Hakkebrættets comeback

Deadline truer
Det var på et hakkebræt som det, den hektisk arbejdende reporter klaprer om kap med tiden på her, at jeg med tungen i mundvigen kæmpede mig gennem kommunebiblioteksts lærebog i tifingersystemet, og det kan ikke afvises, at mit bløde punkt for outdatede skrivemaskiner kan spores tilbage til dengang i det forrige århundrede. Det skarpe smæld, når typerne ramte valsen, var noget ganske særligt, og der skulle lægges kræfter i. Det var ikke helt ligetil at slå lige så hårdt med ringfinger og lillefinger som med pegefinger og langfinger, men det var nødvendigt, hvis det færdige resultat skulle tage sig præsentabelt ud. Det var i bogstaveligste (fik I den?) forstand et håndværk at skrive på maskine.

Så kom den elektriske skrivemaskine og løste problemet med anslagets styrke – slut med overanstrengte lillefingermuskler. De første ti år af mit arbejdsliv skrev jeg hver dag på en IBM kuglehovedmaskine, og det var den rene leg. Den havde også sin egen lækre lyd, men det var ikke det samme, og her i computeralderens klikkende plasticverden er den akustiske side af sagen med tilhørende nydelse på det nærmeste elimineret.

Nu er der heldigvis håb, selv for svorne, men nostalgiske iPad-aficionadoer. Med app'en miTypewriter bliver man formedelst 24 kr. ført nænsomt tilbage til den længst forsvundne maskinalder, hvor man kan slå sig løs med sin hakkebrætfetich:

Som at være der selv
Det ligner jo en rigtig skrivemaskine, det lyder rigtigt, klokken ringer, når man nærmer sig slutningen af en linje, og man skifter linje ved at 'skubbe' til armen oppe til venstre, og den afgiver en fuldstændig autentisk lyd. Man kan skifte mellem sort og rødt farvebånd, hvis man skulle få trang til at slå gækken løs, og man kan arkivere sine breve eller sende dem som e-mail. Om ikke andet, så for sjovs skyld og for at give modtageren lejlighed til at undre sig.

Som den opvakte læser vil have bemærket, mangler æ, ø og å desværre, men i en snæver vending går det nok an. Derimod dur det ikke med tifingersystemet, hvor otte fingre hviler på tastaturet samtidig, så man må slå sig til tåls med politiassistentmetoden med én søgende finger. Men øvelse gør mester, og hvem ved, måske kan man med lidt flid og held træne sig op til at kunne klapre sig gennem et af musikhistoriens ubestridte mesterværker:


Jeg har tænkt mig at gøre forsøget.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

14 Kommentarer til Hakkebrættets comeback

  1. Lige den app tror jeg, at jeg vil forsøge at leve uden.. ;-)

  2. Jeg bliver dybt nostalgisk ved tanken om alle de vinteraftener, jeg tilbragte på Frederiksbergske skoler og alle de klaprende hastighedsprøver i blindskrift, jeg arbejdede mig igennem.

    Det er da sjovt fundet på... Nu har jeg ikke nogen Ipad, men det er lige før, jeg må ha' det... ;-)

  3. @Inge: Her tror jeg lige præcis, du har ramt forskellen på mænd og kvinder :-)

  4. @Mia: Så må jeg vist delvist trække min foregående kommentar tilbage! Dejligt at høre, at der også er ligesindede repræsentanter for den umekaniske køn :-)

  5. Jeg kan kun sige, at jeg gik lige fra håndskrift til MacSkrift. Oh yes, der var maskinskriftskurser og man kunne senere bruge Olivettien, med LCD panel med fortryderet, hele den skrevne linie. Men en Philips PC med 8086 processor var instrument for mit første, større tekstarbejde. Derfra var der kun en vej: Apple - eller MacIntosh kaldet. En revolution for tofinger skribenter med ignorant tendenser, WYSIWYG.

  6. Har den også rettelak eller rettebånd?

  7. Rettelak, nej desværre - men den har faktisk en slettetast, selv om den slags nymodens anordninger ikke hører hjemme på maskiner af den årgang, app'en foregiver, at der er tale om: den brune backspace-tast til højre rykker et bogstav tilbage og sletter samtidig. Keine Hexerei!

  8. D'oh! (som vi sagde i halvfemserne ...)

  9. - En omvendt Tina Turner, ikk'

  10. Det må da være en flad fornemmelse at skrive på sådan en :(

    Jeg har en Smith Corona med Æ, Ø og Å. Den har været udsat for to generationer børn, men bogstaverne er faktisk ikke så forfærdeligt beskadigede. Derimod er der nogle møtrikker, som mangler, så håndtag til linieskift er faldet af, og kassens foer og betræk har det heller ikke godt. Men jeg har hørt at der igen bliver lavet rigtige skrivemaskiner ...

  11. @Donald: Ikke et ord om flade vitser! Men godt at høre, at fortidens forældede skriveaggregater tilsyneladende har en fremtid :-)

Skriv en kommentar