Trængsel i reolen

Nøglen under måtten
Man skulle være et skarn, hvis man brokkede sig over, at vi lever i en tid, hvor man stort set kan komme til at gense en hvilken som helst film når som helst, man har lyst. Så skidt med, at noget af magien er forsvundet med tilgængeligheden. Men bagsiden af medaljen er, at bokssættene efterhånden tager foruroligende meget plads op i reolen.

Dengang, før markedet eksploderede, gik jeg altid og ventede spændt på, om der mon skulle dukke en Billy Wilder-film op i tv-programmet, hvad enten det var en romantisk komedie, en film noir, et drama eller en krigsfilm – Billy Wilder var leveringsdygtig i det hele. Han er en forfatter-instruktør, der gør flittig brug af voice-over og svælger i kvikke bemærkninger, og rent filmisk er der for så vidt ikke så meget at komme efter. Det er karaktererne og historien, der bærer projektet. Til gengæld er han i sjælden grad humoristisk og elegant på samme tid, til tider skarp og vulgær, men altid hjertevarm og rørende.

Gagsene og rekvisitterne er Wilders varemærke – tennisketcheren som spaghettidørslag i Nøglen under måtten, maracaerne i Ingen er fuldkommen eller vareelevatoren i Irma la Douce. Han var da heller ikke bleg for at indrømme, at han var populist: 'Nogle film egner sig glimrende til et rum med otte mennesker. Det er bare ikke mig. Jeg går efter masserne.' Men han patroniserede aldrig sit publikum eller forsøgte at belære dem, og det er muligvis derfor, han ikke var inde varmen i 70'erne.

Nå, jeg ville egentlig bare sige, at jeg lige har været nødt til at skaffe reolplads til 2 bokssæt med Billy Wilder-film, og jeg glæder mig allerede til Nøglen under måtten og et gensyn med ungkarlen og kontorslaven C.C. Baxter, der af karrieremæssige grunde må stille sin lejlighed til rådighed for overordnede hanhunde og deres eskapader på alle tider af døgnet. Den slår ikke Ingen er fuldkommen, men til gengæld får Jack Lemmon og Shirley McLaine hinanden til sidst, og jeg går ubetinget ind for happy endings. Nøglen under måtten har det bittersøde touch, der er typisk for Billy Wilder. Romantisk, men aldrig sentimental, kynisk, men menneskelig. Kort sagt intelligent mainstreamunderholdning. Se traileren her.

Kategori: . Bookmark permalink.

8 Kommentarer til Trængsel i reolen

  1. "Permesso?" - "Avanti!"

    Jeg er ikke så filmisk velbevandret, men Wilders udgave af "Avanti!" hører til mine favoritter. Selvom kun få scener blev taget på Ischia, var filmen stærkt medvirkende til, at vi besøgte øen en uge i 2009. Vi blev ikke skuffet http://www.sitestory.dk/rejser/ischia2009/index.htm

  2. Eric, jeg har faktisk aldrig set Avanti!, men heldigvis er den med i det ene bokssæt, og nu vil jeg glæde mig endnu mere til at se den. Tak for anbefalingen og historien!

  3. Da jeg kom hjem igår efter heldagsregn og en længere køretur i cabriolet - en tur i skal høre om senere - havde resten af familien købt 'Breakfast at Tiffanys' til mig. Vi så den igår aftes. Jeg anede ikke at 'Moon River' var det musikalske hovedtema i den film:

    http://www.youtube.com/watch?v=BOByH_iOn88

  4. Iøvrigt får Shirley Mclaine en til at snappe efter vejret i 'Nøglen under måtten'...

  5. Det lyder vådt med den udflugt – men tillykke med udvidelsen af det private filmotek! Jeg kan heller ikke huske, at Moon River spillede nogen rolle i Breakfast at Tiffany's, så den kunne nok trænge til et brush up.

    Jeg kan fuldt ud tilslutte mig beskrivelsen af de respiratoriske forstyrrelser, Shirley McLaines Miss Kubelik afstedkommer!

  6. @Gowings: Ja, frk McLaine fra dengang, før hun blev spirituel og var meget kødelig og sødelig. Um.

  7. "Nøglen Under Måtten" er en af de film, jeg husker, måske ikke med alle detailler, men som en af de første filmoplevelser hvor jeg begyndte at forstå bare lidt af handlingen. Det er en ganske charmerende film, og jeg kunne også godt tænke mig at se den igen.

    Jeg håber du får plads til box-sættet. Hvis det begynder at knibe med pladsen, må du (som vi andre) begynde at gennemgå de ting, der fylder, og når du falder over noget, som du har glemt at du ejede, må du finde ud af om hvad vurderingskriterierne skal være:

    1) Historisk værdi - hvis ellers folk vidste, at det findes ...

    2) Affektionsværdi: Kan det erstattes af et billede?

    3) Kuriositetsværdi: SKAL erstattes af billede

    Nådada hvor lyder jeg hellig! Jeg er foreløbig kun kommet til den fase, hvor jeg har fundet bedre opstablingsmetoder. Det er den direkte vej til samler-helevedet ;-(

  8. @Donald: Jeg har desværre for længst været igennem de 3 kriterier, du nævner og ser mig nødsaget til at gribe til nr. 4: Hvad vil gøre mindst ondt at skille sig af med?

Skriv en kommentar