Låge nr. 11: Man må ikke lyve, Morten!

Julen i det Bødskovske hjem er nok ikke truet, det borger ministerpensionen for. Men det er helt sikkert, at Morten nu får mere tid til at sidde i de tidlige morgener i juledagene og tænke over tilværelsen. Han kan ærgre sig gul og blå over, at han ikke kunne holde masken til ind i det nye år. Her trækkes et sort tæppe for pressens vindue ind til magtens maskinrum i form af en ny offenlighedslov, der reelt mørklægger ministerier og styrelsers ageren i forhold til lovgivning og magtudøvelse.


Alene det at skulle lægge ører til Bødskovs indædte forsvar og monotone argumenteren for den nye offentlighedslov, uden at han har været i stand til at komme op med et eneste eksempel på hvorfor revisionen af loven var nødvendig, er nok til at jeg fejrer dagen idag som en sejr for demokratiet. Justitsministeriet har været kørt af embedsmænd og som så mange andre ministerier - finansministeriet springer en i tankerne - har ministeren ageret som ledende embedsmand uden en overbevisende politisk dagsorden. Den 'nye regering' har præsteret på to år, hvad Fogh og Løkke var ti år om at stable på benene. Man kan så sige at de 'nye' havde gode læremestre.

Hvorom alting er, så bliver Bødskovs familie nok svært tilfredse med at få mand, far, søn, svigersøn tilbage - hvem ved måske bliver det den bedste jul nogensinde i det Bødskovske hjem. Løgnen er ude i det åbne, stenen er faldet fra hjertet og om et par år er alting glemt. Bødskov kan vende tilbage, med mindre han har fået smag for det rolige liv udenfor rampelyset og snagende journalister.

God jul, Morten.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

4 Kommentarer til Låge nr. 11: Man må ikke lyve, Morten!

  1. Man må i hvert fald ikke blive taget i at lyve.. ;-)

  2. Jeg undre mig gang på gang, over de politikere, vi selv har valgt. At de tror, at de kan komme af sted med alle deres historier, ufatteligt. Men som du siger, det nye år tegner lysere for dem. Spændende hvad denne dag bringer fra Tinge.

  3. Dagens spørgsmål er så, om samme regel gælder for Annette.

  4. Det er kedeligt, Inge, men det er jo egentlig det det handler om...

    Den bragte så en afgående udenrigsminister, folehaves univers.

    Fruen i Midten, kan man fyre en minister som samtidig er partiformand? Det vil fremtiden vise. Men hun er dælme en klovn.

Skriv en kommentar