Også her i huset produceres der til julen. I haven her udenfor det Gowingske manor står et gammelt æbletræ. Et af den slags der er podet med fire forskellige sorter. Træet har aldrig hørt efter, når kloge havefolk debaterede gode versus dårlige frugtår. Det har taget konsekvensen af at være sat af husets første ejer, der med datidens frygt for kommunisme og atomvinter oprindeligt indrettede huset med funktionsrum til lagring af hjemmegjort og -dyrket ditten og datten klar til at modstå fremtidens katastrofer; dette indebærer at træet kaster sin egen vægt, og mere til, af sig som æbler hvert år. Der har oprindeligt været tre af sådanne træer i haven. De nuværende ejere har aldrig ordentligt skønnet derpå og sædvanligvis dumper æblerne bare ned på græsplænen til gene for herren i huset, der med neglesaksen forsøger at holde og trimme plænen nedenunder træet. Kun ganske få æbler bliver hvert år til æblegrød - og lidt saft er det også blevet til.
Men det var altså indtil fru Gowings trådte i karakter: I år er der blevet produceret æblejuice, så Rynkeby må frygte for årsomsætningen. Med al denne juice i huset og et baglager af støvet ølbrygningsudstyr lå det lige til højrebenet at forsøge sig med en gang cider. Og som sagt så forsøgt: nu står der en spand og bobler lystigt og for hvert - bløp! - i gærrøret, spreder der sig en liflig duft af æblearomaer iblandet alkoholens skarpe forstærkende effekt. Og nej, her er der ikke snydt med tilsætningsgær, optimerede industrielle gærstammer, der retter ind og i takt omsætter sukker til alkohol og CO2, sådan som vi praktiserer det ved ølbrygningen. Næh, her er der tale om vildgær! Direkte fra skrællen af de revne og knuste æbler.
Vores lokale vildgær er ikke en turbogær, skal jeg hilse og sige. Den var en lille uge om at give lyd og en hel om at give synligt 'overtræk' af gærsvampe. Og det er kritisk, for inden gæren begynder sin omsætning af frugtsukkeret og danner et 'miljø', som vi påskønner, men som ondsindede bakterier frygter, har sidstnævnte gode vækstbetingelser. Men duften fejler ikke noget og varsler at alt er OK i gæringsspanden - selvom det går langsomt.
Hvis alt går galt, hvad herren forbyde, så går det ikke værre end at Cummings og resten af vennekredsen kan se frem til julegaver bestående af hjemmelavet æbleeddike - og der er så tyve liter af slagsen!
Er sikker på at vennerne håber du får god cider ud af dine anstrengelser.. :-)
Her bobler æblemosten også. Men det er ikke så aktivt. Måske det ganske land drukner i æbleeddike.
Du har nok ret, Inge, der er sikkert en del krydsede fingre rundt omkring :)
Folehaves univers, man må konkludere at vildgær er en langsom fætter. Men det er er også en del mindre gær (mindre inokulum) der komme i til at starte med, end når man smider et brev tørgær i tanken. Den der venter på noget godt du ved...
... vi venter hermed spændt på låge 20
Nemlig, GoodKnight.
Vildgær er noget skidt. I ville få et bedre resultat med kulturgær (vingær). Derudover kan jeg anbefale en 3-i-1 i stedet for neglesaksen - den er mere præcis.
Det er klart, at det er en udfordring med vildgær, men det er også meget mere spændende. Bryggerigæren giver ikke de samme smags- or aromanuancer som vildgær. Cideren på vildgær skal helst stå i ca. 3 mdr., så der er længe til, at der falder en afgørelse.
Tre-i-en: er det ikke et frygteligt arbejde?