Archive for november 2011

Sindssyg i gerningsøjeblikket

Morderen fra Utøya er diagnosticeret til at lide af paranoid skizofreni - og således have været sindssyg under udførelsen af sin udåd. Dagbladet Information spørger kommentatorer, der tidligere har udtalt sig om mordene og sat dem ind i en kontekst, om diagnosen ændrer deres syn på det skete. Konklusionen synes at være, at det ikke får kommentatorerne til at ændre syn på hændelsen.

Daniel Poohl er chefredaktør ved det svenske webmagasin Expo.se: »Ja. Det er muligt, at han har været præget af psykisk sygdom, men hans manifest viser jo stadigvæk klart, at han har været motiveret af en mere eller mindre sammenhængende ideologi,« siger Daniel Poohl og fortsætter: »Ofrene blev udvalgt ud fra ideologiske motiver. Han udvalgte netop dem som legitime, og det tankegods, han gjorde det ud fra, findes mange steder i vores samfund,« siger Poohl og konkluderer: »Man kan jo også erklære alle de partier og organisationer, der er del af det her miljø, for sindssyge. Når man hører på dem, kunne det da være fristende nærliggende, men det er jo bare ikke rigtigt« (Information 29/11 2011)

Og se - det synes jeg er en betryggende konklusion. Det ville være for let at affeje Utøya som 'gal mands værk'.

Kategori: | 4 kommentarer

Kan I huske, hvordan det så ud før 15. september...?

UPDATE:

Hovsa, vi skal da også lige have ham her med...


Bare hvis I skulle have glemt det -









- og der er meget, meget mere, hvor det kommer fra...

Kategori: , | 16 kommentarer

Fortællingen og historien.


Er man født og opvokset i Danmark, så har man lært om perlerækken af glorværdige og ærefulde nederlag i fædrelandets historie. Der er nu mange år efter meget stygt at sige om landets ledelse under Napoleonskrigen - også kaldet Englandskrigene herhjemme. Idioti og en vanvittigt oppustet selvforståelse hos landets politikere kastede nationen ud i borgerkrig i 1848 - og samme blev så kæphøje, at de senere, i 1864, udfordrede Preussen og Østrig-Ungarn med Bismarck i spidsen. Begge begivenheder er blevet kraftigt revideret i de senere år, når det kommer til det faktiske historiske forløb.

Vi har også skullet lægge øre til besyngelsen af den tapre danske modstandsbevægelse og de modige fiskere, der sejlede jøderne over til Sverige. Og ja, gu' fanden viste de mod - alle til hobe - men de var bare ikke os allesammen, de var ikke nationen; de var få tusinder, hvis alt skal med. Efterfølgende blev det til fortællingen om den danske nation, der ganske vidst officielt samarbejdede med tyskerne, men som også sad i stuerne rundt om i landet, indædt bag mørklægningsgardinerne, og læste Frit Danmark og lyttede til BBC. Også denne fortælling er blevet kraftigt udfordret


Omvendt synes det frit for at revse den danske indsats d. 9. april 1940. Men sammenligner man med de læsterlige tæv de iøvrigt overlegne franske og engelske arme'er fik, da de den efterfølgende maj måned, med store tab og på kun en måned blev drevet rundt i manegen af tyskerne og sluttelig smidt i kanalen, så er der vel ikke så meget at lade nogen høre. Det er ellers en del af historien bag den store fortælling om de allierede, som vi bare ikke rigtig har dyrket før nu.

Hvorfor skriver du det her Gowings? Jamen, det er fordi jeg læste om Utøya i min avis. Der er historien som den var og foregik- og så er der den fortælling, som vi gerne vil have skal være 'historien'. Nordmændende gennemlever lige nu revisionen af den fortælling, der blev vores allesammens, da vi hørte om drabet på Norges uskyld. Fortællingen om noget så grusomt at ingen kunne være forberedt på det: ikke politiet, ikke militæret, ikke befolkningen, ikke politikerne. Og alligevel. Nu viser det sig alligevel, at noget nok kunne have været gjort bedre, at meget ikke var optimalt, at nogen begik fejl - skæbnesvangre fejl. Ligenu er reaktionen: 'politifolk har også et hjerte...', men en dag bliver det muligt at lytte og revidere billedet, af hvad der skete den 22. juli.

Jeg er af den mening, at selvfølgelig skal så meget af sandheden frem som muligt. Men en del af sandheden er også, at uanset deres position er det de færreste mennesker, der instinktivt reagerer iskoldt, overvejet og totalt kontrolleret i ekstreme situationer. Der vil altid begås fejl - nogen af dem dumme. Det er en illusion at tro, at det ikke er sådan og man kan også evt. fyre dem, der reagerede uansvarligt. Dog skal man nok altid huske, når man bringer fortællingen i samklang med historien, at man ikke gør sig skyldig i en utilgiveligt svag indlevelsesevne.

Kategori: , | 15 kommentarer

Nu er det hjul igen...


Da vi havde den lille Renault 5, var der ikke noget med vinterdæk. Vores kørselsbehov var forsvindende og de små hjul med gode slidbaner på sommerdækkene slog til - også det meste af vinteren. Nu er det en helt anden situation, fordi fru Gowings og jeg har et andet regnestykke. Så jeg har hygget mig med kobberfedt, bremsestøv og vægtstangsprincippet - så nu kan sneen og isen bare komme an.

