I november da Gowings udførte det traditionelle hjulskifte til vinterdæk, kom det sig så uheldigt, at jeg fik nallerne - eller rettere én naller - i klemme i bildøren; jeg kommer ikke her nærmere ind på hvordan. Men det gjorde selvfølgelig sindssygt ondt og faldt derefter til ro igen, som sådan noget gør. Dog det var tydeligt, at en blå negl var under opsejling, med alt hvad det medfører af blåfarvning og senere tab af negl. I tilgift ligner man noget, der er løgn med sådan en veritabel klo på pegefingeren.
Imens jeg sidder og kigger på fingeren min i profil, dukker der et billede op for mit indre. En gammel kending.
Kan du se hvad jeg mener? Prøv at se her.
Kan du se ligheden, eller er det for nørdet? Måske er det det tætteste, jeg nogensinde kommer på at eje en Citroën DS, men man har jo lov at håbe...
Ikke spor nørdet, hvis bilen er blå.
Jeg kan sagtens se ligheden, men blå skal den være ;-) ... bilen altså!
De herrer, det hedder mig bekendt en 'blå negl', men den er faktisk sort...
Ja, kære Gowings, sorte negle er bestemt ikke noget at prale af – det får man helt automatisk, når man selv skifter hjul.
Det er simpelthen en stående risiko ved at tage hænderne op af lommen, kære Cummings...
:)
Åh stakkel da. Men det smager da lidt af fugl... ;-)
Det gør det, Mia. Og tiden læger alle sår...