Den første bil, jeg sad bag rattet i, var en Austin A40 Somerset Saloon. Året var 1955, jeg var fire år gammel, og min far var så venlig at tage sig af arbejdet med pedalerne, som mine ben ikke kunne nå ned til. Køreundervisningen foregik på en smal sommerhusvej, og mødte to biler hinanden her, måtte de begge trække ud i den ultrasmalle rabat, der var mellem vejen og fyrreplantagen, for at komme forbi hinanden. Selvfølgelig kom der en modkørende bil, som det gik allerbedst, og min snarrådige undvigemanøvre sendte Austinen langt ind mellem fyrretræerne.
Nogen skønhed var bilen ikke ligefrem, og hvis jeg ikke havde haft et personligt forhold til den, ville den næppe have kunnet fange min opmærksomhed. Men jeg synes nu alligevel, den har sin egen troskyldige charme med de barnlige basunkinder og tætsiddende Basedow-øjne. Det var en mindre udgave af Austin A70 Hereford, men stadig en forholdsvis stor bil, og man kan undre sig lidt over, at den kunne klare sig med en 1200 kubikcentimeter motor – det samme som en Folkevogn. Men det behøvede ikke gå så hurtigt dengang. Man kørte planløse søndagsture og drak termokaffe i vejkanten på krydsfinérbordet, der kunne klappes sammen, så det lignede en stor, fladtrykt kuffert. Det var det på sin vis også, for her gemte sig de fire vakkelvorne klapstole, man skulle bruge til at sidde på, når man sådan var på picnic, og som lugtede af gammel skuffe.
Men det var selvfølgelig på Austinens bagsæde, jeg tilbragte det meste af tiden. Min plads var lige bag førersædet, hvor jeg med imaginært rat og gearstang manøvrerede bilen sikkert gennem trafikkens hvirvler med overlegne bevægelser. Desværre havde jeg ekstremt veludviklede anlæg for køresyge, og ...
Jeg må hellere holde her. Som Gowings siger: det skal ikke dreje sig om biler alt sammen.
Kategorier
- Accessories (10)
- Beklædning (6)
- Biler (19)
- Bøger (12)
- Citroën (10)
- Design (12)
- dvd (2)
- Dyr (1)
- Erindringer (26)
- Film (23)
- Forandring (43)
- Gør-det-selv (22)
- Historie (13)
- højtider (10)
- Indretning (4)
- Intermezzo (12)
- Jul (88)
- krimi (2)
- Kulturhistorie (37)
- Links (5)
- Mad (1)
- Medier (12)
- Mekanik (5)
- Mode (5)
- Musik (32)
- Mænd (25)
- Nytår (3)
- påske (3)
- Rejser (32)
- Samfund (26)
- Samtid (32)
- Samtidshistorie (8)
- Sprog (2)
- Stemning (51)
- Sundhed (4)
- Tant og fjas (40)
- Teater (1)
- Tips & tricks (1)
- traditioner (12)
- TV (19)
- undren (12)
- Videnskab (8)
- Værktøj (3)
- Årstid (51)
Arkiv
-
▼
2011
(120)
-
▼
januar
(20)
- Næst efter Mrs. Gowings...
- Har man kendt mage?
- Red bogen
- Bag blyindfattede ruder...
- Weekend Mixture
- Sydpå med Andersen...
- En lille, tyk mand
- Sherlock Holmes vender tilbage
- En følsom dame...
- Køretime
- Nissen flytter ind - og hvad der videre hændte..
- En fandens god kop kaffe
- Forbrydelser og straf i Hastings anno 1940 - 1945
- Hjernegymnastik for æggehoveder
- Hvad gik galt? II
- Årstidens håndvåben
- Hvad gik galt?
- En duft af jeg ved ikke hvad
- Jeg tror nok jeg kan tåle mere jul end de fleste
- Velkommen til
-
▼
januar
(20)
Åh disse herlige minder ... med klapbord og køresyge ;-)
Mine første 'køretimer' foregik i en grøn Austin A35 med fartstriber - en dejlig bil, i hvert fald så længe gearkassen fungerede ...
Dengang var der vel heller ikke noget, der hed global opvarmning - så man kunne køre bil helt uden dårlig samvittighed, eller hvad?
@Per: Ja, og så glemte jeg helt den søvndyssende middagsmusik, der strømmede ud af bilradioen :-)
@Madame: Åh ja, den nuttede A35, der var en babyudgave af A40'en! Men de fartstriber kan da vist ikke have være originale?
@Peter Pedal: Min erindring er lidt tåget på det punkt, men jeg tror, du har ret i, at den globale opvarmning ikke ar et af tidens hyppigste samtaleemner.
Ordet global var jo slet ikke opfundet dengang. Ja, jeg synes altså at det er en smuk bil. Jeg har meget lignende minder fra en Opel Kapitän, som dog ejedes af min mors onkel. Disse lørdage eller søndage, med mine bedsteforældre og onkel Anker og Tante Ditte,- fuldstændig som du beskriver det: Ud at køre med kaffe på Termo. Sorgløse dage...
(vi kan nå det endnu: http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/austin/a40/15-somerset-de-luxe/580876)
@Gowings: Tak for linket! Ikke nogen helt billig fornøjelse, men det ser ud til at være et yderst velholdt eksemplar. Og det er jo lige før, nummerpladen er alle pengene værd!
Jeg begynder at forstå, hvorfor I bruger dæknavne.
Nu vi er ved det, så er det sjovt som britiske bilfakrikker i efterkrigstiden, udover at samarbejde om og dele modeller, havde en tendens til at lave biler i alle klasser med grundlæggende samme design; eksempelvis den meget velkendte Morris minor (Morris 1000 også kaldet) og storebroderen Morris Oxford (som i en nyere udgave er let at forveksle med Peugeot 404,- men det er en helt anden historie)
@Eric: Good one!
@Gowings: – og nu gør Volvo det :-)
Check evt. http://www.youtube.com/watch?v=codmxk7uLv8
- især omkring 2:30 og slutningen.
@Peter Pedal: Den burde være obligatorisk ved al køreundervisning. Fantastisk - tak!
Jeg er nok lidt langsom, nu opdager jeg pludselig jeres herlige "dæknavne" der kommer og går :-).. er der en god historie bag de to valg.. og får vi den en dag..:-)
@Inge: Tak for interessen. Hvor god historien er, må du selv bedømme, men den er i hvert fald her http://bit.ly/dWf3Lu :-)