Kategori: , | 17 kommentarer

Weekend Mixture #3

Weekend MixtureDet er formentlig ingen hemmelighed, at Mænd af betydning har visse anglofile tilbøjeligheder, uden vi dog af den grund er i nærheden af at udvise tilnærmelsesvis så excentrisk en adfærd som vores engelsktalende kønsfæller. Eksempelvis har samtlige medlemmer af redaktionen aldeles glatbarberede overlæber, eftersom overskæg indebærer en overhængende risiko for at blive forvekslet med skimmelsvamp. Men herved adskiller vi os markant fra medlemmerne af den legendariske Handlebar (Moustache) Club. Klubben har naturligvis også en hjemmeside med klubbens historie, billedgalleri og mødekalender med fremtidige arrangementer og links til oversøiske søsterklubber (som i dette tilfælde måske burde benævnes broderklubber).

Nu vi har berørt emnet England, hvorfor så ikke lige repetere moden i London gennem 100 år. Det kan gøres på under to minutter.

Tilbage til de hjemlige breddegrader. Af naturlige årsager erindrer ingen i Mænd af betydnings redaktion, hvordan der så ud i København i 1937. Men takket være YouTube ved vi det nu, og vi må konkludere, at det faktisk ikke er den helt store forandring, der er indtruffet i de forløbne år. Og allerede dengang var amerikanerne ved at gå bagover ved synet af alle de cykler.

Gowings, der altid har fingeren på filmpulsen, har selvsagt allerede set Steven Spielbergs filmudgave af Tintin. Til gengæld er jeg næsten sikker på, at han ikke har set denne uofficielle, alternative intro til filmen, hvor animatoren James Curran har fået flettet elementer fra samtlige 24 Tintin-bøger ind på lidt over et minut.

Have You Seen My Sister Evelyn med Evelyn Evelyn skal bare nydes, både med øjne og ører.

Kategori: | 7 kommentarer

Ja-Ba-DaBa-Duhhh

Vær Velkommen!

Og bliv gerne længere end til påske...

Kategori: , | 8 kommentarer

Vin der knaser...

Jeg ved, at jeg har stillet et indlæg om sherry (jerez) i udsigt. Men helt ærligt: tåge og kold vind er ikke inspirerende. Min oplevelse af sherry skal dog ikke sidestilles med den førstegangs oplevelse man kan - eller kunne - opleve med vin og spiritus som retsina og ouzo. To ting der smager herligt på stedet, men som sjældent holder på terrassen hjemme i haven. Sherry er mere end en vin, en knastør vin, fortified, som er perfekt til bl. a. tapas med sine elementer af olie og marinade og hvor en almindelig hvidvin, hvor tør den end må være, ikke kan det samme som sherry'en.


Her på redaktionen er vi pinligt bevidste om, at Wiki-Pedia altid gør det bedre med indlæg af en mere sagligt oplysende karakter. Så hvis et indlæg om sherry skal have nogen mening her, så skal det have et personligt indhold, eller ihvertfald en meget personlig udlægning. Det er der inspirationen kommer ind. For at kunne skrive et relevant indlæg om sherry, bliver Cummings & Gowings nødt til at tjekke det overraskende store udbud ud her til lands og i den helt rette sammenhæng - nemlig i sommervarme, med tapas på bordet, siddende i varmen under en høj sol. Og det varer altså lidt, inden vi er der igen. Men så er vi også på pletten.

Kategori: , , | 8 kommentarer

Mayonnaise i årerne...

Gowings har været vidt omkring og er lige trådt ind ad døren efter et ophold i USAs første hovedstad Philadelphia. Den sidste tur her var i embeds medfør inkluderende et par youngsters med en glubende appetit på fedtdrivende, sukkerpumpede aromaeksplosioner fra 'God's own country'. Pyha, ens hjerte springer et par slag over, når fedtpartiklerne passerer hjerteklapperne og momentant sænker blodets densitet til under en. Men natur - det kan de fa'me lave. Og meget af den!

Nu er det så sådan, at den unge generation i det Gowingske hjem har tilkæmpet sig retten til souvenirs ved forældrefravær af mere end 48 timers varighed. Det var fint nok dengang, da man kunne indfri forventningerne ved at raide en legetøjsbutik og gå efter det, der ikke lige lå forrest på hylderne i butikkerne herhjemme. Men nu er næste generation blevet både halv- og helvoksen, så nu dur den fremgangsmåde ikke mere.


Vi er så slået ind på T-shirt vejen og den er rimelig succesfuld - so far. Altså en T-shirt ( - og ikke den der med: 'My dad was in Boston and all I got was this rotten T-shirt!') - men der plejer også at være en lille tillægsting og denne gang synes jeg, jeg var helt vanvittigt original. Jeg har købt noget, jeg tror, jeg aldrig har set i virkeligheden. Kun oplevet indirekte igennem Vampyrpingvinen og Disney: Mexikanske Springbønner. Så nu klikker det lystigt i et par små plastikæsker, som står her ved siden af mig. Og så melder problemet sig, som frøken Gowings formulerede det: 'Hvor skal vi egentlig have de der bønner stående? Jeg synes måske i længden, det er en lidt irriterende lyd, de laver' - og jeg må give hende ret...

PS: Er der nogen af jer, der har hørt fra Cummings - er han ude at rejse?

Kategori: | 10 kommentarer