Låge nr. 16: Nye ord – og gamle

Ifølge Oxford University viser en undersøgelse, foretaget af redaktørerne ved Oxford Dictionaries, at brugen af ordet selfie er steget med hele 17.000 procent det seneste år, hvilket har sikret selfie pladsen som årets ord. Undersøgelsen stammer vel at mærke fra før al den ståhej med vores statsminister, der muntrede sig med to udenlandske kolleger af hankøn til en eller anden mindehøjtidelighed i Sydafrika for nylig. Som om det var første gang i historien, at hun har omgivet sig med indflydelsesrige verdensmænd og foreviget situationen simultant! Ovenstående daguerreotypi fra redaktionens fotoalbum hidrører fra festlighederne ved Mænd af betydnings stiftelse i længst forsvundne tider, hvor Gowings og jeg flankerer Helle på balkonen i vores hovedsæde, efter at en af os undtagelsesvis har ytret en skæmtsom (muligvis endda vovet) bemærkning. På det tidspunkt vidste ingen af os dog, at det var en såkaldt selfie, Helle havde snuppet med sin transportable drejeskivetelefon.

Under alle omstændigheder er ordet både uskønt og udansk, og apropos dette sproglige forfald vil jeg her ind under jul og tæt på årets afslutning gerne slå et slag for et par gode, gamle danske ord, som muligvis stadig er i omløb nordvest for Storebælt helt oppe ved Limfjorden, hvor jeg har trådt mine barnlige hjemmesko, men som jeg ingensinde har hørt nogen i København og omegn tage i sin mund:

Flims (substantiv, udtales flimms uden stød): Den tynde hinde, der dannes på overfladen af varm kakao, så snart den bliver en anelse kold, og som kan gøre enhver bare moderat æstetiker desperat af væmmelse, når den klynger sig til ens læber og nægter at slippe sit tag.

Moget (adjektiv, udtales måge uden t): Snavset på en ubestemmelig måde, ikke mindst brugt i forbindelse med moget sovs – en tyktflydende, mælket, men ikke helt hvid substans af pandeafkog tilsat meljævning, som ofte serveres til stegt flæsk.

Mjøsk (adjektiv, udtales som det staves og uden stød): Stadiet lige før et æble går i forrådnelse og er lettere melet, men endnu ikke helt uspiseligt.

Umiddelbart ikke særlig julerelaterede ord – og dog. Mon ikke der er en del af vores læsere, der drikker skoldhede drikke, indtager store mængder sovs og spiser runkne pigeoner i julemåneden? Det tror jeg nok, der er.

Hvis andre skulle have lyst til at genoplive døde eller døende ord og vendinger her i denne søde juletid, er I hjertelig velkomne.