Jeg gider ikke mere. Jeg har gloet mig rasende på den her lampe:
Den lyser med mellemrum, uanset hvad jeg reparerer eller retter. Derudover er det selvfølgelig sådan, at på det uendelige antal prøveture - efter et forsøg på reparation - så venter den med at tænde. Lige indtil jeg næsten er overbevist om, at nu tænder den ikke mere. Det er det rene "Prinsessen på ærten".
Jeg gider ikke mere. Idag tog fruen og jeg derfor hen og så på en afløser; en ny franskmand banker på. Valget er reelt taget, men vi sover lige på det. På vej hjem fra forhandleren punkterer prinsessen - på et helt nyt vinterdæk. Hvad skal man lægge i det?
Nu skal det hele altså heller ikke handle om biler:
Lene Eriksens Ingefærkager
500 g mel
500 g sukker
2 æg
20 gær
135 g smør
1 teskefuld stødte nelliker
1 teskefuld natron
1 spiseskefuld stødt ingefær
Gæren røres ud i lunkent vand og blandes med resten af ingredienserne. Dejen formes til fire stænger, der bages 15 min. ved 200 grader, til de er brune i kanten. herefter skæres stængerne ud let på skrå.
Serveres med agurkesandwich til en kop te ved ca. femtiden.
Nej hør nu! Vi må vide, hvilke våde bildrømme, der hjemsøger Deres hjernevindinger, hr. Gowings. De kan ikke spise os af med en ingefærkage, selv om den utvivlsomt smager fortræffeligt :)
Torben, det er ikke særlig spændende. En ny, gammel, brugt bil, men UDEN lysende motorlampe :)
Prøv serveringsforslaget ved lejlighed; det er ypperligt.
Inden du køber en fransk bil, så be sure to check http://www.reliabilityindex.com
De franske biler skulle efter sigende klare sig dårligt i sammenligningerne, men jeg nænner næsten ikke at ødelægge glæden ved jeres bilkøb.
PS: Jeg punkterede to gange i sidste uge på cykel - én gang på hvert hjul - og på "punkterfri" dæk.
Peter Pedal, jeg har aldrig haft andet end franske biler. Det er en del af "fornøjelsen",- det kan bare også blive for meget af det gode...
(http://maendafbetydning.blogspot.com/2011/01/hvad-gik-galt.html)
Iøvrigt, og derudover, er vores bilkøb meget pragmatiske :)
...Iøvrigt: Havde din cykel overværet at du truede med at skifte den ud?
Jeg troede du havde haft en Volvo V70 engang? Men den er måske også produceret hos Renault.
Og hvad angår min cykel: Jeg har tilgivet den. Jeg sparede 2000 kr. ved at købe et eksemplar, som havde stået på et lager i meget lang tid - så dækkene var nok mørnet allerede da jeg fik den.
Men jeg har også kørt over 2000 km på den på otte måneder.
PS: Ved du i øvrigt, hvordan man udtaler ordet 'Citroën' på fransk? En fransk korrespondent sagde engang, at det udtales Ci-tro-ëne.
Var det ikke billigere at købe en rulle sort tape, og så klistre en stump over ikonet.
Jeg har haft en Opel med samme svaghed engang.
Det er en systemfejl, som er inlagt i bilen af Foreningen af Sultne Mekanikere.
Peter Pedal, det er rigtigt, trema som det vist hedder, giver i Citroën en '-ænne' endelseslyd. Her er dog tale om en Peugeot.
Angående det med Volvo'en, så forveksler du mig med den gode Cummings. Han har dog for længst erklæret, at han ikke gider rode rundt med defekte biler - OG han ville aldrig have givet sin opskrift på ingefærkager bort :)
Farmer, det er 'cure it all' teknologi, du er inde på der. Problemet her er et eksorbitant benzinforbrug og en lidt for varm motor. Jeg er kommet til den konklusion, at der er tale om en lækkende toppakning. Så er det at man må tage stilling til, om bilen iøvrigt, er værd at gå igennem den proces for.
Følsomme damer kan have deres egen charme ;-)
Ingefærkagerne lyder meget lækre - dem vil jeg sætte husbond til at lave til mig :)
Det er rigtigt Madame, (men de kan også være meget trættende). Du skulle prøve at få husbond til at supplere med agurkesandwich; så har man det, en kær tante i vores familie kaldte "en stor kop te" :)
Hvis det eneste problem er at lampen lyser.. så pil ledningen fra.. :-)
Inge og GoodKnight: Bilen går ikke igennem syn, sålænge lampen bliver aktiveret. Men det er fristende, med en løsning som du, Inge, foreslår, eller som Farmer længere oppe.
(Sandheden er: Jeg kan ikke ha' det! Jeg hader, når der er sådan nogen fejl og de skal væk! - En rigtig god indstilling til tingene når man nu køber det ene affældige automobil efter det andet - som min bedre halvdel ville sige)
Kære GoodKnight, jeg er åbenbart kommet til at slette din kommentar om hvorvidt motorlampen ikke bare betød, at man skulle kigge om motoren stadig var der. Det beklager jeg dybt. det må være et resultat af min amatørstatus udi blogland. Undskyld!