsættelige jagtselskaber og tidkrævende longdrinks på terrassen i Caix, hvor han nu omsider kan indtage dem i ro og mag. Måske ville det lavere aktivitetsniveau oven i købet skaffe hans kongelige forhenværende højhed tid til at være til stede ved sin kones fremtidige fødselsdage.

Statsminister Lars Løkke Rasmusssen var leveringsdygtig i ikke mindre end to nytårstaler. Den første, som blev sendt i tv, var vanen tro farveløs og næsten uden smag, fastslog retorikprofessor Christian Koch: 'En ugegammel risalamande med minimal vanilje og uden kirsebær.' Anderledes positive anmeldelser indkasserede Lars Løkke Rasmussen for sin nytårstale nummer to, som var forbeholdt brugerne af Facebook. Selv statsministerens argeste politiske modstandere var eksalterede over budskabet om, at vi skal tale pænt i stedet for at svine hinanden til på de sociale medier. Hvor den stolte tradition for mudderkastning stammer fra var imidlertid undsluppet hukommelsen både hos Lars Løkke Rasmussen og de jublende christiansborgpolitikere i kommentarsporet. Noget at jublen må dog muligvis tilskrives det frydefulde i at høre Løkke citere hadekommentarer fra Facebook, der karakteriserede ham selv som blandt andet en løgnhals, en lort og en lille, utroværdig orne.

Den underliggende martyrrolle lod sig dog ikke til skjule 100 procent, og en uge efter stod det klart, at der skal mere end en alternativ nytårstale til for at holde på vælgerne. Heller ikke en midlertidig grænsekontrol ved den tyske grænse kunne standse Venstres flygtende vælgermasser, der pludselig strømmede ind over den lurende spærregrænse hos Det Radikale Venstre og lod en lille, sluttet kreds på bare 16,6 procent tilbage hos et Venstre, som ikke havde været mindre i mands minde. Men statsministeren bedyrede, at grænsekontrollen var nødvendig. Uden den ville vi nemlig risikere, at motorvejene blev fyldt op med flygtninge, som uvilkårligt ville øge antallet af forhastede straksopbremsninger. Det viste sig dog hurtigt, at regeringens nyindførte grænsekontrol kun var en stikprøvekontrol, der ikke var egnet til andet end at stikke folk blår i øjnene, selv om man måtte gå ud fra, at mørklødede turister med langt skæg og bomber i turbanen nok i påkommende tilfælde ville blive standset ved grænsen og bedt om at finde en anden campingplads at slå teltet op på.

På mediefronten meldte Radio24syv sig endnu engang med en nyskabelse. Hver dag i januar måned kan lytterne sende spørgsmål ind til programmet Spørge Jørgen, hvorefter eksildigteren Jørgen Leth beredvilligt svarer på alt mellem himmel og jord fra sin residens i Haiti. Forhåbentlig også på det påtrængende spørgsmål, Mænd af betydning netop har sendt til programmet, og som i al sin enfoldighed lyder: Helt nøjagtig hvor går Lars Løkkes smertegrænse?

Kategori: | 9 kommentarer

Annus Miraculis



Mens alle andre medier har været ved at falde over hinanden for at være de første til at jamre over, hvor forfærdeligt et år 2015 har været, har vi her på redaktionen valgt at koncentrere os om de lyse sider.

Således har nogle af årets indiskutable højdepunkter været de timer, vi tilbragte i chesterfielden foran tv-apparatet med at følge sidste sæson af Downton Abbey, der som så mange gange tidligere fik denne blogs redaktører til at føle sig som hjemme i vante omgivelser. Ikke desto mindre var afskeden smertelig, for det var langt fra nogen happy ending, der rullede over skærmen, og der var adskillige løse ender, man gerne havde set knyttet sammen. Eksempelvis kunne man godt have undt Lady Edith at få sin Bertie til sidst. Men sådan skulle det altså ikke være, antagelig af kunstneriske eller andre inferiøre årsager.

Heldigvis var Downton Abbeys producenter forstandige nok til i sidste øjeblik at diske op med en supplerende julespecial i to afsnit, hvor alting vendte sig til det bedste og gik op i en højere enhed, så alle fik hinanden til sidst og levede lykkeligt til deres dages ende.

Men hvorfor begrænse den form for mirakler til en tv-serie, som jo er det pure opspind? Hvorfor ikke overføre konceptet til den virkelighed, vi står og går i?

Mænd af betydning påtager sig gerne opgaven her, hvor et år er til ende og et nyt begynder. I vores nytårsspecial er det nemlig slet ikke gået så galt, som aviser, radio og tv har prædiket. Det, der er sket, er i virkeligheden:

  1. Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen blev omsider gammel nok til at lade sig konfirmere og har nu ikke længere tid til at hyppe sin egen families kartofler på grund af uopsætteligt arbejde med konfirmationsforberedelserne oppe i Norge.
  2. Integrationsminister Inger Støjberg indså, at hun ikke trivedes i byen, brændte alle broer bag sig og flygtede over hals og hoved til de vestjyske hedesletter, hvor hun slog sig ned i et overvejende lyngfarvet camouflagetelt, som ingen nogen sinde vil få øje på.
  3. Om få timer bruger statsminister Lars Løkke Rasmussen hele sin nytårstale til at afsløre, at det er gået op for ham, at det er helt i skoven, at han er statsminister, når ingen på noget tidspunkt har været interesseret i at få ham som statsminister. Han oplyser, at han vil råde bod på fejltagelsen ved at tage sit gode tøj og gå, om end han muligvis ikke selv har betalt for samtlige beklædningsgenstande, og at han i øvrigt ikke har tænkt sig at genopstille, før solen brænder ud.
Kort sagt, fremtiden tegner lys og lykkelig!

Godt nytår.

Kategori: | 2 kommentarer