På den lokale genbrugsplads er der meget betænksomt indrettet et internat for hjemløse og utilpassede bøger med kranke skæbner, og jeg hører selv til dem, der flittigt benytter sig af muligheden for at slippe af med de overskydende bøger med nogenlunde god samvittighed. Problemet er, at jeg som regel kommer hjem med lige så mange bøger, som jeg har afleveret. Der findes bøger, man ganske enkelt ikke kan overlade til en uvis skæbne, og som råber på at blive adopteret.
Som nu Ingvald Lieberkinds 12-bindsværk Dyrenes Verden i næsten jomfruelig stand, smukt indbundet i grøn fablea med guldtryk.
Dr. Lieberkind var min barndoms tv-stjerne. En lille, tyk mand med briller, hvidt hår og fistelstemme og en formidabel evne til med få streger på en flipover at illustrere, hvad han fortalte om alverdens dyr. Ikke at jeg kan huske ret meget af det, men jeg kan huske ham, og jeg kan huske kendingsmelodien til Alt om dyr – Akvariet fra Dyrenes Karneval af Saint-Saëns. Den havde aldrig fået et ben til jorden som kending for noget som helst i dag! Hør selv.
I betragtning af, hvor omfattende en produktion, Lieberkind havde bag sig, og hvor populær han var, er det ubegribeligt, så lidt en Google-søgning giver. Man får en lumsk mistanke om, at grunden eventuelt kunne være Lieberkinds mellemværende med Dansk Forfatterforenings selvbestaltede 'æresret' efter Anden Verdenskrig. Men jeg fandt da et referat af en artikel fra Familie Journalen, der besøgte familien Lieberkind i 1961:
Lieberkind er en travl mand, forfatterskabet med godt 50 bind skal udvides med en ny udgave af "Dyrenes Verden", efterårets fjernsynsudsendelser skal også forberedes og reklamebureauerne rykker for nye samleserier. Heldigvis hjælper fru Agnete og de fem børn ham med arbejdet.Nu er Dr. Lieberkind altså posthumt flyttet ind i den Cummingske bogsamling og er skyld i, at der venter 80 centimeter bøger af mindre ædelt blod en usikker fremtid i genbrugspladsens asyl ...
Lieberkind hører til radioens veteraner, har været med siden 1925, har taget turen fra kvisten over Købmagergades posthus, Axelborg, Stærekassen og til Rosenørns Alle.
I villaens vinterhave viser sønnen Henrik, hvor høj julestjernen er nået. I havestuen fortæller mor Agnete, at datteren Johanna ikke må hulahoppe, medens søsteren Dorte står og ser særdeles artig ud.
I dagligstuen sidder fru Agnete, født Bang (en af de de 'rigtige' Bang'er - dem med Herman) ved et chatol arvet efter faderen, der var overlæge i Århus. Datteren Jutta griber ud efter en af mors bøger.
Villaen købte Ingvald Lieberkind i 1952. Fotografen har fanget den store datter Lotte på vej med foder til ænderne.
Vedlagt ses Lieberkind fordybe sig i en af de 10.000 håndbøger, der er på reolerne. Fuglen er den hvidtoppede hollænder Paderewski.
Sjovt nok har jeg også 12-bindsværket 'Dyrenes Verden' stående i min reol - vi må have samme nostalgiske forhold til vores barndoms Lieberkind. Ja, han var mageløs!
Hurra for genbrugspladser og syvtalsgrosserere:-)
@Madame: Udsøgt smag, De har i bøger, Frue! Jeg foretrækker dog at tale om kulturhistorie frem for nostalgi :-)
Det opslagsværk må man slet ikke smide ud.. det står i den grundloven for bøger.. :-) Dr. Lieberkind var jo gud.. i hvert fald var han dyrenes gud da jeg var barn.. :-) Han vidste alt hvad der var værd at vide om dyr... hvor var det godt du opdagede værket og bragte det sikkert hjem.. :-))
@Inge: Det er ganske enkelt skammeligt at smide den slags ud. Der burde være en bestemmelse i straffeloven om usømmelig omgang med bøger!
Min barndoms helt :-) Ingen kunne som han formidle naturens vidunderlige verden ud i æteren.
Dit fund er jo et godt bevis på, at guld kan findes overalt ;-)
Han var også min barndoms tv-stjerne. Det var lige omkring, hvor vi fik vores første fjernsyn, mener jeg.
Han fortalte utroligt levende om dyrenes verden. Selv fisk blev spændende, når Lieberkind orienterede :-)
Dengang læste jeg også flere af hans bøger, men husker kun en, som handlede om gedder i en sø.
Stort tillykke med dit fund, Cummings :-)
@Per: Ja, om ikke andet, så på ryggen af en bog :-)
@Lone: Tak! Ja, hans speciale var dybhavssøstjerner og haletudsers hæfteorganer, har jeg læst mig til, men det er nu begrænset, hvad jeg husker om de to emner :-)
Herhjemme må jeg med beskæmmet mine erklære, at kun bindet med farvetavler har overlevet. Til gengæld tjente et andet værk: "Alverdens Dyr", som godnatlæsning på et tidspunkt. Temmeligt absurd når man betænker det tørre videnskabelige sprog i dette værk: Far og søn liggende i sengen læsende om paradisfuglenes liv og levned. Vi var flade af grin over, at en af de skrivende videnskabsfolk hed Champignon. Iøvrigt nogen meget, i sig selv, billedskabende billedtekster :)
jeg kan slet ikke tåle det her. Lieberkind var _min_. havde han virkeligt en kone?
(Cummings, når du har læst dine 80cm, vil du så temporært bytte med tre ditto, der lige landede i min turban i dag og som hedder Design Disasters: Great Designers, Fabulous Failure, and Lessons Learned)?
@Gowings: Skal det forstås sådan, at de Lieberkind-bøger, jeg samlede op på genbrugspladsen, er dine aflagte?
@Regitze: Uha, det lyder som en lækkerbidsken! Jeg tog mig den frihed at bladre virtuelt i værket, og overskriften 'Portrait of the Artist as a Young Ulcer' afgjorde sagen. Jeg bytter gerne!
For det første er der tale om èn videnskabsmand ved navn Champignon - F. W. Champignon - og ikke et helt folk :)
Jeg tror ikke det er 'vores' du har fået fat i, idet den var indbundet i brunt læder (-eller fablea) med guldtryk. Mangler du da farvetavlerne?
'Alverdens Dyr' er en dansk bearbejdelse af et svensk værk begået af navnkundige Hans Hvass. Bogen har flittige og lange citater fra international faglitteratur fra 30'erne. Det absurde, men også bizart underholdende, indhold af beskrivelser af, hvordan jungledyr drikkes fulde i malt-whisky eller hvordan zoologer pløkker løs på alt hvad der bevæger sig, udgjorde glimrende godnatlæsning for en dyreinteresseret 9-årig knægt.
http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Hvass