Der er selvfølgelig noget let grænseoverskridende i at besynge sin egen charme, især fordi det stort set hele vejen rundt handler om mænd med en, efter eget udsagn, uimodståelig tiltrækningskraft. Jeg kan af naturlige årsager ikke komme helt ind til kernen i spørgsmålet om hvilke egenskaber, der gør det mandlige køn så uimodståeligt, at kvinderne flokkes. Alene af den grund at der nok ikke findes en universel nøgle.
En klassiker indenfor dette repertoire er 'Man kan vel ikke gøre for at man har charme' sunget af Ove Sprogøe der spiller Sigismund Sülzheimer, undertøjsfabrikant fra Düsseldorf, i den danske indspilning af syngespillet 'Sommer i Tyrol'. Denne film, som længe har været på frøken Gowings top-tre og som inspirerede til familien Gowings sommerferie, er en eminent perle i dansk filmhistorie. Hele filmen er en opvisning i charmeringens kunst.
Jeg kom til at tænke på det her emne, fordi jeg på en biltur bemærkede teksten på Brian Ferrys indspilning af Falling in love again. Jeg synes ellers, at jeg er ret godt med på tekstindholdet af mine favorit sange, men lige her blev jeg forbløffet: der er simpelthen tale om en uindskrænket selvglæde og overbevisning om egen fortræffelighed i forholdet til det andet køn. Men sangen bliver fremført så charmerende afdæmpet af Brian Ferry, at jeg førhen nærmest ynkede staklen, der forgæves forelskede sig igen og igen. Altså indtil jeg hørte ordentligt efter. Det har nu ikke ændret mit forhold til sangen nævneværdigt - den er som skrevet til den engelske storcharmør.
'Falling in love again' er en engelsk version af 'Ich bin von kopf bis fuss auf liebe eingestellt' oprindelig fremført af Marlene Dietrich i 'Der blaue Engel'. I mit barndomshjem var det dog Zarah Leander der lagde stemme til sangen - både på tysk og svensk. Det er klart, at Marlene og Zarah udgør undtagelsen og viser at kvinder også kan besynge egen charme. Men her er den jo også til at få øje på - man er jo kun en mand.
Kan vi ved fælles hjælp komme i tanke om andre sange skåret over denne læst? Altså sange om at være i den grad bevidst om egen charme...
Og så er der dem, der vil mene, at der var noget mandhaftigt over Zarah og Marlene (stemmerne i det mindste...)
Vil prøve at lægge hovedet i blød. Men det ville unægteligt være noget nemmere at finde eksempler, hvis det var fremførelsen, det drejede sig om ...
Capac, faktisk overraskede Marlene Dietrichs originale version fra 'Der blaue Engel' mig lige præcis på det punkt:
http://www.youtube.com/watch?v=ahyLLX0tmD8
Jeg kan dog bedst lide Zarahs udgave - især på tysk - men den kunne jeg ikke finde.
Cummings, det har været mit privilegie. Nu må I finde nogen andre sange :)
Af en eller anden ubestemmelig grund kommer jeg til at tænke på Maurice Chevalier og hans Tank Høven før litlø Gørls... http://tinyurl.com/dmyjfy
Selvtilfredsheden hos Maurice fejler ikke noget og på mange måder er den tæt på, men det er ikke rigtig Bulls Eye vel - eller hvad?
Nej, jeg kom også bare til at tænke på ham... :)
Når jeg læser titlen på tysk synes jeg den betyder noget andet: Eingestellt, indstillet på, forberedt til, parat til. Det er ikke hendes skyld, hvis mændende der sværmer som myg/fluer om et lys, brænder op, men der er alligevel noget andet - hun kan kun elske helt, ikke halvt, er det ikke sådan den slutter? Det er stort - hvis jeg hører rigtigt ;-)
Hun siger "fra hoved til fod på kærlighed indstillet, det er min verden, og ellers slet intet." Hmmm ... det giver ikke rigtig mening.
Du har forresten ret i at stemmen på YT-linket er morsomt anderledes. Jeg har det svært med den form for "sang", jeg synes faktisk, at vi havde nogle andre danske cabaret-sangerinder, som kunne skabe mere musik i fremførelsen af denne type musik. Men det er stort alligevel :)
Når jeg ser den video - ser billeder af læreren og de unge mennesker og den løsslupne cabaret, de ikke så unge damer med store ølkrus (!) så kommer jeg til at tænke på en af de mange dokumentarer, som er dukket op de sidste 10 år med billeder fra Tyskland 1930-1946. Der var én som handlede om sexmoral i Berlin før Hitlers tropper begyndte at slå ihjel og begyndte at hade alt. Denne Blå Engel er jo lavet af et filmhold, som vidste, hvad der kunne sælges, og Marlene var vist heldig at få rollen, som skabte hendes karriere? eller noget ...
Det er en ganske kort Bryan Ferry text:
Falling in love again
Never wanted to
What am I to do?
Can't help it
Love's always been my game
Play it how I may
I was made that way
Can't help it
Girls cluster to me
Like moths around the flame
And if their wings burn
I know I'm not to blame
Det er linien "what am I to do" som er udtryk for
at have uimodståelig charme? Uha, ud fra mit kendskab
til verdens gang kan det være udseendet mere end charmen,
som gør at parringslystne eksistenser sværmer. Skal en
mor sige til sin datter/søn: "når nogen bliver forelskede i dig, så må du lære at sige pænt men bestemt nej hvis du ikke er interesseret."
Ikke sandt?
Men han har heller ikke selv helt styr på de ting - never wanted to [fall in love].
Donald, det er rigtigt, der er flere elementer af en 'Cabaret' ligninde stemning. I modsætning til nazisternes opfattelse af at Tyskland var depraveret og ved gå i opløsning i dekadence, så kan man måske sige at Tyskland var ved at eksperimentere sig frem til et tolerant, reflekterende og frigjort Tyskland. Hvis Nazisterne ikke havde vundet, var vi måske i 40'erne forlængst passeret hvad vi nåede i 60'erne og 70'erne. Jeg anbefaler hermed Sebastian Haffners 'Die Geschichte eines Deutchen' - En tyskers historie.
Iøvrigt: hvad med'I know I'm not to blame'... :)