Red bogen

Det værste ved at låne bøger ud er ikke, at man som regel aldrig får dem tilbage. Det værste er at få en bog tilbage, som man ville ønske, låneren havde beholdt, fordi den har været udsat for så mange skammelige overgreb, at det skærer i hjertet at forestille sig alle grusomhederne. Det er virkelig ikke nemt at være bog i vore dage. Ikke nok med, at man sjældent bliver læst – når det endelig sker, må man helt uforskyldt finde sig i at blive påført kaffepletter, æselører, knækket ryg og andre uhelbredelige lidelser. Hertil kommer, hvad der måtte snige sig ind mellem ens sider.

Mænd – såvel som kvinder – af betydning ved naturligvis, hvordan man behandler en bog, inden man så meget som læser en linje i den:

Sådan åbner man en bog
For den moderne læser er proceduren noget enklere:

  1. Slå e-bogslæseren til
  2. Download bogen
  3. Læs
Mere herom inden længe.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

14 Kommentarer til Red bogen

  1. Øhhh hold da op.. vidste slet ikke der var regler for den slags.. ;-)) Jeg har helt sikkert lemlæstet mange bøger i min tid.. men det er selvfølgelig ikke min skyld, jeg vidste jo ikke bedre.. ;-))

  2. Med æselører kan man skam nå langt! Den mest dovne dreng i min klasse lavede æselører i alle sine bøger, men læste dem ikke - og nu er han praktiserende læge ;)

  3. @Inge: Det er aldrig for sent at blive et godt menneske :-)

  4. @Madame: Behøver jeg at sige, at jeg aldrig har haft den mindste fidus til læger?

  5. Jeg låner aldrig (mere) mine bøger ud. Hvis nogen spørger, om de må låne, kommer jeg hellere med en utrolig dårlig undskyldning om, at jeg lige præcis i morgen den dag skal bruge netop DEN pågældende bog til et eller andet fornuftigt (også selv om jeg ikke har læst i den de sidste ti år).

    Bøger er mine venner, og jeg kan slet ikke undvære dem. De bliver håndplukket, nydt og passet på. Ikke udlånt... ;-)

  6. Punkt 1 i vejledningen burde selvfølgelig være at tage hvide handsker på.

  7. @Mia Folkmann: Jeg deler naturligvis din omsorg for bøgerne, men jeg har det problem, at mine bøger formerer sig i smug, så det udfordrer min reolkapacitet. Derfor må jeg prioritere løbende, og de overskydende bøger låner jeg gerne ud for at løse pladsproblemet :-)

  8. @Eric: Absolut - der må være tale om en lapsus!

  9. Peter Pedal

    Jeg lånte for nogle år siden en bog ud til en ven.

    En dag var jeg til fest hos ham og så, at bogen stod i hans bogreol.

  10. @Peter Pedal: Hvad gjorde du?

  11. Peter Pedal

    -> Cummings: Jeg tror jeg stjal den tilbage uden at sige noget til ham.

  12. @Peter Pedal: Well done! Handling er altid bedre end ord.

  13. Mine lånere er efterhånden snævret ind til dem, der har et ligenede forhold til bøger som jeg selv. Og jeg får dem altid tilbage, bøgerne, selvom der kan gå år...

    Jeg har dog en bog, som jeg aldrig låner ud :)

  14. @Gowings: Det bliver mellem os, hvis du røber titlen!

Skriv en kommentar