Låge nr. 24: Omvendt jul

Jul i provinsen Velkommen allesammen, værsgo at træde indenfor i herreværelset og tag plads i chesterfielden, som traditionen byder! Opildnet af sidste års succes har Gowings indvilliget i at stå for udskænkning samt røgt og vedligeholdelse af jeres røde, henholdsvis blå næser. Og mens glassene således klirrer og tømmes, vil jeg forsøge at tryllebinde jer med en autentisk historie fra min barndoms jul i forne tider, som samtlige redaktionsmedlemmer kender til bevidstløshed, men som de heldigvis er høflige nok til at påhøre endnu engang uden at kny. Sidder I godt? Så kan vi begynde:

Se, da jeg var dreng, holdt vi altid jul på min morbrors herresæde i Nordsjælland. Det vil sige, ret beset var det en nedlagt landsbyskole, men min morbror, som var major og gammel frihedskæmper, havde en svaghed for alt hvad der var britisk og yndede at føre sig frem i engelsk oberst/landadelstil, og han havde brugt adskillige år på at omdanne skolen til et manor house. Blandt de mere kuriøse tiltag var to påfugle, der spankulerede frit omkring på ejendommen, sådan som man brugte på engelske godser. Den ene af dem hed for resten Roald Amundsen, fordi den af en eller anden grund var blevet opgivet som ikke-levedygtig, mens den endnu lå i ægget, hvorfor den midlertidigt var blevet anbragt i et køleskab. Men mod alle odds overlevede den altså kuldegraderne og gjorde sig på den måde fortjent til det stolte navn.

Der var selvfølgelig også stil over juleaften. Påklædningen var smoking, og inden middagen samledes vi i skolestuen til en lille højtidelighed, hvor lyset blev dæmpet, og der blev skænket vin i glassene, hvorefter vi andægtigt lyttede til Mahalia Jacksons udgave af Silent Night, Holy Night og ønskede hinanden glædelig jul. Først da kunne vi gå til bords, og det siger sig selv, at middagen stod på engelsk julekalkun all inclusive.

Én jul står særlig klart i min erindring:

Da Mahalia Jackson var færdig med at synge, og vi havde skålet, meddelte min morbror, at der var opstået et mindre problem, eftersom årets kalkun var så stor, at den ikke kunne være i ovnen. Derfor var han nødt til at køre hen efter en større ovn hos en smed i Ganløse, som han efter mange forhindringer havde fundet frem til, og som havde været så venlig at gå med til at låne sin ovn ud til vildfremmede mennesker denne højhellige aften.

Jul i provinsen Herefter kørte min morbror og min far af sted i min morbrors Mercedes 190SL, der lige nøjagtig havde plads til to smokingklædte herrer. Hvordan smeden i Ganløse så ud i ansigtet, da de ankom, melder historien ikke noget om, men efter en times tid var ovnen i hus, og kalkunen kunne til alt held være i ovnen.

På det tidspunkt var klokken allerede mange, og kalkunen skulle have knapt fem timer, så vi måtte arbejde os igennem juleritualet i omvendt rækkefølge. Desværre forløb kalkunstegningen ikke helt planmæssigt. Sideløbende med gaveudpakningen og nøddeknækningen gik min tante med jævne mellemrum ud og tilså ovnen, men det var, som om den var blevet kold, hver gang hun kom ud i køkkenet. Da hun så havde stået og kigget ind i den et stykke tid, begyndte den så småt at blive varm igen. Det gentog sig adskillige gange, men først efter et par timer blev mysteriet opklaret: den lånte ovn var sat til med en snydeprop i køkkenets loftsbelysning, og hver gang min tante forlod køkkenet, slukkede hun naturligvis lyset og dermed ovnen.

Julemiddagen kom på bordet et godt stykke tid efter midnat. Vi åd hele det overdimensionerede dyr.

Glædelig jul, allesammen – ønskes I af Mænd af betydning og Mahalia Jackson:

Kategori: . Bookmark permalink.

17 Kommentarer til Låge nr. 24: Omvendt jul

  1. Tak som byder, jeg sidder og nyder din julehistorie.
    I ønskes begge en god og dejlig jul, og et forrygende nytår.

  2. Så blev det jul alligevel. Tak, kære Cummings.

    På redaktionens vegne.

  3. Den historie vil jeg gerne høre næste jul også :-)
    Glædelig jul, de herrer.

  4. Det var hyggeligt, at I dukkede op så tidligt, Inge og Kisser. Og i lige måde!

  5. Selv tak, kære Gowings. Jeg er imponeret over den måde, hvorpå du jonglerer med flaskerne og hygger om gæsterne!

  6. Inge og kisser: portvin eller sherry? - Og pas lige på stativerne til lærredet og fremviseren. Det tog en krig at få Cummings lysbilledapparat til at skifte rammer.

  7. Jeg siger som Kisser! Ingen jul uden min yndlingshistorie... jeg er sikker på, at jeg ville have holdt af din morbror. SKÅL og rigtig glædelig jul!!

  8. Tak, i lige måde, Mia. Jeg tror også, du ville have syntes om min morbror. Der er anglofile overalt og til alle tider :-)

  9. Portvin tak.. Samtidig med ordet lysbilledeapperat, kom jeg lige i tanke om, at jeg må skynde mig videre..
    Håber I andre nyder de mange spændende jule- og ferieminder de betydningsfulde mænd viser jer.. ;-)

  10. Du kan tage det roligt, Inge, og nyde din portvin i ro og mag. Lysbilled-apparatets blæser viste sig at være gået i stykker, så vores forestilling er desværre gået op i en sky af brændt celluloid...

  11. Den historie kan godt tages mere end en gang - faktisk vil jeg foreslaa du gentager den til naeste aar. :) Glaedelig jul!

  12. Så siger vi det. Tak, i lige måde, Tina!

  13. Sikken en historie, jeg labbede den i mig som om det var julesovs. Men den bekræfter min antagelse: Gæs var større i gamle dage. Det, man køber i butikkerne som "gås" i dag må være dværggæs.
    Tak for en super-julekalender som har kunnet fremkalde smil og glæde midt i en stresset tid! :)

  14. Selv tak, Donald. Det var nu en kalkun, men du har nok ret i din antagelse :-)

  15. Peter Pedal

    Jeg tror nu snarere det var en kalvkun.

  16. ja den bliver aldrig dårligere af at blive fortalt en gang til.... Go' Jul

  17. Tak, GoodKnight – det skulle du aldrig have sagt :-)

    Også god jul og godt nytår til dig.

Skriv en kommentar