Mit første forsøg som paparazzi. Jeg havde fået kæmpet mig op forrest. Der var en masen og regeren. Blitzlyset forvandlede sceneriet til et lokalt tordenvejr - uden lyd. Bortset fra alle de hvinende mennesker der hujede og klappede, når de lange sorte biler kørte op foran den røde løber.
Og så kom hun. Hende vi alle havde ventet på. Foråret.
(Tak til frøken Gowings for lyssætning og fru Gowings for 20x4 cm rødt stof)
Jeg laver bølge af glæde over at hun endelig fandt vej til vores lille kolde land. :-)
Yndig ser hun ud! Og så ung.
Inge, hun virker lidt spinkel stadigvæk. Men nu er hun her :)
Yndig Cummings. Simpelthen yndig.
Øvelse gør nok mester, men den isnende regn på ruderne slører mit i forvejen nærsynede blik. Jeg tør næsten ikke tro, at det er hende, men håber så inderligt, I har ret.
Det er hende Eric, vi så det selv...
åh! så vandt hun alligevel!
pragtfuldt!
kærlig hilsen os fra tundraen!
Hun kommer også til jer, Regitze :)
Men det var koldt-koldt i dag. Selv om termometeret viste 5°C ved 15-tiden faldt det lynhurtigt, da det blæste op.
Rigtigt, Donald, men det er den spæde start :)