Nu skal det hele ikke handle om biler og det er måske lidt hurtigt at følge op på et tidligere indlæg. Men alt imens jeg ledte efter illustrationer til det forrige "hvad gik galt" indlæg, gjorde jeg en observation, der efterlod mig noget nedslået. Selv om vi nok er mange, der så det komme. Åbenbart har Citroën set lyset ved at kopiere tidligere Opel designs i frembringelsen af deres nyeste mellemklassebil. Opel har så til gengæld haft lyst til at ryste posen, som det før i tiden var Citroëns varemærke at gøre. Det går ikke, så jeg har lige klippe-klistret lidt...
Citroën Astra
Opel C4
Sådan – så er det på plads.
Ja der er mode i biler, men er der også udvikling i ophæng og motorer? En teknisk kyndig bil-interesseret ingeniør-grandfætter sagde for 20 år siden at Opels biler var "gammeldags" og selv om de havde succes i Tyskland kunne de ikke sælges i USA fordi amerikanerne gennemskuede at de var ringere.
Han refererede bil-blade for at uddybe, hvorfor US-Compact cars var bedre - det var især ophæng og sikkerhed.
Men jeg der kører i en 13år gammel Punto er desværre ikke blandt dem, som bilproducenterne bejler til :-)
Donald, jeg har en fuldstændig, og ubegrundet kærlighed til franske - og til nød - italienske biler. Det medfører så nærmest automatisk en aversion overfor alt, hvad der er tysk, japansk og ucharmerende effektivt. Det er er en klassisk konflikt, a'la gamle dages Tuborg-Carlsberg pallaver, Fransk - versus ny verden - rødvin o.s.v., o.s.v. Men det er sjovt, og irrationaliteten i de her disput'er er så befriende :)