Årstidens håndvåben

Snevejret fik sit comeback i aftes, og her til morgen nød jeg det privilegium at skovle 60 meter vej fri for sne i ensom majestæt. I ét af mange usete øjeblikke så jeg naturligvis mit snit til afføre mig handskerne og genopfriske kunsten at forme en gedigen snebold.

Allerede her fornemmer jeg de første protester, og eventuelle gigtforskere blandt læserne vil antagelig ryste på hovedet af forargelse, men jeg fastholder, at effektive snebolde kun kan formes med de bare næver. Varmen fra hænderne får sneen til at smelte en anelse og danner dermed den tynde skorpe, som er nødvendig for at holde sammen på snebolden. Hvem har ikke som barn prøvet at lave en snebold med behandskede – eller endnu værre: bevantede – hænder med det demoraliserende resultat, at snebolden hang fast i ulden og gik i stykker?

Men ellers er fremgangsmåden enkel: dyk om muligt en halv snes centimeter ned, hvor sneen allerede er en anelse komprimeret og dermed letter arbejdet med ammunitionen betydeligt. Tag sneen op med hulede håndflader og begynd at trykke den sammen lidt efter lidt, idet du med elegante bevægelser lader sneklumpen rotere. Øg presset lidt for hver gang, du klemmer – hvis du trykker for hårdt fra starten, er snebolden dømt til at falde fra hinanden. Når du begynder at kunne mærke modstand, er snebolden ved at være færdig. Fortsæt med at lade bolden rotere, indtil du har modelleret en perfekt kugle, og snebolden er skudklar.

Af gammel vane søgte jeg på nettet efter en passende illustration, indtil jeg kom til det resultat, at illustrationer turde være overflødige. Men undervejs i søgningen opdagede jeg til min forfærdelse, at man nu kan købe op til flere typer af aggregater til fremstilling af snebolde – se her og her. Hertil er kun at sige: 'Jeg græmmes' – og tilføje et dybt suk.