Dagens indlæg skulle have været om noget helt andet (noget om god smag - og ja - også lidt om biler), men det må du have til gode. For jeg foretog lige en associations-kolbøtte, foranlediget af et forsøg på at indkredse god og dårlig smag - selvfølgelig på en absolut skala.
I nogens bevidsthed, normalt også min egen, er blyindfattede ruder tæt på dårlig smag. I ved de her ruder, som sidder som en slags forsatsrude med flerfarvede glasfelter. Noget a'la det her:
De samme mennesker forbinder uden tvivl blyindfattede ruder med vores bedsteforældres generation; solen igennem de farvede glas bader stuegulvet i flimrende farver, i et hus, et eller andet sted i provinsen.
Men omvendt så står jeg gerne længe og beundrer ruderne i Sydeuropas katedraler. Motiver som "Skt. Jørgen og Dragen", adelsfamiliers våbenskjolde, bibelscener - you name it. Altsammen bygget op af små farvede glasfelter holdt sammen af blyrammer og lodninger.
Nu er der så sket det, at jeg efterhånden godt kunne se sådan en flot, indfattet rude for mig her i huset. Fruen er ikke nået så langt endnu, så det må helt klart vente. Men ingen tvivl om at sådan en rude kunne forstærke følelsen af at sidde her:
Og så er associationen fuldbyrdet: Havde du glemt den her historie? Vi har herhjemme erhvervet denne her version - og selvom målgruppen nok er en anden end undertegnede, så må jeg sige: Det er svært ikke at lade sig bedåre. Der er lavet både en film, der holder sig tæt op af forlægget, og en efterfølgende serie der ikke følger ikke Kenneth Grahames originale historier, men broderer videre på figurerne og miljøet omkring floden. Derfor er serien sikkert "no go" for purister.
Efterfølgende kan du passende slumre ind ved flodbredden til den her.
Det er utroligt, hvad der kan komme ud af en samling farvet glas...
Når man som jeg er dybt anglofil og samtidig bor i et hus MED blyindfattede ruder (stort set over det hele), så MÅ man kende "The Wind in the Willows". Jeg er vist heller ikke i målgruppen, men alligevel har jeg læst den, hørt den OG set den (i den viste version endda...). Den historie hører til den faste lekture - ligesom "Winnie the Pooh"... ;-)
Mia, jeg er grøn af misundelse! Det lyder som om du faktisk har et Manor. Jeg må se, hvor langt jeg kan komme herhjemme. Min medskrivende ven Cummings er af den mening, at det godt kan lade sig gøre i et hus som mit, nu må vi se...
min aften blev lige på fineste vis pakket ind i den fineste stemning.
tak Gowings.
vi kan sagtens se for os at du bor i et hus med Manormuligheder. vi kan faktisk ikke forestille os at du bor i andet:)
Jamen velbekomme, regitze. Ja, hvem ved måske sidder jeg lige pludselig og er blevet rød-, blå- og grønternet i hovedet :)
Mit eksemplar af Vinden i piletræerne er fra 1995 og illustreret af Patrick Benson, og det var nok mest på grund af hans tegninger, jeg købte bogen. Men selvfølgelig kom jeg til at holde af den, og da jeg sidste år faldt over sæson 1 af videoen i den lokale Kvickly, landede den helt naturligt i indkøbskurven. Af ubegribelige årsager har jeg ikke fået set den endnu, men nu er tiden åbenbart inde – tak for reminderen!
Cummings, du bliver ikke skuffet.
Jeg er vokset op i et hus, hvor ét af vinduerne var blyindfattet. Det er ren nostalgi at blive mindet om det igen - god fornøjelse med at overbevise fruen ... :)
Hvis jeg kommer igennem, så bliver der nok netop tale om èt vindue. Nu må vi se :)
@Gowings: Tillad mig (apropos dit svar til Regitze) at minde om, at der er mange andre muligheder end rektangler og kvadrater inden for blyindfattede ruder, se fx her, her eller her.
Nydeligt, absolut nydeligt, kære Cummings. Specielt det sidste tiltaler mig. Men hvis jeg først skal have fat i ham her:
http://www.hebsgaard-glaskunst.dk/Default.aspx
Så kan jeg vist godt vinke farvel til min blyindfattede rude...
årh. sådan et par baner bly og lidt kulørt glas - hvor svært kan det være. bare op på hesten, Gowings!