Nu vi er ved anmeldelserne: vi har har været i biografen og se den nye indspilning af John Le Carrés, 'Tinker, Taylor, Soldier, Spy'. Fru Gowings og jeg samt frøkenen som er sat på en tvangsvaccinering med lødige film for at skærpe ånden og oparbejde glæden ved indhold i historien efter fortrædeligheder som 'Sex and the City' (specielt 2'eren), 'New Years Eve' etc. etc.
Frøken Gowings har netop afsluttet et projekt i skolen om den kolde krig, så hun er opdateret på det overordnede plan. Men hvem er 'Karla', hvad er 'Cirkus' og hvem er 'Control' er eksempler på spørgsmål, der uundgåeligt måtte svares hviskende på i mørket. At hovedpersonen er en lille vindtør kontormand at se til, er med til at understrege det uvante og samtidigt realistiske islæt, i det der vel reelt er en 'slowmo' action film.
Jeg holder utroligt meget af den, som jeg betragter som den originale filmatisering, med Alec Guinness i hovedrollen. Den er så gennemsyret af britisk 70'er stemning. Og den smukke kormusik, der afslutter hvert afsnit, forlænger trancen. En film, en tv-produktion fra de få tv-kanalers tid, fra før det hidsige ræs om at vinde de zappende seeres opmærksomhed.
En skildring af en tid som mine børn ikke kender. På samme måde som vi ikke kendte hverdagen under forrige krig, selvom vi har hørt om den, igen og igen. Den nye indspilning med Gary Oldman i hovedrollen gør genren og forgængeren ære; farverne, regnen, London, bilerne - det hele er med. Vi er blevet historie. Ikke mindst takket være genindspilningen af Smileys People.
Der må gerne komme en to'er, og en tre'er, og en firer, og en...
IØVRIGT: Al lighed med Cummings ikon er utilsigtet og kan ikke tages til indtægt for indlægsforfatterens syge humor el. lign.
Tak for tekst.
Jeg blev væk fra dagens visning af den originale serie i Filmhuset, fordi jeg ikke ville have ødelagt oplevelsen af den nye film. Jeg regner med at se den én gang i biografen og derefter én gang hjemme for at forstå mere.
Cummings skulle selvfølgelig også friste med 'En dag i Filmhuset', men vi har lige købt serien og frøken Gowings skulle nødig overfodres...
Du kan godt glæde dig!
Jeg nåede heller ikke i Filmhuset, men glæder mig til at se Gary Oldman som Smiley :-) (endnu en smiley ...)
Endnu inden jeg har set filmen kommer jeg i tanker om mindst tre fællestræk mellem virkelighedens Frank Grevil og filmene - inkl. CIA-komedien 'Burn After Reading' af Coen-brødrene:
1) Efterretningstjenester er bureaukratier af værste skuffe.
2) Medarbejderne er tynget af alkoholproblemer, frustration og desillusion.
3) Medarbejderne begår fejl ligesom alle andre mennesker - men deres fejl kan have store personlige og politiske konsekvenser for vores samfund.
Gad vide om der er flere?
Hov...jeg begik vist en fejl i ovenstående analyse, men heldigvis har MINE fejl ingen nævneværdige samfundsmæssige eller politiske konsekvenser.
Lidt ligesom lægen der saver det forkerte ben af. Jeg kan sige det samme, der er ingen der dør af de fejl jeg laver på arbejde (...såvidt jeg ved...).